Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers er ikke et sted, hvor man uden videre lader sig kny. Et af byens centrale vartegn, placeret i krydset mellem Adelgade og Vestervold, hvor der engang var en byport, kendes i folkemunde som Hundelorten, også selvom dens egentlige titel er “Kapel til nutiden”. Det er Bjørn Nørgaard, der har kreeret den lettere imposante skulptur bestående af mursten og klinker, som er umulig at overse, når man kæmper sig op ad Vestervolds stejle skråning. Regner det, kan man levende forestille sig, hvordan skulpturen langsomt går i opløsning og ildelugtende glider en i møde, for den har ikke fået sit kælenavn for ingenting. “Kapel til nutiden” ligner vitterligt en hundelort, hvilket er blevet heftigt diskuteret blandt randrusianere siden indvielsen i 1993. Ja, faktisk er diskussionen om Bjørn Nørgaards kunstværk vel nærmest blevet formativ for byen. Den illustrerer, at man i Randers ikke bare er vant til at håndtere lortesager, men måske ligefrem næres ved dem.
Set i det lys burde borgmester i Randers Kommune Torben Hansen (S) jo sådan set have været ganske forberedt, da han tirsdag aften skulle afvikle et noget ubehageligt informationsmøde for beboerne i Ølst, en lille landsby lidt syd for Randers. Flankeret af blandt andre kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt måtte borgmesteren her fortælle, at situationen omkring jordskredet ved virksomheden Nordic Waste på alle måder er løbet løbsk. Tonsvis af forurenet jord med farlige tungmetaller har stadig kurs mod Alling Å, hvorfra forureningen vil kunne sprede sig videre ud i det kronjyske landskab. Og selvom Randers Kommune allerede har brugt omkring 41 mio. kr. på oprydningen efter Nordic Waste er løbet fra sit ansvar, er det vand i forhold til de summer, miljøkatastrofen i sidste ende kommer til at koste.
Ved borgermødet kunne borgmesteren og kommunaldirektøren tage udgangspunkt i en rapport fra rådgivningsvirksomheden Cowi, som Randers Kommune kort forinden havde offentliggjort. Og lad os bare sige, at konklusionerne i den rapport er forstemmende. Ifølge Cowi er der i alt tale om seks millioner ton forurenet jord, som er i bevægelse. Oprydningen i alt vil koste op mod 2,2 mia. kr, og vil kunne tage hele fem år. Beboerne i Ølst var forståeligt nok i chok, særligt ved den oplysning, at jordskredet samtidig truer med at begrave landsbyen.
Det er en katastrofe i slowmotion; jordmasserne bevæger sig med 30-40 centimeter i timen, men kommunen kan på ingen måde følge med. Til mødet kunne kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt oplyse, at man indtil videre blot har fjernet 0,3 pct. af jorden. Og selvom man både er ved at udarbejde en “plan E, F og G”, skal borgerne vist ikke få deres forventninger alt for højt op: “Det specielle i den her sag er, at vi normalt ville gå ud og sige, at her har vi en gennemtænkt og gennemregnet plan. Det kan vi ikke. Vi kan kun gå ud og sige, at her har vi en idé”, lød det fra Kaas Schmidt, der også understregede, at det jo sådan set burde være Nordic Waste, der stod i Ølst og tog ansvar for situationen.
Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at det kommer til at ske. Virksomheden er gået i flyverskjul, og det samme er hovedejer og mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, Danmarks sjette rigeste mand. Midlerne til at løse krisen mangler tydeligvis ikke, men det gør det moralske kompas måske. Østergaard-Nielsen står eksempelvis også bag virksomheden Dan-Bunkering, der i 2021 blev dømt for at have overtrådt EU’s sanktioner om at levere jetbrændstof til Syrien. I den forstand er han vant til at blive lagt for had – så hvad betyder en taktisk konkurs vel fra eller til?
Står det til miljøminister Magnus Heunicke (S), kommer Nordic Waste dog ikke til at løbe fra sit ansvar. I modsætning til landmændene – der ligefrem får kompensation for at udtage lavbundsjorde – skal forureneren denne gang betale, sådan som loven jo egentlig også foreskriver. Der er påbud på vej, staten kommer til at hjælpe Randers Kommune, og Nordic Waste skal foreløbigt stille en garanti på 205 mio. kr. Ifølge Heunicke er der heller ikke tvivl om miljøkatastrofens alvor, for “det her er hinsides noget, vi har prøvet før i Danmark”.
Tilbage står så selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet havde givet tilladelse til, at Nordic Waste kunne håndtere forurenet jord lige ved siden af Alling Å – noget som blandt andre professor emerita i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Bass tidligere har kritiseret Randers Kommune for at have godkendt. Men okay, det er vel heller ikke så meget anderledes, end at vi lader landmænd sprede gylle lige ud til diverse vandløb, uden tanke på de problemer, der her måtte opstå. Det er jo ikke så meget et kapel til miljøet, vi virker interesserede i at bygge, som det er et nutidigt monument for forurening, fyldt med lort.