En social eksplosion i Chile

Undtagelsestilstand. ”Vi er i krig,” sagde Chiles præsident Sebastián Piñera i en tv-transmitteret udmelding søndag aften, lokal tid. ”Vi er i krig med en magtfuld fjende, som er villig til at bruge grænseløs vold.” Lørdag morgen indførte præsidenten undtagelsestilstand i Chiles hovedstad Santiago, og søndag rullede han den ud til også at omfatte byerne Antofagasta, Valparaíso, Valdivia, Chillán, Talca, Temuco og Punta Arenas, hvor chilenere har været på gaden i voldsomme demonstrationer. De er blevet mødt af 8.000 kampklædte, bevæbnede soldater med opbakning fra pansrede køretøjer. Det er første gang, siden Chile var et diktatur (1973-90), at regeringen har erklæret undtagelsestilstand i landet. Balladen startede for 14 dage siden, da regeringen forhøjede billetpriserne på metroen i Santiago voldsomt. Det fik i første omgang gymnasieelever til at demonstrere, men fredag i sidste uge tog mere hårdføre elementer over, og demonstrationerne har udviklet sig til plyndringer og afbrændinger af bl.a. supermarkeder, tankstationer og bilforhandlere i en række storbyer. Indtil videre meldes der om op imod otte dræbte. Ifølge Chiles indenrigsminister Andrés Chadwick er yderligere 62 politibetjente og 11 civile blevet såret, og 1.500 personer skal være blevet arresteret.

Dråben. Chile er et af Sydamerikas mest velstående lande, men en stor del af befolkningen har svært ved at få enderne til at mødes. Folkepensionen er lav, og priserne på vand, gas, elektricitet og transport er steget i de senere år, uden at gennemsnitslønnen er steget tilsvarende. Chilenerne bruger ifølge The New York Times cirka en femtedel af en månedlig gennemsnitsløn på transport. ”Folk føler, at staten er ineffektiv, den beskytter dem ikke, og markedet misbruger dem,” siger politologen Guillermo Holzmann fra universitetet i Valparaíso til avisen. ”Billetprisen i metroen var dråben, der fik bægeret til at flyde over.” Chile er et af de latinamerikanske lande, som siden det økonomiske opsving i begyndelsen af 00’erne har løftet en betragtelig del af borgerne op i middelklassen, men med de seneste års økonomiske afmatning har de forskellige landes regeringer haft store problemer med at levere varen til dem.

Sluserne er åbnet. Chiles 69-årige præsident Sebastián Piñera, der er milliardær og centrum-højre-mand, peger på, at landets vækst stod stort set stille under hans socialistiske forgænger Michelle Bachelet, og at regeringen nu arbejder på at få bruttonationalproduktet op på det dobbelte af 2018-niveauet. I de 18 måneder, han har været præsident, har han haft et flertal i kongressen mod sig og har ifølge den konservative britiske avis Financial Times haft som taktik at forhandle med og komme med indrømmelser til trodsige parlamentarikere, samtidig med at han – efter eget udsagn – kæmper mod at give efter for den højre- og venstrepopulisme, der præger mange lande på det sydamerikanske kontinent.  For mindre end en uge siden sagde han i et interview i Financial Times, at Chile lignede en oase ved siden af nabolandene, fordi landet har en god makroøkonomisk balance og et stabilt demokrati. Men demonstrationerne viser ”det virkelige Chile”, siger Marta Lagos, der er direktør for analyseinstituttet Latinobarametro, til The New York Times: ”Det var en social eksplosion, der bare ventede på at ske, og gymnasieeleverne åbnede sluserne.” Det er muligvis kun begyndelsen. /Oliver Stilling