Politiet vil have dit ansigt

Hej, du. Dig kender jeg! Hvad har din mor tilfælles med de nyeste smartphones på markedet? De kan begge genkende dit ansigt på et splitsekund. Teknologien inden for ansigtsgenkendelse har udviklet sig hastigt de seneste år, og det betyder blandt andet, at du nu kan låse den telefon og computer op bare ved at kigge på den, ligesom du ikke en gang behøver fortælle de sociale medier, hvem der er på de feriebilleder, du har uploadet – Facebook kan genkende dem alle. Hvis det står til chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov, så vil han for fremtiden gerne være mere som din mor. I hvert fald fortæller han i et interview til Berlingske, at det danske politi er meget interesseret i muligheden for at få lov til at bruge ansigtsgenkendelse. Til avisen fortæller han, at det er et ”uvurderligt redskab for politiet,” at det vil være ”en stor fordel” i efterforskningen – fx når man leder efter en person, der har begået en terrorhandling. På Christiansborg er forslaget blevet modtaget med blandede reaktioner. Hos Venstre og Dansk Folkeparti er man som udgangspunkt åbne for at diskutere tiltaget, mens rød blok er langt mere kritiske. I Alternativet vil man med en lov helt forbyde politiet at bruge noget sådant – også selvom de ikke har lov til at bruge det i dag.

Skrækscenarier. Modstandere af forslaget fra politichefen mener, at ansigtsgenkendelse medvirker til en overvågningskultur i bedste George Orwell-stil. Fx siger direktør for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, til TV2: ”Det er en teknologi, som virkelig vil gøre overvågningskameraer til et meget mere intensivt indgreb i privatlivets fred, fordi man i princippet vil kunne følge borgere på individniveau rundt i det offentlige rum. Risikoen for misbrug ved det her er enorm.” Der er da også skrækeksempler at hente fra den virkelig verden. I Kina har de for alvor taget ansigtsgenkendelsen til sig, og de anvender den på effektiv vis til social kontrol. I landet var der i 2018 170 mio. overvågningskameraer, og det forventes, at der i 2021 vil være 570 mio. kameraer. Når de udstyres med ansigtsgenkendelse, vil det kinesiske styre have maksimal kontrol over, hvor landets borgere befinder sig. I Hongkong benytter man lige nu ansigtsgenkendelse til at identificere de demonstranter, der går på gaden i vrede over Kinas indflydelse på byen. Bliver de fanget, kan det koste ti år i fængsel. På det kinesiske fastland ville straffen være hårdere.

Vil det overhovedet virke? Danmark bliver selvsagt ikke til Kina ved at indføre ansigtsgenkendelse, og der er også demokratiske lande som fx Storbritannien, der benytter sig af teknologien. Her bruger man fx ansigtsgenkendelse til at holde øje med ballademagere ved fodboldstadions (noget den danske fodboldklub Brøndby IF også har fået lov til). Men spørgsmålet er så, om det overhovedet vil være en effektiv metode. Politichefen siger, at ansigtsgenkendelse fx skal bruges til at fange terrorister, men på Twitter sætter retsanalytiker for DR og forfatter til bogen ”terroristen fra Nørrebro”, Mette Mayli Albæk, spørgsmålstegn ved, om ansigtsgenkendelse fx ville have hjulpet i forbindelse med angrebet på krudttønden. Hun hæfter sig ved, at terroristen fra krudttønden meget af tiden var maskeret, og at han kun er blevet fanget på videoovervågningsbilleder, der har været så grynede, at de ville have været ubrugelige. Hun mener derfor, der er andre steder, der er mere oplagt at tage fat, inden man griber til ansigtsgenkendelse. /Andreas T. Kønig