Islændingene er ikke født i går. Men i går blev de genfødt som en stolt nation, der ikke gider høre mere snik-snak fra pamper-politikere, der gemmer penge væk i Panama. »En fleira er mönnum til hugganar en fébætur einar,« lød det allerede i den 1.000 år gamle Grettis-saga, frit oversat: Mænd skal bedømmes på mere end deres penge. Og dét er netop, hvad den trinde statsminister Sigmundur Davíð Gunnlaugsson lige nu bliver udsat for.
Hver 10. vælger i Island er strømmet ud i gaderne omkring parlamentet, Alþingi, med potter og pander. Nøjagtig som det skete, da finanskrakket skabte en folkelig revolte: Kasserolle-revolutionen er tilbage. ‘Måske ligefrem verdens hidtil største spontane folkelige demonstration?’ spørger mester-whistlebloweren Edward Snowden på Twitter – altså i forhold til det samlede indbyggertal. Over 22.000 var på gaden i Reykjavik i går.
Sigmundur Davíð Gunnlaugsson er kommet i dårligt selskab. I et virkeligt skidt slæng. Sammen med bl.a. Khalifa bin Zayed Al Nahyan, præsident i De Arabiske Emirater, og Ahmed al-Mirghani, tidl. præsident i Sudan, har den islandske statsminister gemt midler væk via et offshore-skuffeselskab, som han solgte til sin kone for 1 dollar, akkurat inden nye åbenhedsregler trådte i kraft.
Undertøjet luftes
Gunnlaugssons eget firma Wintris var registeret på De Britiske Jomfruøer og er blot én af de mange lyssky virksomheder, der har brugt skatterådgiverfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Gunnlaugsson blev effektivt udstillet i et interview, som det svenske SVT lavede med ham søndag. Det er nu blevet vist over hele verden, hvordan han rejser sig og forlader interviewet. Det mest tåkrummende er dog alligevel hans udtalelser lidt tidligere i interviewet. Se her:
Det stærkt anbefalelsesværdige netmedie The Intercept har sat skarpt fokus på Sigmundur Davíð Gunnlaugssons tommetykke hykleri, når han f.eks. først puster sig op og siger i interviewet: »Det er afgørende at få genopbygget tilliden i det islandske samfund, både i forhold til myndighederne og det finansielle system. Som i de andre nordiske lande, tillægger vi det i Island stor betydning, at alle betaler deres rimelige andel. Samfundet er et fælles projekt, som alle må tage del i, og når nogen snyder resten, bliver det derfor taget meget seriøst.« Gunnlaugsson kan få mere ret, end han ønsker.
Nordens Sydeuropa
Som sagt så gjort, blot af borgerne, der nu kræver, at Gunnlaugsson straks træder tilbage. I et land, hvor Piratpartiet har været oppe på en opbakning på næsten 40 procent i meningsmålingerne, kan alt ske. Det seneste døgns opstandelse minder dels om de tilbagevendende demonstrationer, der fulgte efter finanskrakket, hvor Island blev ramt særdeles hårdt på grund af lidt for mange kreative bankfolk, der havde pumpet fiktive værdierne vildt og vovet op. Men opstandelsen minder også om uroen i Sydeuropa, hvor både Grækenland og Spanien har været præget af folkelige protestbølger, og hvor vælgerne har vendt ryggen til de gamle politikere.
Island er blevet Nordens Sydeuropa. Men det norrøne folk har også sin helt egen coolness. Se her neden for en live-streaming af protesten i Reykjavik i går – ryk evt. frem i hop, for det er helt meditativt på en passiv-aggressiv måde: