Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kontrarevolutionen kommer tromlende med fuld kraft. Fra Danmark over Tyskland til USA ruller et konservativt opgør mod selv de mindste tegn på opdrift i tiden, og lige nu ser tilbageslaget ud til at have mest kraft.
Herhjemme er de mest konventionelle landmænd ved at mobilisere til bondeoprør mod den ellers ganske lukrative landbrugspakke, som SVM-regeringen forgæves forsøger at få andre partier til at tilslutte sig: “Hvis grøn trepart bliver kørt igennem, som den ligger nu, så er det en skandale, og så kører vi traktoren til København igen,” siger landmanden Jens Ole Dilling Hansen fra foreningen Bæredygtigt Landbrug til TV 2.
Den højlydte gruppe af landmænd – som på snedig vis har kaldt sig for netop Bæredygtigt Landbrug, men som dermed alene mener, at dansk landbrug skal være økonomisk bæredygtigt for dem selv – er på vej med høtyvene og deres store maskiner for at protestere mod krav om mindre kvælstofudledning.
De er klar til at blokere for alle nye miljøhensyn.
Balladen fra udkanten kommer ganske veltimet. Inde i København kæmper regeringstoppen nemlig lige nu med en genstridig opposition, som nægter at acceptere de påfaldende lave kvælstofkrav, som minister for grøn trepartsaftale Jeppe Bruus (S) har spillet ud med i forhandlingerne. Selvom regeringen allerede har føjet landmændene, vil Bæredygtigt Landbrug grønthøste udspillet endnu mere.
Det seneste bondeoprør er således et velorkestreret forsøg på at kortslutte mulighederne for et kompromis.
Magtopgøret på Christiansborg stod ellers umiddelbart mellem SVM-regeringen på den ene side, som åbenlyst er parat til at lade landmændene fortsætte stort set som hidtil, og samtidig udbetale betydelig kompensation for omlægninger. Kort sagt en ren Venstre-løsning. Og så på den anden side flere oppositionspartier, primært De Konservative og SF, som mener, at landmændene trods alt skal reducere kvælstofudledningen som direkte modydelse for de mange milliarder af ekstra skattekroner.
Men nu er der altså blevet koblet en tredje front på: Med den vrede intervention fra Bæredygtigt Landbrug – som her forleden mødtes på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens – er det pludselig skabt et trekantsdrama, hvor SVM-regeringens i forvejen meget landbrugsvenlige udspil kan komme til at fremstå som en pragmatisk midterposition.
Koreografien er noget nær perfekt for Venstres formand Troels Lund Poulsen, som bekvemt kan påpege, at der jo er brok på begge sider, og at det derfor vil være en mindelig løsning blot at lade landbruget køre stort set uforandret videre.
Gammelrige velbårenheder
Erfaringerne fra udlandet viser dog, at den iscenesatte kontrarevolution sagtens kan vise sig at rykke hegnspælene yderligere i det politiske landskab.
I hvad der i første omgang er et slet skjult forsøg på at afpresse politikerne til at begunstige landmændene yderligere, foregår en mobilisering, som meget vel kan vinde endnu større folkelig genklang. For der er grøde i modstanden mod alt fra bæredygtighed over ligestilling til mangfoldighed.
Interessant nok er der imidlertid ikke tale om en revolte nedefra, om et egentligt folkeligt forankret oprør. Snarere tværtimod. Det aktuelle stormløb mod alt fra seksuel frigørelse til en mere potent miljøregulering kommer i stedet oppefra, oppe fra de mest formuende og jordbesiddende rigmænd – både her i Danmark og i USA.
Bæredygtigt Landbrug praler gerne med, at de “repræsenterer over halvdelen af landbrugsjorden”, og det har en simpel forklaring: Foreningen, som blev stiftet af godsejer og hofjægermester Christian Castenskiold og har kammerherre, hofjægermester og godsejer Gustav Garth-Grüner som næstformand, er en forsamling af adelsmænd, storbønder og andre velstående velbårenheder.
