Tragisk spionthriller

Actiondramaet om 34-årige Ahmed Samsam begynder at åbne for en gruopvækkende forståelse af danmarkshistoriens største spionskandale: Tragedien med den dansk-syriske mand, som angiveligt først arbejdede undercover for de danske efterretningstjenester, og sidenhen blev dømt for terrorstøtte i Spanien, har udviklet sig til en stadig større cause célèbre, som trækker tråde op til magtens øverste lag.

I en ny bog, som Berlingske-journalist Jens Anton Bjørnager har skrevet sammen med Ahmed Samsam, ‘Samsam – mit liv som bandekriminel, syrienkriger og agent for Danmark’, hævdes det, at både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste var indforstået med, at de dels havde et ansvar for at hjælpe deres mand hjem fra felten, og dels også fremlagde en operationel plan for at kunne udsluse ham hurtigst muligt i det danske samfund.

Men så skete der noget stærkt opsigtsvækkende: Tilbage i eftersommeren 2018 blev den samstemmende indstilling fra de to efterretningstjenster ændret, angiveligt efter indblanding fra Justitsministeriets departementschef, ingen andre end Barbara Bertelsen – som i dag er departementschef for statsminister Mette Frederiksen, og som ifølge Minkkommissionen begik grove tjenesteforseelser i forbindelse med den kontroversielle beslutning om at aflive alle mink i november 2020.

Den skæbnesvangre beslutningskraft, som Barbara Bertelsen udviste i minksagen, og som hun kort forinden også havde været med til at mobilisere i forbindelse med hjemsendelsen af efterretningsledelsen, herunder daværende FE-chef Lars Findsen, kan meget vel også have manifesteret sig nogle år forinden, netop da Ahmed Samsam blev ladt i stikken.

Ifølge den nye bog mødtes HUMINT-afdelingerne – forkortelse for ‘Human Intelligence’ – i FE og PET i fællesskab den 18. juli 2018, og de virkelige efterretningsofficerer blev her enige om, at de havde et ansvar for Ahmed Samsam, og de derfor var nødt til at iværksætte en form for evakuering:

“En operationel plan blev formuleret i overordnede vendinger: Ahmed Samsam skulle overføres til afsoning i Danmark, hvorefter myndighederne skulle sørge for, at han hurtigst muligt blev godkendt til prøveløsladelse og kunne sluses ud i det danske samfund igen,” hedder det i bogen, hvori det fremgår, at et skriftlig notits blev oversendt til Justitsministeriet.

Og her tager spiongåden så for alvor en kritisk, lunefuld drejning.

Spionchefen spøger

Efter Justitsministeriets top har haft tid til at vurdere indstillingen, sker der noget højest besynderligt: Assistancen til undercover-agenten, der sidder fængslet i Spanien, bliver pludselig droppet.

Efter kontakt mellem Justitsministeriet og de to efterretningstjenester bliver notitsen omskrevet og revideret, og da notitsen den 13. november 2018 officielt lander tilbage på Barbara Bertelsens skrivebord, er afsnittet om, hvordan Ahmed Samsam skulle hjælpes hjem, blevet slettet.

Hvad der bestemt ligner en aktiv beslutning i toppen af Justitsministeriet om ikke at ville hjælpe Ahmed Samsam, skaber straks frustrationer i efterretningstjenesterne. For det er selvfølgelig yderst ubekvemt for de operationelle agenter og deres tilknyttede kildeførere og føringsofficerer at erfare, at Danmark gerne risikerer at udsende undercover-spioner i bl.a. Syrien, men til gengæld ikke står klar til at hjælpe folk hurtigt hjem, når de enten bliver afsløret eller får problemer.

Ingen nede på gulvet kunne forstå, hvorfor den øverste ledelse ikke ville hjælpe Ahmed Samsam, og dermed også sende et internt signal om, at efterretningstjenesterne har ryggen på de folk, der sendes ud i konfliktzoner eller hyres til at infiltrere terrorceller.

