Ikke nok med at Anthony Blinken er USA’s udenrigsminister, så er han også en nogenlunde ferm guitarist. Faktisk er han heller ikke bleg for at forene de to roller. Det kunne en række amerikanske diplomater, ukrainere samt Washington Posts udsendte journalist Michael Birnbaum i denne uge bevidne, da Blinken under et overraskelsesbesøg i Ukraine pludselig dukkede op på scenen på musikbaren Barman Dictat i det centrale Kyjiv. Bevæbnet med en skrigrød venstrehåndsguitar og flankeret af det ukrainske punkband 19.99 greb den amerikanske udenrigsminister her mikrofonen og leverede en lille peptalk:
“Hør, jeg ved, at det er en meget, meget svær tid. Jeres soldater, jeres borgere, særligt i nordøst i Kharkiv, lider enormt. Men de har brug for at vide, og I har brug for at vide, at USA er med jer, og at en stor del af verden er med jer. Og de kæmper. Ikke kun for Ukraine, men for den frie verden. Og den frie verden er også med jer,” sagde Blinken med en medfølende intonation, inden han kiggede lidt skælmsk på bandet omkring ham og fortsatte: “Så måske kan vi prøve noget?”
Det, som udenrigsministeren gerne ville prøve, var at spille en coverversion af Neil Youngs gamle “Rockin’ in the Free World” fra 1989. Vi ved snart ikke, hvor vi skal begynde.
Én ting er selvfølgelig det åbenlyst tonedøve i at ville redde stemningen med en sang, når noget af det, der pt. plager den ukrainske krigsindsats, er de fatale forsinkelser i USA’s militære hjælpepakker og den splittelse, der har været omkring støtten til Ukraine i den amerikanske kongres. For slet ikke at tale om, at USA på flere punkter har været mere tilbageholdende end andre Nato-lande, bl.a. i spørgsmålet om, hvorvidt der skal sendes tropper ind i Ukraine for at træne ukrainske soldater.
Her har Biden-administrationen hårdnakket sagt nej, mens eksempelvis Frankrig, Estland og Litauen ser det som en mulighed. Som den tidligere Pentagon-embedsmand Evelyn Farkas siger til The New York Times, er det faktisk lidt mærkeligt, at Biden-administrationen her er på tværs, for da Rusland invaderede Krim-halvøen i 2014, gjorde USA ellers præcis det: Sendte flere tropper ind i Ukraine for at træne de ukrainske styrker. Nu, hvor Kharkiv er under øget pres fra russiske angreb, er den amerikanske regering alligevel anderledes konservativ.
Men okay, vi er ikke militæreksperter; amerikanerne kan vel have deres grunde til den lidt selektive opbakning. Noget, vi til gengæld vil påstå at have bedre styr på, er musik og sangtekster. Og her skriger det mildest talt til himlen, at Blinken – af alle sange – er landet på “Rockin’ in the Free World”.
Enten er det mangel på dømmekraft, eller også har udenrigsministeren bare ikke sat sig ordentligt ind i, hvad det er, han spiller. Ser man videoen fra Barman Dictat, vil man bemærke, at Anthony Blinken mest bare synger med på omkvædet – “Keep on rockin’ in the free world” – og det gør han klogt i, for versene illustrerer om noget, at Neil Young faktisk har skrevet en god gammeldags protestsang. En protestsang mod det amerikanske samfund under den daværende præsident George H. W. Bush:
“We got a thousand points of light/ For the homeless man/ We got a kinder, gentler machine gun hand/ We’ve got department stores and toilet paper/ Got styrofoam boxes for the ozone layer/ Got a man of the people says keep hope alive/ Got fuel to burn, got roads to drive”
Som USA gang på gang har bevist i bl.a. Sydamerika og Mellemøsten, har landet en mildest talt broget historik, når det kommer til udbredelsen af den “frie” verden. Eller som Young sarkastisk bemærker: USA har en nænsom maskingeværshånd. Hvilket så i øjeblikket også bliver belyst i krigen i Gaza, hvor amerikanerne på én og samme tid leverer våben til Israels offensiv og samtidig forsøger at facilitere nødhjælp til civilbefolkningen, der rammes af selvsamme våben. Det er som at ville behandle et brandsår med en flammekaster.
Ironien i Blinkens lille optræden var kort sagt tåkrummende. Egentlig er vi forbløffede over, at han overhovedet kunne gennemføre den. Hvis udenrigsministeren for alvor vil fremsætte USA som et forgangsland for frihed og retfærdighed, kunne han med fordel bakke op om Sydafrikas anmodning til Den Internationale Domstol om at få stoppet det katastrofale angreb på Rafah. Eller også skal han bare holde sig til at spille John Cages 4′33″ og forblive tavs omkring USA’s selvgodhed. /David Dragsted