AFP/Ritzau Scanpix
Det var en velforberedt tysk udenrigsminister, der fredag for en uge siden besøgte Damaskus. Den 41-årige Die Grüne-politiker Annalena Baerbock var på vegne af EU i Syriens hovedstad sammen med sin franske pendant Jean-Noël Barrot for at hilse på den nye overgangsregering og de facto-lederen Ahmed al-Sharaa.
Da de to ankommer til præsidentpalæet Folkets Palads på toppen af Mezzeh-bjerget, rækker al-Sharaa først ivrigt og åbenlyst en hånd ud mod Barrot. Da turen når til Baerbock, trækker Sharaa straks hånden op til brystet og giver et lille smil og et indforstået nik. Baerbock svarer på aparte vis igen ved at række begge sine knyttede hænder frem; på intet tidspunkt gør hun forsøg på et egentligt håndtryk.
Alligevel blev seancen flere steder beskrevet som en ydmygelse for den tyske udenrigsminister og en faux pas på linje med dengang, Tyrkiets præsident Erdoğan ikke undte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen en plads i sofaen.
“For mange tyskere kan Sharaas opførsel over for Baerbock være irriterende. Frem for alt ser de det som en fornærmelse, for her anses det for uhøfligt ikke at give nogen hånden,” skriver den syriske journalist Asia Haidar i avisen Der Spiegel. “Som kurdisk syrer, tysker og feminist ser jeg anderledes på det. Jeg ved, at i Syrien og i islam betragter mange religiøse mennesker det som et tegn på respekt og påskønnelse ikke at give kvinder hånden, men at lægge hånden på hjertet og smile, som Sharaa gjorde.”
“Begejstringen over den usædvanlige velkomst mindede mig om et øjeblik, jeg selv havde oplevet i Syrien, da jeg var der i december sidste år efter diktatoren Bashar al-Assads fald,” fortsætter Haidar: “Jeg interviewede folk på campus på Aleppo Universitet og ledsagede medlemmer af den syriske civile organisation De Hvide Hjelme, som var i gang med at rydde op i kaos efter desperate angreb fra Assads tropper. Repræsentanter for den islamistiske gruppe Hayat Tahrir al-Sham (HTS) var også på stedet og sikrede området.”
“Så steg et medlem af De Hvide Hjelme ud af en bil og præsenterede sig for den fotograf, jeg rejste sammen med, og mig. Han gav os hånden. For mig var det en normal gestus, som jeg genkender fra både Tyskland og Syrien. Men da en HTS-repræsentant så det, tog han ham til side. Et par timer senere forstod jeg, hvad der foregik. HTS-repræsentanten undskyldte for den anden mands opførsel. Han sagde: ‘Jeg talte med ham og gjorde det klart for ham, at han skulle respektere dig og din kollega. Han skulle aldrig have givet hånd.’”
13 års isolation
Under selve mødet gjorde Annalena Baerbock ikke et større nummer ud af velkomsten fra Sharaa, der siden 2017 har været leder for HTS. Og derudover “som grundlægger og leder af terrororganisationen Nusra Front var en af hovedårsagerne til, at jeg for 11 år siden forlod Syrien,” skriver Aisa Haidar.
Alligevel afholdt Baerbock sig ikke fra at kommentere optrinnet efterfølgende. Det var ifølge hende afslørende for, “hvilket ideologisk hjørne [Sharaa] kommer fra.” I et interview med Tagesschau gav hun udtryk for at være “bekymret” for den nye syriske regerings holdning til kvinders rettigheder, der blev det centrale omdrejningspunkt for besøget: “De folk, der er nødvendige for genopbygningen, kommer kun tilbage, hvis de ved, at deres døtre også er i sikkerhed.”
I dag, fredag, er det en måned og to dage siden, at den mangeårige diktator Bashar al-Assad flygtede ud af landet. Men konflikten er langt fra forsvundet med ham, selvom nogle danske politikere var hurtige til at sige, at Syrien nu var sikkert.
Tal fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR viser, at over 13 millioner syrere enten er asylansøgere, på flugt eller internt fordrevne. Selvom man i begyndelsen af året anslog, at over 115.000 syrere siden december har kunnet vende hjem, er mindst fem gange så mange på flugt, både i og uden for landet. Flere europæiske lande (også Danmark) fryser syriske asylansøgninger, og i Egypten har myndighederne indført “et næsten totalt indrejseforbud” for syrere. De mange, der allerede er i landet, står over for en uvis fremtid, da en ny lov kritiseres for at give regeringen beføjelser til at deportere migranter efter forgodtbefindende.
I en briefing siger FN’s nødhjælpschef Tom Fletcher, at over 400.000 syrere aktuelt ikke har adgang til vand eller elektricitet. Blandt andet som resultat af mange års sanktioner fra EU, der blev indført for at ramme Assad og hans familie.
Sanktionerne er endnu ikke løftet, selvom Assad er langt væk. I stedet forværrer de både Syriens økonomi og muligheden for, at overgangen kan ske fredeligt, vurderer eksperter: Ifølge Human Rights Watch har sanktionerne – til trods for deres undtagelser for humanitær bistand – besværliggjort arbejdet for landets hjælpeorganisationer.
“Selvom meget stadig er usikkert, og der er mange bekymringer og meget frygt, var signalværdien af Baerbocks besøg stor. Syrien er et ødelagt land, som har brug for støtte fra andre lande til at genopbygge. Også Tysklands hjælpende hånd,” skriver Asia Haidar. Og videre: “Det var det første besøg efter 13 års isolation og et klart signal: Vi ønsker at bygge bro. Og alligevel betød det manglende håndtryk, at mange mennesker tog det på den forkerte måde. Mange tyskere ser den her opførsel som respektløs – og mange syrere ser diskussionen om den som respektløs.”
Først insisterede Baerbock på, at sanktionerne skulle fastholdes. “Vi som europæere ønsker ikke at finansiere islamisering,” var hendes kontante linje under sidste uges møde. Men her godt en uge efter er hun kommet på andre tanker. Onsdag skrev Financial Times, at det nu er Baerbock, der lægger pres på EU for at lette sanktionerne. Frankrig siger, at det kan gøres hurtigt. Og det, som syrerne følger med i, er netop konkrete tiltag fra deres egen og omverdenens regeringer. Ikke i antallet af håndtryk. /Emma Louise Stenholm