Onsdag den 13. november

Israel har ikke efterlevet ultimatum fra USA om at lette adgangen til humanitær hjælp i Gaza inden for 30 dage.

Libanons valutareserver faldt med over 400 mio. dollars i oktober.

Kasper Høeg-Jensen, sikkerhedspolitisk direktør i Forsvarsministeriet, skal være Danmarks ambassadør til Nato.

Taliban er ankommet til COP29 i Baku. Det er første gang siden magtovertagelsen i 2021, at de deltager på klimatopmødet.

Kunstverdenen er utilgængelig for unge med arbejderklassebaggrund, viser ny undersøgelse i Storbritannien.

Københavns Universitet vil skære ned på “unødvendige” aflivninger af dyr i undervisningen.

Enhedslisten er smidt ud af forhandlinger om ny sundhedsreform og kalder regeringen arrogant.

Donald Trump vil have Elon Musk til at “effektivisere” den amerikanske regering. Hvad kan mon gå galt?

“Når man stoler for meget på ideen om, at propaganda virker homogent og i alle retninger, er det meget let at fejldiagnosticere problemet. Forvandler Andrew Tate virkelig uskyldige, smooth-brained unge idioter til kvindehadere på helt egen hånd? Det virker meget mere sandsynligt, at nogle unge mænd tager et sæt maskuline berettigelser og misogyne antagelser med sig til TikTok og YouTube, og at disse selv-smigrende ideer bliver forstærket og gjort til hårdnakkede overbevisninger.” Nyhedsbrevet Max Read har en række gode refleksioner over et drilsk spørgsmål: Afgjorde TikTok det amerikanske præsidentvalg?

Den amerikanske forfatter Philip Roth havde længe været sortsynet hvad angik romanens fremtid, og i 2009 dødsdømte han den definitivt med en simpel betragtning: “Bogen kan ikke konkurrere med skærmen”. Her 15 år senere findes romanen heldigvis endnu, men lidt presset er den da blevet af vores mystiske internetvirkelighed. Hvilket fører til et interessant spørgsmål: “Hvordan kan en roman i samtale med internettet rehabilitere os fra den fundamentalt distraherende oplevelse af internettet, uden selv at blive udhulet af den samme distraktion?” Spike Art Magazine udforsker det litterære dilemma.

“Hvad der er godt, er betinget af omstændighederne”, skrev Machiavelli i Fyrsten og illustrerede dermed sit kyniske verdenssyn. En lignende kynisme hersker i den tidligere FH-formand Lizette Risgaards forsvarsskrift Min version, for kort sagt mener Risgaard ikke, at hun har gjort noget forkert, omstændighederne taget i betragtning. Det kan man mene meget om, men som foredragsholder Christian Groes skriver i Altinget, skal Min version nok primært læses som en advarsel om, hvordan machiavellistisk magtspil giver pænt dårlig ledelse.

Politik er da også kedeligt, når man kender resultatet på forhånd.

Ses i morgen!