Weekend den 17. maj

Næste udgave 03:20:08

Blinken på Barman Dictat.

Kære læser

Lyden af “frihed”

Ikke nok med at Anthony Blinken er USA’s udenrigsminister, så er han også en nogenlunde ferm guitarist. Faktisk er han heller ikke bleg for at forene de to roller. Det kunne en række amerikanske diplomater, ukrainere samt Washington Posts udsendte journalist Michael Birnbaum i denne uge bevidne, da Blinken under et overraskelsesbesøg i Ukraine pludselig […]

Læs mere

Spisesedlen

USA’s midlertidige nødhjælpshavn i Gaza har været i brug for første gang.

Mens Spanien nægter skib med våben til Israel at foretage en mellemlanding.

Ny museumsreform vedtaget af alle Christiansborgs partier på nær Alternativet.

71-årig mand anholdes som formodet gerningsmand bag drabsforsøget på Slovakiets premierminister Robert Fico.

Miljøministeriet har bevidst forsøgt at skjule ulovlig praksis for udledning af miljøfarlige stoffer.

I fælles brev til EU-Kommissionen opfordrer 15 EU-medlemslande med Danmark i front til en strammere europæisk asylpolitik.

Ousman Sonko, tidligere minister i Gambia, dømmes for forbrydelser mod menneskeheden.

Ugerevyen

Det bedste vi har set

Cikader er ikke bare nogle små irriterende støjmonstre, der kan smadre ethvert koncentreret forsøg på endelig at få læst Proust på ens solferie. Nej, skal man tro insektelskere – og The New York Times – er de såmænd også nogle lækkerbiskener, der kan erstatte rejer eller hummer i de fleste retter. Skuffende nok bør man dog stadig ikke spise dem, hvis man lider af skaldyrsallergi.

“Min egen lille tese er, at eliten hader skærmene så meget, fordi de har ført dem tættere på de lavere klasser. De troede, at de var sådan nogle mennesker, der morede sig ved at læse Infinite Jest, men på skærmene er de blevet eksponeret for lavkultur. De har set et afsnit af ’Bachelorette’, de elsker det, og nu gider de slet ikke læse lange bøger uden billeder mere – hvilket jo ikke kan være rigtigt, så hvad er denne skærm for noget heksekunst?!” Skøn lille Politiken-klumme af tidligere Føljeton-chefredaktør Andreas T. Kønig.

“Et højreorienteret tilbageslag i Europa-Parlamentet vil styrke en politik, der er baseret på hensynsløs europæisk isolationisme. En politik, som forsøger at holde resten af klodens problemer på afstand og fortsætte som før, men under vanskeligere forhold. For selvfølgelig vil den økonomiske vækst ikke fortsætte i samme tempo. Selvfølgelig vil den globale økonomiske konkurrence øges. Selvfølgelig vil tvister om forsyningskæder og svindende ressourcer stige. Alle disse problemer vil blive større. Her i Europa søger de højreorienterede at bevare følelsen af, at vi ikke behøver at tage hensyn til resten af planeten. Men de kommer til at løbe panden mod muren, for problemerne vil bare ramme os senere og med større kraft.” Godt interview i Information med det tyske venstrefløjsikon, Die Linkes tidligere formand, Klaus Lederer. Så vi må lige tænke os om, inden vi sætter vores kryds ved valget til Europa-Parlamentet.

Nå, men bare en lille ting. Brug fast håndsæbe i stedet for flydende sæbe. “Generelt er det grønneste valg en old school håndsæbe lavet af planteolie eller animalsk fedt og lud uden en masse ekstra ingredienser. En simpel fast håndsæbe kan udleder en tredjedel færre drivhusgasser sammenlignet med flydende sæbe, viser et studie foretaget af Institut für Umweltingenieurwissenschaften på Die Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) i Zürich,” skriver Washington Post. En tredjedel er også en slags udslip.

Når snakken falder på musik på Føljeton-redaktionen, bliver vi hurtigt opdelt i to lettere ophidsede lejre. Der er dem af os, der foretrækker selve musikken og derfor næsten aldrig lytter til teksterne – faktisk kan vi dårligt nok synge med på vores yndlingssange. Og så er der dem af os, der sætter lyrikken i højsædet og derfor nærstuderer (og husker) hvert eneste ord. Heldigvis er vi langt fra alene om den fejde. Journalist Jemima Skala har spurgt en masse mennesker i musikindustrien, om de mest er en lyrics person eller en music person. Simpelt og sjovt.

Nu virker det, som om vi er besat af Lars Løkke, og det er vi måske også, eller skal vi sige: hans type har en vis fascinationskraft. Men her er så reportagen fra hans fødselsdagsreception, skrevet af Altingets politiske redaktør Esben Schjørring. “Løkke tilhører en generation og Lund Poulsen en del af landet, hvor det eneste naturlige mand og mand i mellem er at give hånd. Det er i hvert fald én af årsagerne til, at deres efterfølgende kram bliver en lidt kejtet affære. Begge er måske også bevidste om den andens talent for at plante knive i en ryg.”

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12