Onsdag den 17. januar

Næste udgave 03:20:08

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kære læser

Et klamt kapel

Randers er ikke et sted, hvor man uden videre lader sig kny. Et af byens centrale vartegn, placeret i krydset mellem Adelgade og Vestervold, hvor der engang var en byport, kendes i folkemunde som Hundelorten, også selvom dens egentlige titel er “Kapel til nutiden”. Det er Bjørn Nørgaard, der har kreeret den lettere imposante skulptur […]

Læs mere

Spisesedlen

Israel og Hamas er enige om at sikre medicin og nødhjælp i Gaza, oplyser Qatar.

Kong Frederik forklarer valgsprog i ny bog.

Folketingets Finansudvalg lægger 205 millioner til side i sagen om Nordic Waste.

To tory-næstformænd siger op over britisk Rwanda-afstemning.

DTU åbner center for forskning i atomkraft.

Klimaaftrykket fra fisk halveres i Den Store Klimadatabase.

Den eneste tilbageværende danske organisation for international adoption lukker forretningen.

Nærsynet

I disse dage befinder verdenseliten sig på World Economic Forum i de schweiziske alper, hvor kunstig intelligens, fred i Ukraine og krigen i Gaza er på dagsordenen.

Den årlige begivenhed byder på mange faste traditioner. Først kommer den såkaldte Global Risks Report, der identificerer kortsigtede og langsigtede sikkerhedstrusler. I år topper AI-genereret disinformation og ekstremt vejr listen. Dernæst kommer tvivlen, om hvorvidt topmødet egentlig kan løse nogle af de problemer. Nok ikke, mener Financial Times.

+ Politico inddeler deltagerne i skurke og dukse.

++ Og så er der de superrige, som vil redde verden. “Vores anmodning er enkel: Vi beder jer om at beskatte os, de allerrigeste i samfundet,” skriver blandt andre Succession-skuespiller Brian Cox (der endnu engang beviser, at han ikke er fan af method acting), Disneyarving Abigail Disney og Valerie Rockefeller i et åbent brev til verdens ledere. Vi håber, at beskeden når frem med privatflyet til Davos.

Analysen

De tyske landmændsprotester nærer støtten til højrefløjen.

Det bedste vi har set

Gyserlæsning,” kalder mediet Finans’ klimaredaktør Jakob Juul Martini denne nye rapport. AnsvarligFremtid, som er en temagruppe under Klimabevægelsen, har kortlagt, hvordan 16 danske pensionsselskabers (ikke) bruger deres aktionærstemmer i forhold til manglende klimahandling hos 54 store klimasyndere, som de investerer i. Eller som AnsvarligFremtid skriver på sin hjemmeside: “Kun få danske pensionsselskaber udøver aktivt ejerskab i overensstemmelse med Paris-aftalen, men de gør det fortsat bedre end den gennemsnitlige globale investor.”

Jeg føler ikke, jeg har andet valg end at gå ind i politik. Tiden er den rette. Vi lever i en tid, som bør politisere os alle, hvis vi ikke allerede er det.” Spændstigt lille interview i The Guardian med den 35-årige menneskerettighedsaktivist Carole Rackete, som er det tyske venstrefløjsparti Die Linkes spidskandidat ved europaparlamentsvalget i juni.

“I hele verden skyder sorte solcellepaneler op på marker, bjergsider, hustage, skure, garager og lagerbygninger med en hastighed, som de færreste havde set komme. Og med det tegner der sig omridset af et vildt, nyt energisystem – på godt og ondt.” Ja, det går fremad. Opløftende artikel om solenergi i Politiken (og flot pakket ind).

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12