(FILES) In this file photo taken on October 3, 2019 US President Donald Trump leaves after signing an executive order regarding Medicare at Sharon L. Morse Performing Arts Center in The Villages, Florida. - A second whistleblower has comes forward, this one with first-hand information of the events that triggered an impeachment investigation of President Donald Trump for alleged abuse of power, the informant's lawyer said Sunday. (Photo by Brendan Smialowski / AFP)
Sagen kort. Donald Trumps præsidentperiode har været ekstraordinært tumultarisk, men alligevel synes den nuværende Ukraine-skandale at være det største politiske stormvejr, som Trump endnu har befundet sig i. For et par uger siden kom det frem, at Trump i et telefonopkald bad den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij efterforske Trumps politiske modstander Joe Biden og hans søn Hunter Biden for korruption. Oplysningerne kom fra en whistleblower i den amerikanske efterretningstjeneste, der mente, at Trump med opkaldet gjorde sig skyldig i ”misbrug af sit embede for personlig vindings skyld” ved at ”anmode om indblanding fra et fremmed land i næste års amerikanske valg”. Det fik Trumps politiske modstandere fra Det Demokratiske Parti til at tage de indledende skridt i retning af en rigsretssag mod præsidenten. Trump selv har betegnet sin telefonsamtale som ”det perfekte opkald” og benægter at skulle have gjort noget galt. I stedet angriber han demokraterne og den whistleblower, der indberettede sin bekymring over præsidenten.
Ny whistleblower. Trump har blandt andet kaldt whistleblowerens oplysninger for ”fuldstændig ukorrekte”, og han har sat spørgsmålstegn ved personens viden, eftersom vedkommende ikke selv overhørte samtalen. Men nu risikerer præsidentens argument at falde fra hinanden. Advokaterne Mark Zaid og Andrew Bakaj, der repræsenterer den første whistleblower, siger, at de har fået en ny klient, der også er ansat i efterretningstjenesten, og som har ”førstehåndsviden” om nogle af de anklager, der er blevet fremsat mod præsidenten. Det kan betyde, at vedkommende er én af de efterretningspersoner, der faktisk har lyttet med på Ukraine-opkaldet.
Nye beviser. Trump anklages ikke blot for at have bedt den ukrainske præsident om at undersøge Biden, han anklages også for at have afpresset den ukrainske præsident til at gøre det. Det har der indtil videre ikke været beviser for, men i sidste uge offentliggjorde efterretningskomiteen i det demokratisk styrede Repræsentanternes Hus en række tekstbeskeder, der ikke ser gode ud for Trump. Beskederne er skrevet af højtstående amerikanske diplomater, der netop er bekymret for, om Trump kunne finde på at tilbageholde støtte til USA, hvis han ikke får det, som han ønsker det. Bl.a. skriver en amerikansk diplomat (charge d’ Affaires) i Ukraine: ”Jeg synes, det vil være skørt at tilbageholde sikkerhedsbistand for hjælp til en politisk kampagne.” Mens sagen koger, fortsætter Trump sine angreb. På de sociale medier forsøger han at dreje fokus over på Joe og Hunter Bidens påståede lyssky affærer, han raser mod ”fake news”, og han beskylder Nancy Pelosi, der er demokraternes leder af Repræsentanternes Hus for ”landsforræderi” og ønsker hende afsat. Interessant nok lader Ukraine-skandalen dog ikke til at skade Trump synderligt i meningsmålingerne endnu. Indtil videre har den primært fået folk, der allerede var imod Trump, til at kunne lide ham endnu mindre. /Andreas T. Kønig