Torsdag den 12. februar

Mænds gennemsnitslevealder runder for første gang 80 år.

USA betaler afghanske flygtninge for at vende tilbage til Afghanistan. Flygtningene samarbejdede med det amerikanske militær under krigen.

Meningsmålingsbureauet Gallup stopper med at måle amerikanske præsidenters popularitet.

Kosovos parlament godkender ny regering.

Knap 300.000 ukrainere uden strøm og vand i Odessa efter russiske angreb på energiinfrastrukturen.

Rusland forsøger at blokere for adgangen til WhatsApp.

Kulturministeriet nedsætter råd med 15 kulturpersonligheder for at iværksætte “kulturel oprustning”.

Palantir er ved at overtage det digitale verdensherredømme. I Danmark bruger politiet også software fra den Trump-venlige techgigant. Hvor bekymrede skal vi være?

“Faktisk er Hassan også atypisk, netop fordi hans bog er modelleret efter den selvbiografiske genre, hvor et ego fortæller historien om sit liv, og især om de begivenheder, der formede det som et særligt, individuelt jeg. Det er ikke tilfældet for størstedelen af ​​den nye, stærke poesi i Danmark – og slet ikke for dens bedste. Tværtimod: De er bestemt forankret i et biografisk jeg – som signalerer et sammenfald med den faktiske forfatters jeg, typisk ved at dele et navn og/eller livsomstændigheder med forfatteren – men dette jeg præsenteres ikke rigtigt narrativt.” Litteraturkritiker Tue Andersen Nexø gennemgår jeg’et i ny dansk samtidspoesi med udgangspunkt i Yahya Hassan. Kommentar i det nordiske tidsskrift Vagant.

Kunstneren Joshua Citarella står bag den anbefalelsesværdige podcast Doomscroll. I det seneste afsnit har han besøg af David Adler fra organisationen Progressive International, der var ombord på Global Sumud-flotillen mod Gaza – hvorfra Adler blev bortført til Ketziot-ørkenfængslet af det israelske militær: “De slog os, tæskede os og kastede os ned i jorden.”

The New Yorker er taget på reportage hos techvirksomheden Anthropic, der står bag chatbotten Claude. Blandt andet for at undersøge, hvordan KI adskiller sig fra den menneskelige hjerne: “Vores tilgang til at forstå de kødcomputere, der er indkapslet i vores kranier, har historisk set varieret fra disciplin til disciplin. […] Hvad foregik der, spurgte neurovidenskabsfolk, i hjernens fysiske substrat? Det øverste lag var den makroskopiske adfærd, som psykologer undersøgte: Hvilke problemer forsøgte den at løse, og hvorfor? Når forskerne, der startede i bunden, til sidst mødte dem, der startede i toppen, ville vi endelig se, hvordan det hele hang sammen. De mere videnskabelige grene af kunstig intelligens har haft tendens til at gentage denne struktur.”

Træt af clickbait? Så har vi den perfekte Chrome-udvidelse til dig.

På gensyn i morgen!