(ARKIV) Aktiehandel i Nordea den 8. oktober 2008. Aktiesparekontoen kan gøre det lettere at komme i gang med investering. Men du skal se den i relation til din øvrige økonomi, råder eksperter. Det skriver Ritzau, onsdag den 19. december 2018. Historien er klausuleret til lørdag. Fakta følger. Artiklerne udsendes til PFS-kunder mandag. Historierne må publiceres bag paywall lørdag kl. 06.00.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)
Lad os begynde ugen med et lille tankeeksperiment.
Det ringer på døren, og da du åbner, opdager du forskrækket, at der står en intimiderende mand med en økse i hånden, som spørger, hvor han mon kan finde din kæreste. Din kæreste ligger inde i sofaen og ser Netflix, ved du, og det siger du ærligt til manden, som takker, hvorefter han trasker ind i lejligheden med øksen på slæb. Havde det i den situation været en anelse mere snarrådigt at stikke en lille hvid løgn og forklare, at din bedre halvdel befandt sig i Timbuktu på ubestemt tid?
Ikke hvis du rådspørger den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant, som faktisk opstiller selvsamme scenarie (minus Netflix) et sted i sit forfatterskab. Kants moralfilosofi bygger på det såkaldte kategoriske imperativ, som fortæller, at det rigtige altid er ”aldrig at handle anderledes, end at jeg også kunne ville, at maksimen for min handling skulle blive til almen lov.” Sagt med andre ord bør du altså aldrig lyve, hvis ikke du ønsker, at alle andre også gør det – selv når en øksemorder banker på døren.
Finansfolkenes terningespil
Vi kan vist hurtigt blive enige om, at en sådan tilgang til sandheden godt kan gå hen og blive en tand for naiv og gloriepudsende. Men alligevel kunne det da være meget rart, hvis finanssektorens glade svende havde læst en anelse mere Kant. Tag bare resultaterne fra et nyligt forskningsprojekt på Københavns Universitet.
Humlen i projektet er, at en række studerende fra jura, økonomi og statskundskab fik til opgave at gætte udfaldet af et terningekast. Hvis de ramte rigtigt, blev de belønnet med penge. Dog med den lille finte, at de først skulle komme med deres gæt, efter at terningen var blevet kastet, og resultatet lå til frit skue. Herefter kunne forskerne regne på den statistiske sandsynlighed for at gætte rigtigt og konkludere, at de mest ærlige studerende er dem, som drømmer om et job i det offentlige, alt imens de mest uærlige håber på en karriere i den private finanssektor. Goddag, mand økseskaft.
Okay, det kan jo være, at den stakkels finansverden bare er hærget af nogle få brodne kar à la Danske Bank, og at vi ikke skal se forskningsprojektet som repræsentativt for en hel industri. Men altså – når vi samtidig kan læse i en ny afsløring fra erhvervsmediet Finans, at Nordea aktivt har hjulpet deres kunder med at få penge i skattely, så bliver vi altså lidt trætte. Sagen er, at en række interne mails, som Finans har fået fingre i, viser, at Nordea tidligere har skrevet direkte til det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca (kendt fra Panama Papers) for øjensynligt at få oprettet en række selskaber i skattely til deres kunder. Det på trods af, at Nordeas topchef Casper von Koskull tidligere har afvist, at noget sådant skulle have fundet sted. Suk.
Måske de skal tage sig en god rundkredsdialog om det hele ved World Economic Forums årlige topmøde i Davos, som skydes i gang tirsdag. Her har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i hvert fald tænkt sig at byde ind med et frisk forslag om at indføre globale regler mod dræberrobotter. Det er vel en form for start. Hvis vi i første omgang kan få styr på, hvad Terminator må og ikke må, ja, så kan det være, at det ikke bliver nødvendigt at lyve, når han ringer på døren. Måske det kan blive et eksempel til efterfølgelse. /David Dragsted