Weekend den 20. februar

Medicinalindustrien står for næsten halvdelen af sidste års vækst i den danske økonomi.

Indonesien, Marokko, Kasakhstan, Kosovo og Albanien sender styrker til Trumps såkaldte Board of Peace.

To ud af tre gymnasieelever har mindst én gang brugt kunstig intelligens på en måde, de selv opfatter som snyd, viser rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Ukrainske atleter vil boykotte åbningsceremonien ved De Paralympiske Lege.

Mere end 1.000 kenyanske soldater er hyret af Rusland til at kæmpe i Ukraine.

Hormonbehandling i overgangsalderen øger ikke risiko for kræft eller hjertekarsygdomme, viser nyt studie, som 876.805 danske kvinder har deltaget i.

Nationalmuseet forlænger Rane Willerslev som direktør.

I 2010’erne satte man populisme-mærkatet på alt fra Nigel Farage til Bernie Sanders. I The Guardian argumenterer journalisten Oliver Eagleton for, at begrebet har aftjent sin analytiske værnepligt. Den radikale højrefløj vandt 10’ernes magtkamp, mens den yderste venstrefløj stadig kæmper for indflydelse. Derfor kan man ikke længere forstå dem som eksempler på én og samme ting, hævder han: “En bedre tilgang til at forstå samtiden vil være at undersøge, hvordan begge kræfter forsøger, fra meget forskellige udgangspunkter, at vinde frem i neoliberalismens institutionelle landskab.”

Med USA’s valgsystem, hvor kandidaten med flest stemmer får samtlige valgmænd, kan man indimellem fristes til at tro, at alle i det dybe syd er tilhængere af Donald Trump. Det er dog ikke helt rigtigt. Mette Hjermind McCall, der har boet i USA siden 2002 og er politisk aktiv for Demokraterne, rapporterer i POV fra hendes hjemby Fairhope i det sydligste Alabama. Her arbejder diverse foreninger imod Alabamas enormt restriktive abortlovgivning, hjælper immigranter og modarbejder de grupper, som vil bandlyse børne- og ungdomsbøger, der berører emner som sex, seksualitet og amerikansk racebaseret undertrykkelse.

Trumps retoriske trusler om at gøre Canada til den 51. stat i USA har ikke ligefrem vakt begejstring i den canadiske befolkning. Men hvor bitre er de egentlig? I tal og grafer zoomer Politico ind på en ny undersøgelse om canadiernes utilfredshed med den amerikanske præsident: “Canadierne ser ikke Trump som blot en irritation. De betragter supermagten ved siden af som verdens største trussel mod fred.”

Hvorfor er det oftest, det foregår i USA, når man hører om en sekt? En af årsagerne er den måde, deres retssystem er skruet sammen på. Hvis en sekt fx fører en retssag mod nogen, men taber, skal de ikke betale erstatning. Og sekter fra andre lande har nærmest fripas til at søge asyl i USA, hvis de siger, at de er forfulgt af en stat. Journalist Sanjiv Bhattacharya fortæller om de amerikanske sekter, og hvorfor netop det land fungerer som grobund for religiøse grupper.

I weekenden foreslog Venstre at skære i Danmarks udviklingsbistand, og blandt andre har Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne afvist det pure. Det er en fordel for Danmark at sende penge til fattigere lande, siger han. Zetland er gået på jagt for at undersøge, hvilke fordele der er tale om. Mest af alt fungerer udviklingsbistanden godt som et strategisk instrument (hvilket er statskundskab for magtmiddel). Forskningen peger på, at udviklingsbistand umyndiggør befolkninger: Regeringer har mindre grund til at lytte til sin befolkning, der samtidig råber efter mere demokrati – uanset om pengene kommer fra Danmark eller Kina.

“Den mexicanske omfavnelse af usikkerhed, smedet i historiens smeltedigel, indfanger skrøbeligheden i vores eksistens.” I Aeon skriver filosoffen Carlos Alberto Sanchez personligt og tankevækkende om, hvordan den mexicanske afgrening af eksistentialismen – mexistentialismen – forstår usikkerhed som et grundvilkår i tilværelsen.

Er du også audiofil? Så skal du måske til at genoverveje, om du virkelig er det.

Vi høres ved på mandag!