I Polen skal de vælge, om de vil være en del af Vesten

Et skridt frem og to tilbage. Igennem de sidste tre årtier har Polen gennemlevet en massiv omvæltning. Landet er gået fra sovjetisk marionetstat med planøkonomi og ganske få liberal-demokratiske rettigheder til i stedet at vende sig mod Vesten. Først med revolutionsbølgen i 1989, der var begyndelsen på demokrati og kapitalisme i Polen og efterfølgende ved i 1999 at melde sig ind i NATO og i 2004 at blive en del af EU. Men de næsten 30 års bevægelse mod Vesten syntes at stoppe brat op for fire år siden, hvor Lov og Retfærdighed-partiet (PiS) overtog magten i det østeuropæiske land. Den nye regering har modsagt sig EU’s liberale værdier. Kritikere mener blandt andet, at PiS har frataget de polske domstole deres uafhængighed (EU åbnede i onsdags en sag mod den polske regering), gjort stats-tv til en propagandakanal, og generelt holdt offentlige institutioner i et stramt greb. Kritikerne frygter, at Polen er ved at ende som et semi-autoritært styre, som det man så inden revolutionen. Men når der søndag er parlamentsvalg i Polen, ser PiS alligevel ud til at vinde kæmpestort. Hvorfor?

Folkets parti. Verdens populistbølge har i høj grad været drevet af økonomisk stagnation og usikre tider. I Polen er det en smule anderledes. Landet har på forbilledlig vis taget den vestlige markedsøkonomi til sig, og økonomien er vokset til det tredobbelte efter jerntæppets faldt. Der har været uafbrudt vækst i Polen siden 1992, hvilket kun er overgået af Australien. Men den økonomiske fremgang kom ikke alle til gode. Polen blev rigere, men skellet mellem rig og fattig blev også markant større. PiS gav en platform til den del af befolkningen, der ikke syntes, de havde fået nok ud af landets fremgang. De har fokuseret mere på den jævne polak og gennemført velfærdsløfter, der især har været populære hos de polakker, der bor uden for de store byer. Fx har PiS gennemført en lov, kaldet ”500+”, der giver 500 polske zloty for hvert barn udover det første, en familie har. Det svarer til lidt mere end 850 kroner, og for store familier kan det derfor løbe op i en ekstra månedsløn.

Stadig stærk økonomi. Alt mens PiS har startet velfærdsprogrammer og uddelt landbrugsstøtte og leveret på flere løfter, er det lykkedes for dem at holde økonomien kørende. Mellem 2016 og 2018 er væksten nået op på 4,3 pct., og arbejdsløsheden er faldet yderligere og ligger nu kun på 3,3 pct. Hos nogle af PiS’ modstandere lyder argumentet dog, at det ikke er det højrenationale partis politik, der har skabt de gode resultater, men i stedet eksterne faktorer. Vender økonomien vil tilslutningen til PiS givetvis også falde, men man skal alligevel ikke undervurdere, at mange polakker også støtter den national-konservative linje, som PiS lægger for dagen. Der er mange polakker, der ikke føler sig hjemme i den vestlige verdenssfære, og som lægger mere vægt på religiøse og nationale værdier end det liberale demokratis værdier. Det er dog ikke alle. For nok står PiS til næsten halvdelen af stemmerne, men det betyder også, at der er en anden halvdel, der ser til med skepsis. Valget på søndag kommer derfor med al sandsynlighed til at vise et land, hvor befolkningen er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt man hører til Vesten. /Andreas T. Kønig