”Den der glemmer den sidste krig, forbereder den næste,” sagde den schweiziske forfatter og dramatiker Lukas Bärfuss i sin takketale, da han i weekenden modtog Tysklands mest prestigefyldte litteraturpris Büchner-prisen sammen med 50.000 Euro i umærkede kontanter. Derfor ser han det også som sit vigtigste formål konstant at huske krige. Beskrive dem, genfortælle dem, aktualisere dem, behandle dem og suge al den frygtelige viden ud af dem, man kan, for ikke at glemme, hvad mennesket også er lavet af, forklarede han videre i sin takketale
”Jeg er forfatter af det 20. århundredes Europa,” sagde 48-årige Lukas Bärfuss.
”Og så føres mine veje uvægerligt gennem massegrave og vold. Vi troede, den var forbi, da Muren faldt, og imperier blev bragt til deres endeligt uden vold, men få år senere kom volden tilbage i Serajevo, mens vi så på og blev stående.”
Måske fordi vi ikke huskede, forklarede Bärfuss og understregede, at der snart ikke vil være nogen overlevende vidner til Anden Verdenskrig. Hvis vi ikke erkender det og ikke modsætter os, vil krige begynde igen, mener Bärfuss, men der er en mulighed, fortsætter han:
”Hvis vi havde modet, kunne vi modsætte os vold. Frihed og empati er aldrig forgæves – de er faktisk mulige. De er faktisk nødvendige, for nazismen var aldrig væk. Den var der før 1933, og den er der i dag. De er ikke pludselig tilbage, nazisterne. Prøv at se i retning af Sachsen … De er ikke pludselig tilbage, nazisterne. De var aldrig væk.”
En resolution mod højreekstremisme
Talen kommer på en weekend, hvor bystyret i den tyske by Dredsen i Sachsen netop har vedtaget en resolution om indførelse af et særligt ”kriseberedskab” mod nynazisme og højreekstremisme i byen. En decideret ‘Nazi emergency’ – ”eine Grundsatzerklärung gegen Rechtsextremismus.”
Dresden, som er hovedstaden i Sachsen, er arnested for den antimuslimske bevægelse Pegida og har længe været en bastion for højreradikale. Byens moderate politikere – både på højrefløjen og venstrefløjen – betragter problemer som et større og mere grundlæggende problemer, end de optøjer, der kommer i kølvandet på byens mange demonstrationer, og sådan skal resolutionen også ses.
”Nazi-kriseberedskab betyder, at vi ligesom med klimakrisen har et alvorligt problem. Samfundet med et åbent demokrati er truet,” siger lokalpolitikeren Max Aschenbach til BBC. Aschenbach, der udover at dele efternavn med Thomas Manns døende hovedperson i Døden i Venedig, er fra centrum-venstre gruppen Die Partei og siger videre, at politikerne bør været meget tydeligere med at tage afstand fra de bevægelser, han ser i sin by, for at vise alvoren, og for at bevægelserne ikke skal finde fodfæste i resten af Tyskland og Europa.
Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, har advaret om, at politiet beslaglægger ”et stigende antal våben og voldelige genstande fra højreekstreme grupper”. Seehofer siger, at en ny opgørelse fra 2018 har vist, at højreekstreme grupper henover året begik 563 forbrydelser, heraf 235 voldelige. Politiet beslaglagde over 1000 våben – blandt andet rifler og pistoler. Dredsens nye resolution indeholder ikke konkrete lovforsalg eller indgriben, men indebærer, at det nu er et erklæret mål at fremme en demokratisk hverdagskultur med bedre beskyttelse af mindretal og voldsofre. Det er så at sige et erklæret mål at huske, som Lukas Bärfuss også har indført. Det er ikke et dårligt sted at starte. /Lasse Lavrsen