Grækenland fik ikke frigivet sin gæld, og der blev ikke noget Grexit forrige sommer. Men krisen er slet ikke slut i Grækenland, og nu er forhandlingerne blusset op igen. Den Internationale Valutafond mener faktisk, at Tyskland og de andre långivere bør bide i det sure æble og frigive en del af gælden.
Og midt i krisen vokser Gyldent Daggry, partiet, der har Europarekord i den sorteste højredrejning siden Hitler. Der er tale om egentlige nynazister i landets tredjestørste parti. Og lige nu sidder formanden og partitoppen anklaget for mord. Retssagen har været flere år undervejs, og dommen falder måske først om yderligere to. Imens står partiet til en fremgang på fem mandater. Bizart er et fattigt ord, når man læser om rettergangen.
Den norske instruktør Håvard Bustnes har gjort lidt at et scoop og fået lov til at følge kvinderne bag Gyldent Daggry. Konerne, mødrene og døtrene til politikerne, som sidder varetægtsfængslet. Filmen Golden Dawn Girls er ikke færdig, til gengæld kan man i dag få lov at se klip og høre filmskaberne fortælle om deres møde med politikerne. Der er citatforbud til eventet, så friskt er det!
Gyldent Daggry – Cinemateket – kl. 16.30.