Weekend den 10. januar

Næste udgave 03:20:08

AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Syrien er ikke sikkert

Det var en velforberedt tysk udenrigsminister, der fredag for en uge siden besøgte Damaskus. Den 41-årige Die Grüne-politiker Annalena Baerbock var på vegne af EU i Syriens hovedstad sammen med sin franske pendant Jean-Noël Barrot for at hilse på den nye overgangsregering og de facto-lederen Ahmed al-Sharaa. Da de to ankommer til præsidentpalæet Folkets Palads […]

Læs mere

Spisesedlen

Gennemsnittemperaturen i 2024 var 1,6 grader højere end det førindustrielle niveau, viser tal fra EU’s Copernicus Climate Change Service.

Australiens regering har krænket asylansøgeres rettigheder i offshore-centre på øen Nauru, vurderer FN’s Menneskerettighedskomité.

Elon Musks interview med Alternative für Deutschlands partileder Alice Weidel handlede bl.a. om Hitler, Gud og Mars.

USA’s højesteret afviser Donald Trumps forsøg på at udsætte strafudmåling i sagen om ulovlig bogføring af tys-tys-penge.

Libanons parlament udpeger hærchefen Joseph Aoun som landets nye præsident.

Den såkaldte skærpede strafzone i og omkring Christiania udløber fredag.

Partilederne er blevet orienteret om situationen mellem Danmark, Grønland og USA til fortroligt møde i Statsministeriet.

Ugerevyen

Det bedste vi har set

Vi klasker insekter uden at tænke videre over det, men det burde vi måske. Adfærdsbiolog Lars Chittka, som forsker i biers kognition (og er med i bandet Killer Bee Queens), har fundet ud af at bier kan tælle, genkende ansigter og lære at bruge værktøjer af andre bier, men kan de også mærke smerte? “Der er ikke nogen måde at kvantificere eller bevise smerte på,” siger han til The New Yorker. “Det, vi prøver at gøre i stedet, er at lægge beviser sammen fra meget forskellige undersøgelser og se: Hvad er sandsynligheden?”

Partiet Alternativet har i nogle måneder eksperimenteret med en firedages arbejdsuge for deres 20 sekretariatsmedarbejdere på Christiansborg. Spoiler alert: Det er gået temmelig godt. It’s doable. P.S. Artiklen er skrevet af Zetlands Theis Molin, der er nomineret til en Cavlingpris for sin afdækning af det absurde politiske forløb omkring tildelingen af milliarder og atter millarder af kroner i erstatning til landets minkavlere for lukningen af deres erhverv. Prisvinderen bliver offentliggjort i dag kl. 15. Vi krydser fingre.

For ikke så lang tid siden fik vi tudet ørerne fulde om, at vi skulle drikke komælk, for ellers så… Ja, ellers fik vi ikke nok kalk og protein. Det blev betragtet som superfood, en drik af en anden verden, og mælkebønderne og mælkelobbyisterne var meget enige. Men der er nogle nuancer, viser forskningen. Literary Hub bringer et uddrag af bogen Spoiled – the Myth of Milk as a superfood, hvor forfatter Anne Mendelson rekapitulerer, hvordan og hvorfor mennesket overhovedet begyndte at drikke mælk. Vi skal ud på stepperne og tilbage til den yngre stenalder. Se om ikke du kan finde nogle alternativer, hvis ikke du allerede er mælkeallergiker. Klimaet har ikke brug for alle de køer.

Det parcelhus i Albuquerque, som skulle forestille at være hovedpersonen Walter Whites hjem i tv-serien Breaking Bad, og som særligt optræder i en specifik, mindeværdig scene i episode 2, sæson 3, er sat til salg for fire mio. dollars. Normalprisen ville være 350.000 dollars, men ejendomsmæglerne håber, at den popkulturelle reference kan tiltrække nogle mere købestærke kunder, der kunne have lyst til at lave det om til et museum eller noget oplevelsesorienteret Airbnb, skriver Washington Post. Tjek også ejendomsmægleropslaget ‘Walter Whites House‘.

I Los Angeles er mindst 180.000 mennesker blevet evakueret, mens 10 personer har mistet livet i de voldsomme naturbrande. “Bakkerne var klar til at brænde. Det er januar, langt forbi den tid på året, hvor brandsæsonen i det sydlige Californien burde slutte. Men i denne del af den halvtørre chaparral, der hedder Los Angeles, kan brandsæsonen nu være når som helst,” skriver klimajournalist Zoë Schlanger i The Atlantic.

+ The Guardians før-og-efter billeder viser ødelæggelserne.

++ Det er ikke kun Hollywood-stjerner, der mister deres hjem.

Et sidste ord

I det mindste kan man sige én positiv ting om Storbritanniens kortest siddende premierminister Liz Truss, som smadrede landets økonomi: Hun giver ikke op.

Rigtig god weekend!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12