Catalanske separatister kan gøre livet surt for Spanien ... og Skotland

Forbrydelse og straf. Der blev mandag uddelt hårde straffe til de separatistledere, der tilbage i 2017 var nogle af spydspidserne for den folkeafstemning i Catalonien, der havde til formål at løsrive den spanske region fra moderlandet. I alt 12 separatister blev dømt ved den spanske højesteret. Tre slap med mindre straffe i form af dagbøder. Resten var ikke så heldige. Selvom alle de anklagede blev frikendt for at have forsøgt at orkestrere et decideret statskup, så fik de resterende ni alligevel mellem ni og 13 års fængsel. Fx skal den tidligere catalanske vicepræsident, Oriol Junqueras, 13 år i fængsel for tilskyndelse til oprør og misbrug af offentlige midler. Til trods for at de spanske myndigheder ser ud til at have vundet det første slag, kan kampen mod catalonierne og deres jagt på selvstændighed blive lang og sej. For separatisterne forsøger at finde nyt momentum, og det kan blive surt for den allerede svage spanske premierminister Pedro Sánchez. Samtidig spiller brexit pludselig en rolle, fordi catalonierne kan ende med at stikke en kæp i hjulet på skotterne, der nu overvejer at forlade Storbritannien.

Hvad nu? Efter sin dom skrev den tidligere vicepræsident Oriol Junqueras i et tweet, at ”vi vil vende stærkere tilbage. Mere overbeviste og målsatte end nogensinde før”. Den nuværende catalanske leder har været ude og sige, at straffene var ”et udtryk for hævn, ikke et udtryk for retfærdighed”, og generelt om dommene sagde han, at det er ”en hån mod demokrati, og det udviser foragt for det catalanske samfund”. Den lokale regering i Catalonien styres stadig af pro-separatistiske partier, og herfra lød opfordringen efter dommene, at befolkningen skulle gå på gaden og vise deres utilfredshed. Gårsdagen bød da også på store demonstrationer i den catalanske hovedstad Barcelona, hvor det kom til sammenstød med politiet. I Catalonien har man med andre ord ikke opgivet kampen, og hvis det kan lykkes for de catalanske separatister at få vind i oprørssejlene igen, kan det blive en stor udfordring for Spaniens premierminister. Han står i forvejen svagt, efter han måtte se sig nødsaget til at udskrive nyvalg til afholdelse d. 10. november, da det ikke var muligt at danne regering efter sidste valg. De nyopståede uroligheder i Catalonien kan betyde, at han vil blive presset hårdt af yderfløjene. Højrefløjen mener, at separatistlederne skulle have været dømt for forsøg på statskup og have haft hårdere straffe. Separatisterne er omvendt mere forhippede end nogensinde på at løsrive sig.

Skotsk præcedens. Catalonien er ikke det eneste sted, hvor man taler om selvstændighed. Mens brexit-dramaet forsætter i den britiske hovedstad London, er spørgsmålet om selvstændighed igen begyndt at presse sig på i den nordlige del af de britiske øer. Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, har sagt, at hun i løbet af få uger vil bede London om tilladelse til at afholde en ny afstemning om skots uafhængighed fra Storbritannien. Skotterne holdt sidste gang en sådan afstemning i 2014, men det var før brexit, som Skotland i vid udstrækning var imod. Nu viser nye meningsmålinger, at ca. 50 pct. af skotterne går ind for selvstændighed. Men hvis skotterne ønsker at forlade Storbritannien med et ønske om at komme ind i EU, så kan de blive svært skuffede. For de skal ikke bare kæmpe med de gængse grænseproblematikker, som brexit allerede har viklet Irland ind i. De skal sandsynligvis også slås med Spanien, der med stor sandsynlighed vil kæmpe med næb og kløer for, at de ikke kommer ind i Unionen. For hvis Skotland pludselig løsriver sig, bliver anerkendt og kommer med i EU, så har det skabt en farlig præcedens, som Spanien vil frygte, at Catalonien kan forsøge at gøre efter. /Andreas T. Kønig