Mandag den 19. februar

Nasser Hospital, Gazas største tilbageværende hospital, er nu ude af funktion. Det oplyser WHO.

Norge skal være mellemstation for palæstinensiske skattepenge, som Israel i månedsvis har indefrosset.

EU giver grønt lys til at iværksætte sømilitæroperationen Aspides i Det Røde Hav.

To af Forsvarets skibe ligger stille i Grønland og udstiller et “tyndslidt” dansk forsvar.

Fransk våbenproducent stævner Danmark i Elbit-sagen.

Den tidligere Frontex-chef Fabrice Leggeri stiller op til europaparlamentsvalget for Marine Le Pen.

Flertal i Randers Byråd vil have ny undersøgelse om Nordic Waste.

“Stoisk, men med tårer i øjnene,” besøgte Julia Navalnyj fredagens sikkerhedskonference i München oven på nyheden om, at hendes mand, den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, er død i en straffekoloni i Sibirien. I weekenden blev hans død endeligt bekræftet af Navalnyjs talskvinde, mens ingen endnu kender den præcise årsag: Senest er hans krop angiveligt blevet set “forslået” i et kapel – som hans mor er forbudt at besøge.

+ Den russiske regimekritiske avis Novaja Gazeta optrevler med hjælp fra en anonym indsat hændelsesforløbet forud for Navalnyjs død: Stemningen i straffekolonien var omgærdet af “mystisk tumult”.

Aleksej Navalnyj er død. Det er russernes modstand mod Vladimir Putin ikke.

Den norske forfatter Gunnhild Øyehaug skriver fint om bogen Minor Detail af den palæstinensiske forfatter Adania Shibli, som i efteråret skulle have modtaget den tyske litteraturpris LiBeraturpreis, men stadig ikke har fået den – i hvad der bliver kaldt et forsøg på at bedøve hendes kritik af Israel: “Jeg følte min egen uvidenhed løbe skamfuldt rødt ned mellem fingrene på mig.”

“Langt, langt, langt de fleste af de her mere end 12.000 børn, de forbliver en del af en statistik […] Hind, hende kan vi se for os, vi kan høre hendes stemme, vi kan endda høre, hvor bange hun er, og vi kan høre hende tigge om at få hjælp og blive hentet. Hun kan få os til at tænke over, at hun er en af mere end 12.000 børn, som er blevet slået ihjel.” DR’s Genstart fortæller historien om den seksårige pige Hind Rajab og bringer hendes forgæves nødopkald til palæstinensiske Røde Halvmåne, da hun sad fanget i en bil i en krigszone i Gaza, omringet af hendes families livløse kroppe.

“En af grundene til, at folk altid har henvendt sig til Said, er hans evne til at artikulere en moralsk holdning med en sofistikeret historisk sensibilitet. Said beskrev det palæstinensiske folk som ‘ofrenes ofre’ og viste, hvordan palæstinenserne ubønhørligt er blevet en del af Europas jødiske historie, selvom palæstinensisk ‘liv, kultur og politik har deres egen dynamik og i sidste ende deres egen autenticitet’. Et sådant træk var typisk for hans tænkning, hvor samhørighed i sidste ende var vigtigere end splittelse.” The Guardian genbesøger den postkoloniale og orientalismekritiske tænker Edward Said (1935-2003), der var blandt de første til at sætte ord på palæstinensernes kamp – og ofte beskrives som den bedste til netop det.

Det er bare fedt at køre i tog.

Føljeton er tilbage i morgen.