Jeg drømte i nat, at min far blev slugt af en krokodille. Han gled ind mellem dens frygtindgydende tænder og forsvandt ned i gabet på den. Lidt efter dukkede han op igen. Han havde nøgen overkrop, var solbrændt, med tatoveringer op og ned ad de muskuløse arme. Sådan så han også ud, da han var yngre. Senere fik han ølmave.
I drømmen var han upåvirket af mavesyre, og hvad der ellers måtte befinde sig nede i fordøjelsessystemet på en krokodille. Indefra vristede han gabet op på den og trådte uskadt ud. Krokodillen lå helt stille og så flov ud, imens den forsøgte at ignorere ham. Det kom den til at fortryde.
Jeg vil ikke skildre i detaljer, hvad min far gjorde ved krokodillen. Men den blev aldrig den samme igen. Jeg har altid gerne villet være sådan en, der får krokodiller til at fortryde en. I virkeligheden sluger krokodiller ikke deres ofre hele. De bider tænderne sammen om dem og trækker dem ned på bunden af den nærmeste flod, hvor de dør af iltmangel.
Det er sådan, jeg har det med den daglige nyhedsstrøm. Når jeg tænder for radioen eller fjernsynet eller åbner min daglige avis, føler jeg, at jeg bliver trukket ned i mørket og dør af iltmangel.
Når jeg læser min daglige Føljeton, føler jeg mig derimod aldrig trukket ned i mørket. Nogle gange ser jeg ligefrem lyset. Jeg tror, at det skyldes Føljeton-skribenternes venlige, somme tider sludrende facon. Man føler sig aldrig alene. Der er et andet menneske i nærheden, som også prøver at finde lidt mening i rodet.
Ned i mørket
Så da Føljeton tilbyder mig et job som seniormedarbejder, siger jeg straks ja. Jeg har altid holdt mig for mig selv. Jeg har aldrig før haft en arbejdsplads. Nu får jeg et bord tæt på lyset fra vinduet. Jeg bliver introduceret til kaffemaskinen. Det er filterkaffe. Jeg spørger, om de ikke har espresso, men jeg får at vide, at der er mange medarbejdere, og filterkaffe er demokratisk. Jeg bliver introduceret til opvaskemaskinen og lægger mærke til, at der er anbragt et skærebræt af træ inden i den. Jeg siger, at opvaskemaskiner ikke er gode ved træ, mens jeg tænker, at her bliver også skærebrætterne på lige fod med de øvrige køkkenting udtryk for et demokratisk princip. Medarbejderen tager skærebrættet ud og siger, at det var en fejl, og jeg føler mig meget mere hjemme.
Så dykker jeg ned i mørket og åbner for dagens nyhedsstrøm.
Jeg læser, at en nyåbnet burgerbar på Nørrebro har fået et vindue smadret, fordi indehaveren er medlem af Nye Borgerlige. Så tænker jeg, at burgere virkelig er usund mad, og derfor er medlemmer af Nye Borgerlige sikkert virkelig gode til at lave dem. Ingen bør smadre den nyborgerlige burgerbars vinduer. Vi bør alle i stedet stå i kø, hvis vi virkelig sætter pris på en god, vellavet burger og i øvrigt helt i partiets ånd gerne vil bidrage til at smadre planeten.
Jeg læser også, at den tyrkiske invasion af det autonome kurdiske område i Syrien nu er i gang. Det var kurderne, der var Vestens vigtigste allierede i krigen mod Islamisk Stat. Tyrkerne har på invasionens første dag bombet 181 mål og blandt andet ramt et fængsel for ISIS-krigere. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har ingen markant mening om invasionen, da han er på eksportfremstød i Paris med kronprins Frederik, og jeg tænker, at her har vi en udenrigsminister, der gerne vil være i fred for verden.
Jeppe Kofod mener også, at børn født af ISIS-sympatisører med dansk statsborgerskab, der er stuvet sammen i helbredsnedbrydende fangelejre, skal blive i Syrien, og hvis vi er heldige, løser den tyrkiske hær med sine effektive bombardementer snart problemet for os.
Jeg læser også, at forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har bestemt, at danske ISIS-krigere skal for en domstol i Mellemøsten. Det er uklart, om han mener i Syrien, i hvis fængsler titusinder af fanger er blevet tortureret ihjel? Eller i Tyrkiet, hvis retssystem for længst er sat ud af kraft? Eller måske er det iranske domstole, der nu tæller som forsvarsministerens rollemodel for retfærdighed?
Præsident Trump forsvarer, at han gav grønt lys for den tyrkiske invasion med en historisk henvisning: Kurderne hjalp heller ikke os under Anden Verdenskrig og deltog f.eks. ikke i D-dag. Estland, Litauen og Letland eller for den sags skyld Finland deltog heller ikke i D-dag. Betyder det, at der nu er grønt lys for en russisk invasion?
Endelig er der dagens gode nyhed. Dansk politiks enfant terrible, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), flytter til Lolland. Det er vel sådan, det skal forstås, når Knuthenborg Safaripark meddeler, at de nu giver plads til pensionerede cirkuselefanter?
Det var min første dag på arbejde. Mit spørgsmål fra nattens drøm står stadigvæk tilbage. Hvordan får man krokodiller til at fortryde? /Carsten Jensen
[Note fra redaktionen: Yes, dén Carsten Jensen. Den kendte forfatter og samfundsdebattør vil fremover bidrage på Kære læser-pladsen sådan cirka et par gange om måneden. Hvis du vil følge med og ikke allerede har abonnement, kan du prøve en måned gratis.]