Vestens forsvarsalliance slår alvorlige sprækker

Det lakker mod enden. De første 35 år er man ung og udødelig. De næste 35 år har man for travlt med livet til at tænke på døden. Men når alderen begynder at nærme sig de 70, vil de fleste begynde på at overveje eksistensens uundgåelige exit. Det lader i hvert fald til at gælde, hvis man er en vestlig forsvarsalliance. NATO fyldte tidligere på året 70 år. Alliancen blev oprettet i 1949 på baggrund af Anden Verdenskrig, og i årene efter blev alliances vigtigste opgave at samle Europa og Nordamerika mod den fælles fjende fra Sovjetunionen. I dag ser trusselsbilledet anderledes ud. Alliancer ændrer sig, og 70 år efter må fødselaren indse, at helbredet skranter, at vennerne forsvinder, og at fremtiden kan medføre store ændringer for historiens mest ambitiøse forsvarssamarbejde. Den aktuelle konflikt mellem de syriske kurdere og Tyrkiet viser for alvor, at tiden måske er løbet fra den nuværende udgave af NATO.

Med venner som disse. Tidligere på måneden indledte Tyrkiet en offensiv mod de kurdiske styrker, der holder til i det nordøstlige Syrien. Tyrkiet beskylder dem for at være terrorister, og det tyrkiske militær har krævet, at kurderne trækker sig ud af området ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Kampene er stilnet af, efter USA forhandlede en våbenhvile på plads med Tyrkiet, der også har fået trængt de fleste kurdere på flugt. Men selvom der er blevet længere mellem ildkampene i regionen, så har Tyrkiets handlinger startet en krise i NATO. Tyrkiet er medlem af NATO, men med deres invasion i Syrien har de lagt sig ud med en række andre NATO-lande. Kurderne har nemlig været en vigtig allieret for Vesten i kampen mod islamisk stat. Tyrkiet har samtidig længe flirtet med Rusland, der stadig er NATO’s måske største fjende. Med invasionen i Syrien er det militære samarbejde mellem Rusland og Tyrkiet kun blevet tættere. NATO har haft svært ved at finde en grimasse, der kan passe. I både EU og USA har man i denne uge fortsat diskuteret mulige sanktionsmuligheder mod Tyrkiet. I Tyskland viser en helt ny meningsmåling desuden, at et flertal af befolkningen gerne så, at Tyrkiet bliver helt smidt ud af NATO. Endnu flere vil gerne indføre hårde sanktioner mod landet.

Låst inde med en fjende. Udsmidning virker da også som en oplagt løsning, eftersom Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan synes at være tættere på Rusland end sine egne allierede. Men det er bare ikke så nemt igen at smide Tyrkerne ud. Tyrkiet spiller en afgørende rolle i NATO-samarbejdet. Landet er strategisk vigtigt placeret ved Det Sorte Hav og Middelhavet, og de har den næststørste hær i hele alliancen, hvilket har gjort dem til en vigtig samarbejdspartner i konflikter som dem i Afghanistan, Kosovo og Irak. Derudover huser tyrkerne en del af NATO’s missilsystem, kommandocentre og meget mere. Der er også det lille problem, at der ikke er nogen procedure for at smide et land ud af NATO-alliancen. NATO er også blevet svækket af, at alliancens leder, USA, synes at have accepteret Tyrkiets invasion. Trump har godt nok kritiseret Erdoğan, men Trump trak selv soldater ud af Syrien for at gøre plads til Tyrkiet. Trump har endvidere selv talt for måske at trække USA ud af NATO, og selvom det nok ikke bliver en realitet, siger det noget om, hvordan det nuværende amerikanske lederskab ser på alliancen. Dermed er det alliances største spillere, der er ved at vende den ryggen, og det kan gøre de næste 70 år særdeles vanskelige. /Andreas T. Kønig