Det har således sin egen galgenhumoristiske ironi, at flere af medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug har truet diverse eksperter og klima- og miljøforkæmpere med feudale afstraffelsesformer. Eksempelvis, da landmanden Holger Iversen tidligere på året, ved et andet protestmøde i Horsens, sagde direkte henvendt til professor Michael Svarer, som har stået bag de økonomiske beregninger i en ekspertrapport om landbrugets klimaomstilling:
“Inden du kom, sad vi og snakkede om, at du egentlig er modig. Havde det nu været 1824, så havde vi i formiddag været ved at bygge en galge ude bagved,” sagde landmand Holger Iversen og uddybede senere i LandbrugsAvisen:
“I 1824 var det jo bønderne, der havde magten. Var der kommet en embedsmand ud til dem og sagt, at en tredjedel af landbruget skulle nedlægges, så havde de sgu da lynchet ham”.
Her i anden runde er det nu også pengene, der trues med. Ved mødet forleden udtalte landmand Jens Ole Dilling Hansen: “Der bliver kamp til stregen, tro mig. Gennemsnitslandmanden har en formue på 17 millioner. Jeg kan love dig for, at nogle af de millioner bliver brugt på jurister. Det bliver bare ikke uden kamp, og vi kommer også til at køre traktoren hen foran fødevareterminalerne, hvis det kommer dertil.”
Med en gennemsnitsformue på 17 millioner kroner pr. landmand, og angiveligt væsentligt mere blandt medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug, er der masser af penge at stå imod med.
Ekstreme aktiegevinster
Modtrykket mod såkaldt ‘progressive værdier’ kommer i høj grad oppefra, fra en traditionsbunden klike af både gamle adelige og nyrige agroindustribaroner, ikke mindst i USA, hvor genvalget af erhvervsmogulen Donald Trump har været båret frem af andre rigmænd.
Alene hovedejeren af Tesla, Elon Musk, kunne indkassere en personlig formuegevinst på svimlende 490 milliarder kroner siden valgtriumfen i sidste uge. Så selv om Elon Musk, som nu igen er verdens rigeste mand, har investeret anslået 910 millioner kroner i kampagnen for at få genvalgt Donald Trump, må det siges at have været en god forretning.
Perspektivet er enkelt og letforståeligt: Formuerne skal pumpes mest muligt op, og kort sigt er en glimrende horisont, hvis bare det giver maksimal bonus. Senest har Donald Trump hyret Elon Musk til at ruske den offentlige sektor igennem i USA, og bl.a. gennemføre en massiv fyringsrunde, så udgifterne kan presses ned, mens selskabsskatterne også får et ordentligt tryk nedad.
I begge lande, både i lille Danmark og store Amerika, virker det tilsyneladende at sætte et politisk teater op, hvor rollefordelingen tilmed er forførende banal – mellem på den ene side den lille hvide mand, som efter sigende er ved at blive trynet, pint og plaget, og så en verdensfjern multikulti-elite på den anden side, som mæsker sig i udbytning af landbefolkningen ved hjælp af planøkonomisk miljøregulering og grænseoverskridende kønsrettigheder.
I realiteten er det de allerrigeste, som fører an i den kulturkonservative kontrarevolution, og snarere bruger landbefolkningen som bønder i et skakspil, som det fodfolk, de kan skubbe foran sig i en klassisk kamp for at bevare privilegier og opnå økonomiske fordele.
Det amerikanske aktiemarked har reageret overrumplende positivt på genvalget af Trump, simpelthen fordi de største virksomheder vil få friere spil i de kommende år, og den politiske regulering af bl.a. forurening og arbejdsmiljø vil blive skruet ned til et minimum, hvis ikke helt annulleret.
Under et slør af jævn folkelighed er de gamle penge ved at slå tilbage. Den verdensomspændende strømning af ny-rindalisme er big business. /Lars Trier Mogensen