På baggrund af de foreløbigt og offentligt kendte sagsakter kan den mistro til Justitsministeriets top, som håndteringen af Samsam-sagen skabte, også forklare den næste sprængfarlige udvikling i spionskandalen, nemlig hjemsendelsen af ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste.

I sin bog Spionchefen – erindringer fra celle 18, som FE-chef Lars Findsen udsendte umiddelbart inden folketingsvalget i 2022, beskriver han et møde i januar 2020, som efter flere mediers oplysninger handlede om netop Ahmed Samsam, og hvor ikke mindst Justitsministeriets departementschef Barbara Bertelsen var meget demonstrativt til stede.

“Vi var 8-10 mennesker til stede og skulle blive enige om sammen at lave en fremstilling af nogle faktuelle forhold i sagen,” skriver Lars Findsen i bogen, og fortsætter: “Jeg oplevede, at Barbara Bertelsen ville have en fremstilling, der kunne få Justitsministeriet til at se bedre ud. Der var ikke belæg for det, mente jeg”. Og videre: “Det er ikke sådan, det er. Og der ligger dokumentation for det”, refererer Lars Findsen sig selv, hvorefter han hævder, at Barbara Bertelsen skulle have reageret på følgende vis:

“Du skal ikke komme her og fremture. Hun rejste sig resolut. De andre mødedeltagere sad helt stille og kiggede ned i bordet”. Få måneder senere blev Lars Findsen hjemsendt.

Tåbelig tragikomedie

Ret beset er der fortsat tale om en spiongåde, på samme måde som minkskandalen heller aldrig er blevet opklaret.
Nøjagtig som der aldrig er blevet åbenbaret et motiv for at træffe en hovedkuls beslutning om at slå alle mink ihjel – en beslutning, som er løbet op i svimlende 30 mia. kr. – er der heller ikke blevet præsenteret et plausibelt motiv for at lade Ahmed Samsam i stikken.

Set udefra giver det absolut ingen mening, at det uagtsomme minkdrab blev tromlet igennem uden lovhjemmel, da frygten for smittespredning allerede dengang var drevet over, og der sagtens ville have været tid til at træffe en helt lovformelig beslutning, som i tilgift ville have sparet statskassen for et tocifret milliardbeløb. Og set udefra fremstår det også decideret uansvarligt at tilsidesætte indstillingen om at hjælpe Ahmed Samsam.

Begge beslutningsforløb, hvor Barbara Bertelsen har været den centrale embedskvinde, hvis ikke ligefrem en operationelle føringsofficer, reaktualiserer behovet for at få kulegravet, hvad pokker der reelt er foregået på Slotsholmen i de senere år. Måske findes der rimelige forklaringer? I så fald er de dog holdt godt skjult.

Som i en enhver føljeton af tragedier, på hinanden følgende tåbeligheder, kommer der også et punkt, hvor sørgespillet slår over i en komisk fase. Og her er Samsam-sagen nu endt, som en fuldendt tragikomedie. For den delvise Samsam-undersøgelse, som et flertal i Folketinget – stemt hjem af de tre regeringspartier og SF – har besluttet sig for, vil på absurd vis ikke undersøge, hvorfor Justitsministeriet tilsyneladende fik stoppet indstillingen fra efterretningstjenesterne.

Frem for at lade en kommission fuldt undersøge, hvad der skete helt tilbage fra Ahmed Samsam blev hyret af PET og FE, og videre gennem anholdelsen og rettergangen i Spanien, til den mystiske håndtering i København, vil det i stedet blot være Tilsynet for Efterretningstjenesterne, som bag lukkede døre skal vurdere, om der er begået lovbrud. Altså om det var ulovligt at lade en undercover-agent i stikken – og her er konklusionen givet på forhånd: Hverken Barbara Bertelsen eller andre har bevidst brudt loven, og dermed vil myndighederne lukke sagen.

Tilbage står et sønderskudt efterretningsvæsen, en gedulgt centraladministration og en forrådt agent. /Lars Trier Mogensen