Vil Facebook Libra være dødfødt?

Pengekrise. Luften er så småt ved at gå ud af ballonen for Facebook Libra. Stadigt flere lovgivere og finansfolk forholder sig skeptisk til den kommende kryptovaluta, og senest har G7-landene været ude med en advarsel om, at en digital valuta som Libra udgør en alvorlig trussel mod konkurrence- og antitrustlovgivningen. Ifølge G7-gruppen bør Libra ikke blive tilladt, førend det er blevet mere klart, hvordan kryptovalutaen overhovedet vil kunne blive reguleret. Imens har flere prominente samarbejdspartnere til Facebooks projekt forladt skuden. Ud af de oprindelige 27 er der nu ”kun” 21 tilbage, og blandt andet er Visa, Mastercard, PayPal og eBay hoppet fra. Onsdag skal Facebook-stifter Mark Zuckerberg tilmed til en høring om Libra i den amerikanske kongres, hvor han forventes at skulle stå på mål for et hav af kritiske spørgsmål.

Hvad er Libra? Facebook fortalte første gang om planerne for Libra tilbage i juni i år. Tanken er, at Libra skal være en ny form for global kryptovaluta, der har til formål at bryde bankernes monopol, og som særligt skal give nemmere adgang til pengeoverførsler i udviklingslandene; i den forstand ligger Libra mere eller mindre i forlængelse af Facebooks arbejde for at udbygge internetadgangen i blandt andet Afrika. Om Libra rent faktisk kan kaldes en kryptovaluta er lidt mere omdiskuteret. Oprindeligt var tanken med kryptovalutaer såsom bitcoin, at de skulle administreres gennem et decentralt netværk, en såkaldt blockchain, som alle i princippet kan hjælpe med at opretholde. I forhold til det planlægger Facebook i stedet at lave en blockchain, der vil blive administreret af den såkaldte Libra Association med base i Schweiz, som igen vil være kontrolleret af mindst 100 større virksomheder. Det var blandt andet her, at Visa og Mastercard skulle have haft en finger med i spillet. Hver af virksomhederne forventes at købe sig ind i samarbejdet, og overskuddet fra de mange indskud skal bruges til at sikre, at den nye valuta ikke ville fluktuere så meget i pris, som bitcoin blandt andet har gjort. I forlængelse af det vil Facebook gøre Libra til en såkaldt ”stablecoin”, hvis værdi er bundet op på faktiske møntfoder som eksempelvis den amerikanske dollar. På den måde vil Libra ideelt set kunne fungere som et nyt transaktionsmiddel snarere end et spekulationsprodukt – men meget af den oprindelige krypto-ideologi vil samtidig gå tabt.

Monopolbrud. Hvilket bringer os videre til det helt afgørende spørgsmål: Hvorfor gør Facebook egentlig det her? Selvom Facebook blot vil være én af mange partnere i Libra-projektet, vil de samtidig eje de fleste af de platforme, hvorpå brugernes transaktioner forventes at finde sted. Facebook vil tilbyde såkaldte ”wallets” (groft sagt en form for bankbog) gennem datterselskabet Calibra, og de wallets forventes at blive integreret i blandt andet Facebook Messenger og WhatsApp. På den måde kan folk, der allerede bruger de tjenester (hvilket vil sige en væsentlig del af verdens befolkning), nu også nemt kunne overføre penge til hinanden helt udenom bankerne. Udsigterne er, at Facebook reelt forsøger at bryde nationalstaternes pengemonopol, hvorved techgiganten vil kunne nå et nyt, uhørt magtfuldt stadie. Aldrig før har en multinational virksomhed i så åbenlys grad forsøgt at udfordre de enkelte landes suverænitet, når det kommer til håndteringen af pengestrømme. Og af samme grund er lande såsom Frankrig, USA og Storbritannien altså nu begyndt at stritte imod. Libra forventes at blive lanceret i sommeren 2020. Indtil da venter et hav af charmeoffensiver og juridiske magtkampe. /David Dragsted