Torsdag den 15. oktober

Otte amerikanske delstater sagsøger OpenAI, fordi virksomhedens chatbot ChatGPT angiveligt har vejledt børn i at gøre skade på sig selv og andre.

Den norske oliefond skal igen kunne investere i amerikanske og europæiske selskaber, der producerer atomvåben, mener offentligt udvalg.

Vejbro mellem Nordkorea og landets største handelspartner Kina åbner.

Brasilien afskaffer seksdages arbejdsuge.

Mexico forbyder voldeligt og seksuelt indhold på sociale medier for børn og unge.

Den irske forfatter Sally Rooney udtaler, at hun er nødt til at fjerne sine bøger fra det britiske marked på grund af sin støtte til organisationen Palestine Action.

Ny hvepseart, en smykket dværgsnyltehveps, som er få millimeter lang, blev fundet i Naturnationalpark Gribskov i september.

Er der et liv efter døden? The Pudding har selvsagt ikke svaret. Til gengæld har webmediet en fiks interaktiv fortælling om, hvad folk tror eller ikke tror. Ikke så overraskende flytter manges syn på efterlivet sig eksempelvis med alderen – mens det i USA og Europa er mere normalt end i resten af verden at tro på et liv efter døden, selvom man ikke finder religion vigtigt. Ved man som ung ikke, hvad man skal tro, signalerer det måske bare, at man stadig udforsker sine spirituelle muligheder. Men holder man fast i tvivlen i sine 70’ere, ja, så tilsiger statistikken, at man tager den med sig i graven. Og hvem ved, hvad der derfra sker.

“Over for TjekDet henviser Henrik Vindfeldt til en rapport fra organisationen Red-Vandet fra juni 2026, som havde forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Aarhus Universitet som medforfattere. Rapporten handler om ‘de glemte omkostninger’ ved dansk konventionelt landbrug. Organisationen regner sig frem til, at landbrugets skader på miljø og klima giver et samfundsøkonomisk underskud på et sted mellem 60 og 120 milliarder kroner om året.” Faktatjekmediet TjekDet har undersøgt, om dansk svineeksport egentlig er en samfundsmæssig underskudsforretning. Svaret er lidt økonomisk kompliceret – men konsekvenserne for dansk natur virker ret åbenlyse.

En gammel internet-joke lyder, at al moderne digital infrastruktur afhænger af en tilfældig persons hobbyprojekt, som utaknemmeligt er blevet vedligeholdt i årtier. Det er, utroligt nok, ikke så langt fra sandheden. I hvert fald zoomer The Data Drop i en lækker webfeature ind på nogle af de teknisk begavede ildsjæle, som (næsten) egenhændigt holder liv i et stykke vital computerkode. Eksempelvis UCLA-lektor Paul Eggert, der er ansvarlig for den tidszone-database (kaldet tz database), som godt fire mia. smartphones bruger. Intet pres, Paul!

Tech bros tror så meget på kunstig intelligens, at de er begyndt at ryge igen. Det lyder som en dårlig undskyldning for en dårlig vane.