Nyhedsanalysen

Overvågning kan være guld værd

GULDBARRE HOS SWISS NATIONAL BANK.

”The revolution will not go better with Coke/ The revolution will not fight the germs that cause bad breath/ The revolution WILL put you in the driver’s seat/ The revolution will not be televised”

Gil Scott-Heron – ”The Revolution Will Not Be Televised”

Ja, tilgiv os for at starte med sådan en gammel traver på en tirsdag, men vi bliver vist nødt til at tage diskussionen: Kan det virkelig passe, at revolutioner ikke vil blive televiserede? Både og, for internettet har ærligt talt været lidt af en game changer, siden Gil-Scott Heron udkom med sin hyppigt citerede sang tilbage i 1970. Tag bare situationen i Hongkong, hvor noget, der kunne ligne en revolution, har været på spil siden i sommers. Sjældent har politiets magtmisbrug mod pro-demokratiske demonstranter været så veldokumenteret som her, og det kan vi vist godt takke internettet for. Mandag skød politiet i Hongkong en demonstrant på klods hold, og kort tid efter var en video af den uhyggelige scene at finde rundt om på de sociale medier. Men omvendt skal vi nok ikke regne med, at hændelsen har været at finde i de kinesiske nyhedsudsendelser.

Overvågningen i internettets tidsalder fungerer som et uoverskueligt, tveægget sværd. Friedrich Nietzsche skrev engang i Moralens oprindelse, at glemsel skal ses som værende opbyggeligt. Glemslen giver os mulighed for at være nærværende, at forkaste det forhenværende, og at begynde på ny. I modsætning til det fastfryser hukommelsen os i en farlig kausalitet: På grund af vores erindringer kan vi have en kalkuleret tilgang til verden, men den tilgang binder os også til gamle vaner og normer. Det er på mange måder rigtigt set, men omvendt er det, som om Nietzsches betragtninger ikke helt fungerer i dag: Er det ikke netop vigtigt at dokumentere og huske politiets eller politikernes magtmisbrug, hvis vi gerne vil skabe forandringer? Det er det jo nok; men hvad så med al den overvågningsteknologi, der også gør det muligt for magthaverne at huske befolkningens ageren, og dermed forudsige deres næste skridt? Ville det i den forbindelse ikke være bedre at skabe grobund for glemsel?

Verden er blevet et kompliceret sted.

Et astronomisk finansprojekt

Tommelfingerreglen er vel, at vi altid må have for øje, hvad internettet nu skal bruges til. Tag bare SpaceX’ enormt ambitiøse Starlink-projekt, der sigter efter at give hele verden internetadgang ved at sende titusindvis af satelitter i kredsløb om Jorden. Projektet tog mandag sit næste skridt, da 60 satelitter blev skudt ud i rummet. Det er svært ikke at lade sig imponere af visionen hos Elon Musk, SpaceX’ stifter og adm. direktør: Internetadgang til selv de fjerneste egne af jordkloden, tænk engang! Mindre imponerende og altruistisk bliver projektet dog, når man kommer i tanker om, at SpaceX nu engang stadig er en kommerciel rumvirksomhed. Elon Musk regner med, at Starlink vil kunne indbringe 30-50 mia. dollars i årlige indtægter. Det skyldes formodentlig det potentiale, som finanssektoren ser i de hurtigere informationsstrømme som satelitterne vil muliggøre. Når der handles med aktier, tæller hvert et millisekund, og hvis Starlinks internet vil være hurtigere end det, vi har i dag, ja, så vil det være ekstremt mange penge værd. Og mon ikke det snarere er de perspektiver, der driver værket, end ønsket om at give fjerne landsbyer adgang til internettet?

Dermed ikke sagt at finansfolk ikke også stadig kan finde på at gå mere analogt til værks. Tag bare den estiske afdeling af Danske Bank, der ifølge en nylig artikel fra det amerikanske finansmedie Bloomberg tilbød en række russiske kunder konvertering til guldbarrer tilbage i 2012. Ifølge Bloomberg var Danske Banks store salgstale i den forbindelse, at guldbarrer havde den fordel, at de både var mere ”anonyme”, og at de ville gøre det nemmere at flytte rundt på kundernes værdibeholdninger. Det lyder jo som en perfekt opsætning til true crime, der med fordel kunne sendes i fjernsynet. Men okay, lad det nu ikke gå for hårdt ud over de ansvarlige bankfolk: De havde jo nok bare glemt, hvordan moral egentlig fungerer. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12