9. november 2023

Næste udgave 03:20:08

Lort. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kære læser

Landbrugets tid er forbi

Her torsdag morgen bragte nyhedsbureauet Associated Press en lille, bizar historie fra Asien. Overskriften lyder: ‘En industriel robot har mast en arbejder til døde på et grøntsagspakkeri i Sydkorea’. Det er en overskrift, der skaber billeder i læserens hoved. Først og fremmest er der selvfølgelig selve lemlæstelsen. Så er der omstændighederne og omgivelserne. Et grøntsagspakkeri? […]

Læs mere

Spisesedlen

1

Ahmed Samsam har afsonet sin terrordom. (Ritzau)

2

Troels Lund Poulsen bliver ny formand for Venstre. Ingen andre har meldt sig før fristen. (DR)

3

MitID kommer på franske hænder. (Nexi Group)

4

Tusinder flygter fra etnisk udrensning i Darfur. (Al Jazeera)

5

Regeringen lægger passagerafgift på flybilletter. (TV 2)

6

Men dropper visionsplan for landbruget. (Agriwatch)

7

WHO advarer om øget risiko for sygdomsspredning i Gaza. (Reuters)

Nærsynet

AFP/Ritzau Scanpix

To skridt frem for Ukraine

Efter lang tids tovtrækning har EU-Kommissionen præsenteret de såkaldte fremskridtsrapporter for de ti lande, der tripper for at komme ind i unionen. Ukraine løber naturligvis med opmærksomheden: Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen har Volodymyr Zelenskij opfyldt 90 pct. af de kriterier, der skal til for at blive EU-medlem – herunder gjort “substantielt fremskridt” i kampen mod korruption.

Dermed har præsidenten – og i samme omgang Moldova og Georgien – fået lov til at begynde optagelsesforhandlingerne med den europæiske top, mens uenighederne om kandidatlandet Bosnien fortsat er så store, at et grønt lys er skubbet ud i fremtiden.

Men man skal ikke glæde sig for tidligt. Selvom EU-Kommissionen ikke blot sender symbolpolitiske signaler, men nu har markeret et egentligt skridt videre i optagelsesprocessen, er det i vanlig kancellistil først på topmødet i december, at EU vil beslutte, om man kan begynde de reelle forhandlinger. Det her var bare ouverturen.

+ Bloomberg kortlægger den videre vej.

++ Danmark, Sverige og Østrig vil helst ikke give flere penge til EU – men gerne til Ukraine.

+++ Dårlig nyhed for SVM-regeringen: Bidrag til Ukraine kan ikke tælles med i Nato-målet om at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet på forsvar om året. Dermed krakelerer Mette Frederiksens forsvarsløfter.

Analysen

Octavio Jones/Reuters/Ritzau Scanpix

Nyhedsanalyse

Hvem kan true Donald Trump?

Udfaldet af den amerikanske præsidentvalgkamp virker på mange måder som en dyster fait accompli: Donald Trump vil med legende lethed vinde det republikanske primærvalg, også selvom han har adskillige retssager hængende over hovedet. Joe Biden vil trods sin upopularitet og den nervøse hvisken om hans alder tage kampen op på ny. Og skal man tro […]

Læs mere

Det bedste vi har set

Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

På besøg hos Kyiv Independent

The Kyiv Independent blev stiftet tre uger før Rusland invaderede Ukraine. Der var tvivl om hvorvidt mediet, der er medlemsbaseret, kunne overleve i det ukrainske medielandskab. Men så kom krigen. På få dage fik The Kyiv Independent 1 mio. følgere på det sociale medie X og blev til verdens øjne i Ukraine. Zetland har været på besøg hos mediet.

Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Milliardærerne redder altså ikke verden

Mange af verdens milliardærer donerer penge til bekæmpelse af klimaforandringerne. Eller, de fortæller, at de har doneret mange penge. Ifølge Heated er dog det kun to pct. af milliardærenes donationer, der går til klimarelaterede formål. Samtidig udleder den gennemsnitlige milliardær en million gange mere CO2 end det globale gennemsnit.

Et sidste ord

Er du ung og studerende, har du en lille djøf’er i maven og vil du gerne være med til “at udvikle visioner og værktøjer”, som kan “tæmme” samfundets “vilde problemer” et sted, hvor man vælter sig i fondsmidler og buzzwords, og hvor du måske kan møde Tommy Ahlers, så ved du godt, hvor du skal søge praktikplads.

God vind! Vi andre ses bare her igen i morgen.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12