Nyhedsanalysen
[Lørdag] Weekendnyhed - torsdag - brexit
Det var lige godt satans … Så lykkedes det faktisk Boris Johnson at lande en brexit-aftale med EU. Det skete torsdag. I det store hele ligner aftalen den, som Johnsons forgænger Theresa May lavede med EU. Den store forskel finder man i spørgsmålet om Irland. Det udskældte bagstop er skrottet, og i stedet lægger den nye aftale op til, at Nordirland skal overholde et begrænset sæt EU-regler for at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Efter fire år skal det nordirske parlament tage stilling til, om de vil fortsætte med at følge reglerne. Nordirland bliver en del af den britiske toldunion. EU godkendte aftalen torsdag, og i dag skal det britiske parlament stemme om, hvorvidt de også godkender den. Det er der absolut ingen garanti for, at de gør.
…