21. januar 2019

Næste udgave 03:20:08

(ARKIV) Aktiehandel i Nordea den 8. oktober 2008. Aktiesparekontoen kan gøre det lettere at komme i gang med investering. Men du skal se den i relation til din øvrige økonomi, råder eksperter. Det skriver Ritzau, onsdag den 19. december 2018. Historien er klausuleret til lørdag. Fakta følger. Artiklerne udsendes til PFS-kunder mandag. Historierne må publiceres bag paywall lørdag kl. 06.00.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Hvor langt vil du gå for en øksemorder?

Lad os begynde ugen med et lille tankeeksperiment. Det ringer på døren, og da du åbner, opdager du forskrækket, at der står en intimiderende mand med en økse i hånden, som spørger, hvor han mon kan finde din kæreste. Din kæreste ligger inde i sofaen og ser Netflix, ved du, og det siger du ærligt […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Löfven præsenterer sin nye regering. Den består af Socialdemokraterne og Miljøpartiet og er støttet af De Liberale og Centerpartiet. Löfven kalder det ”et historisk samarbejde” fra talerstolen, hvorfra han også bebuder et behov for omfattende reformer. Blandt andet skal Sverige være verdens første fossilfri velfærdsnation, og salget af benzin- og dieseldrevne biler skal forbydes fra 2030.

2

Regeringen vil justere omdiskuteret karakterskala. Skalaen har medført karakterinflation med for mange 10 og 12-taller og et alt for stort fokus på fejl og mangler, og derfor vil regeringen ændre den. Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), der netop har modtaget en evaluering af skalaen, til Jyllands-Posten.

3

Nordkorea og USA deltager i hemmeligt møde i Sverige. På mødet deltager angiveligt højt placerede personer og repræsentanter fra Nordkorea, Sydkorea, USA og Sverige. En talsmand fra det svenske udenrigsministerium Buster Mirow Emitslöf siger, at diplomater fra landene skal holde møder med en ”lille gruppe af internationale eksperter”. Et kommende topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, bliver diskuteret.

4

Den økonomiske vækst i Kina faldt i 2018 til 6,6 pct. Selv om det måske ikke virker af meget, så er det den laveste årlige vækst i landet siden 2009, skriver Bloomberg. Det er særligt det sidste kvartal af 2018, der har sænket farten. Det viser officielle tal fra de kinesiske myndigheder. Fra oktober til december sidste år voksede økonomien således med 6,4 pct. En del af forklaringen er ifølge økonomer stadigt større gældsproblemer samt den fortsatte handelskrig med USA.

5

New England Patriots har for tredje år i træk spillet sig frem til finalen i NFL. Patriots sikrede sig en plads i Super Bowl med en udebanesejr på 37-31 over Kansas City Chiefs natten til mandag dansk tid. Los Angeles Rams bliver modstanderen i Super Bowl den 3. februar. Rams kneb sig også videre i overtid mod New Orleans Saints.

Nyhedsanalyse

Der er noget at snakke om: en virkelig syg fordeling

Police officers display counterfeit U.S. dollar bills during a news conference in Lima October 14, 2015. The National Police seized $836, 000 in fake bills that had been packed in bags and backpacks destined for the city of New York in the United States, according to a police media release. REUTERS/Guadalupe Pardo

Af Oliver Stilling
Unge skal være voksne. Aaron Sorkin, manuskriptforfatteren bag den politiske tv-serie The West Wing (1999-2006), var søndag gæst i Fareed Zakarias tv-show på kanalen CNN. Her sagde han, at han syntes virkelig godt om de nye unge demokrater, som var blevet valgt til den amerikanske kongres ved midtvejsvalget i november, men: ”De må holde op […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Stor kunst til de syge

Stor kunst til de syge

Tro det, hvem der kan, men det bugner med kunst på hospitalerne, og den er både brutal, kristen og dristig, mystisk og helbredende. Det skriver Politiken selv. Kunstanmelder Trine Ross har taget de positive briller på og set på sundhedssektorens forbrug af kunst og kommer både igennem Ruth Campau, Christian Lemmerz, Astrid Krogh og Bjørn Poulsen i sin vandring fra Bispebjerg og Hvidovre Hospital til Rigshospitalet. Det var da en dejlig vinkel på den sundhedsreform.

Sådan her kunne man stoppe klimakrisen

Sådan her kunne man stoppe klimakrisen

Kan I huske dengang i 1980’erne, hvor vi var meget bekymrede for Ozon-hullet nede over Sydpolen? Well, det viser sig, at det i flere år er blevet mindre og mindre og ikke længere er at betragte som en krise, fordi 197 stater kunne finde ud af at lave nogle fælles regler for brugen af bestemte gasarter i den såkaldte Montreal-protokol. Via en fælles indsats løste vi problemet. Hvorfor gør vi ikke bare det med klimakrisen, spørger Guardians Jonathan Watts og gennemgår de specifikke tiltag, vi kunne bruge fra ozon-indsatsen, selv om den naturligvis adskiller sig på en række punkter fra den aktuelle krise. ”Ledere skal være ledere, og lede” er blandt andet ét af punkterne.

American rock band The Doors mirror their looks for a photoshoot, 1967. They are vocalist Jim Morrison, keyboardist Ray Manzarek, drummer John Densmore, and guitarist Robby Krieger. (Photo by Mark and Colleen Hayward/Getty Images)

Du kan roligt tage “10 års-udfordringen”, men …

Du må gerne tage ”10 års-udfordringen”, men …

Ok, den gode nyhed er, at du roligt kan tage den der 10-års-udfordring, du måske er stødt på all over SoMe de seneste uger. Den dårlige nyhed er, at alle kritikerne har ret. Der har nemlig lidt konspiratorisk været sagt en del om, at kampagnen var igangsat af Facebook selv for at få ansigtsgenkendelsesdata, men selv om det ville være langt ude, mener The Atlantics teknologi-redaktør ikke, det er noget særligt i forhold til, hvad vi allerede har afleveret til firmaer som Facebook. Allerede for ti år siden ejede Facebook indholdsrettighederne til 16 mia. billeder, der var lagt på på det sociale medie – og det var for ti år siden. Derudover har vi afleveret og afsløret vaner, afhængigheder, glæder, sorger, persondata og tilbøjeligheder af alle afarter. Så om du poster et enkelt billede af dig selv fra 10 år siden, gør det hverken til eller fra.

Sidste ord 21.01

Det sker noget meget smukt og noget grimt, når storkapitalen og reklameindustrien blander sig i klodens moralske spørgsmål. I sidste uge var det barberbladsfirmaet Gillette, der havde en fin sag om moderne mænd, og i denne uge kan vi sparke en ny debat i gang med denne vellykkede reklamefilm fra Mexicos største flyselskab. Del, like, diskutér, som vi sagde i gamle dage.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12