Nyhedsanalyse

Rusland gør igen klar til at armere internettet

Russian President Vladimir Putin sits in front of a laptop computer during an online interview in Moscow, March 6, 2001. Putin answered questions live on the internet on Tuesday in an unprecedented webcast from the Kremlin, and said he would protect democracy and market reforms in the country. REUTERS/ITAR-TASS/KREMLIN PRESS SERVICE. (Foto: ITAR-TASS/SCANPIX NORDFOTO 2001)

If it ain’t broke. Det er ikke kun de amerikanske politikere, der i disse dage gør sig klar til det vigtige valg i 2020, der skal afgøre, om Donald Trump får fire år mere i Det Hvide Hus. I Rusland følger de også interesseret med, og meget tyder på, at Putin planlægger at gentage succesen fra 2016, hvor russerne blandede sig i det amerikanske præsidentvalg ved at oversvømme USA med falske nyheder gennem en koordineret misinformationskampagne. Det er i denne uge blevet afsløret, hvordan Rusland har indstillet cyberkanonerne mod Afrika, der lader til at skulle agere prøveballon inden valget i USA om et år. Samtidig er russiske hackere de seneste dage gået til angreb på flere anti-dopingmyndigheder, der bryggede på sanktioner mod Rusland i forbindelse med de olympiske lege. Rusland har om nogen opdaget, hvordan man armerer den morderne internetteknologi og bruger den til at opnå sine udenrigspolitiske mål.

Propaganda i Afrika. Facebook kunne onsdag fortælle, hvordan platformen har fjernet tre store russisk-støttede netværk på siden, der havde til formål at influere den offentlige mening i afrikanske lande som Mozambique, Cameroun, Sudan og Libyen. Ifølge Facebook kunne de tre netværk spores tilbage til Yevgeny Prigozhin, en russisk oligark der står anklaget i USA for at have blandet sig i det amerikanske valg i 2016. Influencernetværkene har til formål at arbejde videre med Ruslands mission om at få større indflydelse i Afrika. De skal sprede russisk propaganda i Afrika, og det russiske budskab er, at mens det vestlige Europa og USA fortsætter deres århundrede lange tradition med at udnytte det afrikanske kontinent, så vil et samarbejde med Moskva være gensidigt fordelagtig. Men netværkene har også et andet formål. I USA og Europa er man blevet meget opmærksom på russernes færden på nettet, og derfor er det svært for Rusland at prøve nye metoder af her. I Afrika er der derimod muligheder for at prøve nye metoder af, der senere vil kunne benyttes i Europa og USA.

Nye metoder. En af de ting, man har set i Afrika, er, at russerne har ansat lokale til at oprette og drive Facebook-konti, hvorfra propagandaen kan spredes. Det hele fremstår dermed mere autentisk, det gør det sværere at spore misinformationen tilbage til Rusland, og det gør det sværere for myndighederne at opdage, hvad der er på færde. Det afrikanske viser også, at russerne er begyndt at tænke i størrelse. Det Kreml-støttede misinformationsnetværk ”Internet Research Agency” lavede 2.442 opslag på Facebook om måneden under den amerikanske valgkamp i 2016. Til sammenligning har et af de afrikanske netværk lavet 8.900 opslag i oktober. Spredehaglsstrategien gør det ligeledes sværere for civilbefolkning, Facebook og myndigheder at opdage de russiske aktiviteter. Til New York Times siger den amerikanske internetforsker og tidligere ledende medarbejder i Facebook, Alex Stamos, at det er meget sandsynligt, at Rusland er i gang med at rekruttere amerikanske borgere, der kan agere proxy i en misinformationskampagne i USA på samme måde, som man ser afrikanske borgere gøre det. Den russiske indflydelse under det kommende præsidentvalg ser dermed ud til at blive mere skjult, og muligvis mere omfangsrig, end det var tilfældet sidst. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12