Vi tager den gode nyhed først: Ifølge FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi har vi ”aldrig været tættere på” helt at udrydde statsløshed på verdensplan. Tilbage i 2014 iværksatte FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, den såkaldte #IBelong-kampagne, der havde som erklæret formål at udrydde statsløshed i 2024. Og det har, ifølge en frisk pressemeddelelse fra UHNCR, åbenbart haft en gavnlig effekt. I de første fem år af kampagnen har mere end 220.000 mennesker således opnået statsborgerskab rundt om i verden.
Helt grundlæggende har en statsløs person ikke krav på de samme rettigheder og den samme form for beskyttelse som et individ med statsborgerskab, hvorfor statsløse i højere grad risikerer at blive udsat for overgreb mod deres menneskerettigheder. Alle tiltag, der kan bekæmpe den globale statsløshedsproblematik, må af samme årsag anses for fordelagtige. Så værs’go, en vaskeægte god nyhed på en regnfuld tirsdag!
I selvsamme pressemeddelelse advarer Filippo Grandi dog også om, at den voksende nationalisme rundt om i verden og den generelle mistænkeliggørelse af flygtninge i øjeblikket truer med at sætte en kæp i hjulet på de fremskridt, som #IBelong har ført med sig. Verden er som bekendt et omskifteligt sted, og gode fremskridt er i konstant fare for at blive decimeret af pludselige, uforudsigelige beslutninger – hvilket bringer os direkte videre til den dårlige nyhed:
Ud af ingenting annoncerede Trump mandag, at de amerikanske styrker er ved at trække sig tilbage fra den nordøstlige del af Syrien, og tusindvis af kurdere risikerer nu at blive angrebet af tyrkiske soldater. USA har hidtil været til stede i regionen for at støtte de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) i kampen mod IS, men nu gider Trump altså ikke mere. Herfra må kurderne klare sig selv, meddelte Trump på højst overraskende vis.
”Jeg har gjort det før!”
USA var knap nok begyndt at trække sine styrker tilbage, førend Tyrkiet samlede sine soldater ved den syriske grænse. En gren af SDF udgøres af gruppen YPG, som tyrkerne har et særligt ondt øje til, da de kæmper for at oprette et autonomt område for kurderne og derudover har rødder i Kurdistans Arbejderparti (PKK), som Tyrkiet betragter som en terrororganisation. Tyrkiet har selv en kurdisk mindretalsbefolkning og skal ikke nyde noget af et autonomt Kurdistan. Hvis Tyrkiet går til angreb på kurderne, kan situationen risikere at blive rigtig grim for områdets hundredtusindvis af civile.
Tyrkiet har ganske vist, efter forhandlinger med USA, etableret en såkaldt sikkerhedskorridor. En særlig zone, der skal holdes fri for YPG-militsen og samtidig muliggøre sikker færdsel for flygtninge. Panos Moumtzis, der er regional humanitær koordinator for FN i Syrien, lægger dog ikke skjul på, at han ikke har 100 pct. tiltro til en sådan sikkerhedszone: ”Sikkerhedszonen er et koncept, vi har en bitter historie med i FN, og som vi faktisk aldrig fremmer eller opfordrer til. Vi tror ikke, at det er noget, som har virket for FN, hvis man husker Srebrenica, og hvad som skete i fortiden.”
Med Srebrenica henviser Moumtzis til folkedrabet i 1995 i den bosniske by af samme navn, hvor 8.000 muslimer blev slået ihjel under krigen i Bosnien-Hercegovina – på trods af at FN havde etableret en såkaldt sikkerhedszone i området.
USA’s præsident Donald Trump synes imidlertid ikke at være særlig bekymret over FN’s dystre varsler. I et tweet skriver han: ”Som jeg har understreget kraftigt tidligere, og bare for at gentage det, så hvis Tyrkiet gør noget som helst, som jeg i min store og uovertrufne visdom vurderer at være over grænsen, så vil jeg fuldkommen ødelægge og tilintetgøre Tyrkiets økonomi (jeg har gjort det før!).”
Tweetet er på mange måder klassisk trumpsk; lige dele frembrusende, truende og megalomant. Samtidig giver det dog næppe den nødvendige trøst til Syriens civile, der atter må ruste sig til udsigten til nye kampe og en højst usikker fremtid. Selv et statsborgerskab er ikke nødvendigvis meget værd, når kuglerne på ny flyver om ørerne på en. /David Dragsted