TOPSHOT - Turkish-backed Syrian fighters take position on top of a building in the southwestern neighbourhoods of the border town of Tal Abyad on October 13, 2019. - Fighting has engulfed the border area in northeastern Syria since Turkey launched an offensive on October 9 to push back the Kurdish-led Syrian Democratic Forces (SDF), displacing 130, 000 people so far according to the United Nations, amidst warnings from aid groups of another humanitarian disaster in Syria's eight-year-old war if the offensive is not halted. (Photo by Bakr ALKASEM / AFP)
Den amerikanske samvittighed. ”De stolede på os, og vi misbrugte den tillid.” I den bizarre situation, der de seneste døgn er opstået i det nordøstlige Syrien, kunne det citat komme fra næsten hvem som helst. Først meddeler Donald Trump som et lyn fra en klar himmel, at han vil rykke amerikanske styrker ud af regionen; Tyrkiet, der er medlem af Nato og USA’s allierede i krigen i Syrien, benytter straks vakuummet, som USA efterlader, til at foretage en voldsom offensiv mod de kurdiske militærgrupper SDF (Syriens Demokratiske Styrker) og YPG (Folkets Forsvarsenheder) samt civile kurdere; så indgår kurderne søndag en uhellig alliance med den syriske præsident Assads forhadte regeringshær, som de tidligere har kæmpet imod, og pludselig kan hele det geopolitiske scenarie risikere at blive vendt på hovedet. Citatet stammer fra en officer hos USA’s specialstyrke De Grønne Beretter, som har arbejdet tæt sammen med kurderne i det nordlige Syrien. ”Det er en plet på den amerikanske samvittighed,” tilføjer han over for The New York Times, der også omtaler en specifik situation for et års tid siden, hvor angribende syriske regeringsstyrker i en offensiv mod kurderne blev slået tilbage med hjælp fra amerikanske B52-bombefly.
Terrorkorridor. I weekenden har områder, som er kontrolleret af SDF, været under tung beskydning, og det meldes, at Tyrkiets hær er rykket tættere på to byer ved grænsen mellem Tyrkiet og den kurdisk-kontrollerede 480 kilometer lange ”sikkerhedszone”, som rækker 32 kilometer ind i Syrien. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan sagde søndag, at de tyrkiske styrker havde indtaget 109 kvadratkilometer, herunder grænsebyerne Tal Abyad og Ras al-Ain. SDF siger ifølge BBC, at de stadig har kontrollen over Ras al-Ain, mens organisationen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder bekræfter, at Tyrkiet næsten har kontrollen over Tal Abyad. Præsident Erdoğan opfatter YPG som en terrororganisation og sikkerhedszonen som en ”terrorkorridor” og håber, at zonen vil kunne bruges til at genhuse mellem 1 og 3,6 mio. syriske flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet.
Kompromiset. I et indlæg i Foreign Policy (betalingsmur) søndag forklarer Mazloum Abdi, der er øverstkommanderende i SDF, hvorfor kurderne nu har indgået en alliance med præsident Assads regeringshær, der også er USA’s fjende i Syrien-krigen og tillige støttet af Rusland. Han skriver, at SDF har 70.000 soldater, som kæmper mod ”jihadistisk ekstremisme og etnisk had”, og at de bevogter 12.000 tilfangetagne ISIS-terrorister og beskytter deres område i Syrien mod iranske militser. ”Da hele verden undlod at hjælpe os, rakte USA os sin hånd,” skriver Mazloum Abdi og nævner, at SDF gik med til at nedlægge sine defensive befæstninger og trække de tunge våben væk fra grænsen. ”Tyrkiet ville aldrig angribe os, så længe den amerikanske regering holdt, hvad de lovede. Vi står nu med bart bryst og skal møde de tyrkiske knive.” Han fortsætter: ”Vi ved, at vi vil skulle indgå nogle smertelige kompromiser med Moskva og Bashar al-Assad, hvis vi går ned ad den vej med dem. Men hvis vi skal vælge mellem kompromiser og folkedrab mod vores folk, så vil vi helt sikkert vælge, at vores folk skal leve.” /Oliver Stilling