De sidste dages hellige: Sveriges Löfven overhales af højrefløjen, men nægter stadig at tale om indvandring

Det virker som en helt absurd situation, men det er ikke usandsynligt, at der i disse dage sidder nogle på den danske højrefløj og drømmer om svenske tilstande. Det er nu ikke, fordi partier som Dansk Folkeparti pludselig har skiftet mening i forhold til den svenske indvandringspolitik, som den danske højrefløj så ofte har peget på til skræk og advarsel. Det handler mere om de meningsmålinger, der er begyndt at poppe hos vores naboer på den anden side af sundet. For mens Dansk Folkeparti stadig ikke kan finde sine ben efter den syngende valglussing for snart et halvt år siden, så stormer deres svenske søsterparti Sverigedemokraterna (SD) frem.

I en meningsmåling offentliggjort i Aftonbladet i sidste uge står SD til at blive Sveriges største parti. Det er ikke første gang, at højrefløjspartiet har en god måling, men det er endnu aldrig lykkedes dem at krybe op på førstepladsen. SD står til 24 pct. af stemmerne, mens statsminister Stefan Löfvens socialdemokrater må se sig hensat til andenpladsen med 22,2 pct. af stemmerne. Det store, gamle oppositionsparti Moderaterne står til 17,8 pct.

Meningsmålinger skal altid tages med alle mulige forbehold, men man skal alligevel ikke underkende, hvor bemærkelsesværdig denne måling er. I Sverige anser man valget i 1921 som det første rigtige demokratiske valg, eftersom det var der, kvinderne første gang kunne bruge deres stemmeret. Ved det valg og alle efterfølgende er Socialdemokraterne blevet landets største parti. Skulle Sverigedemokraterna pludselig vippe de svenske sosser af pinden, vil det være intet mindre end en sensation af historie proportioner – også fordi de fleste nok havde ventet, at hvis Socialdemokraterne afgav pladsen, så ville det være til centrum-højre og ikke den ydre højrefløj.

Aftonbladets kommentator Lena Mellin kalder det da også en ”bombe” i det politiske Sverige, og hun mener, at selv om en stor del af æren for SD’s flotte meningsmåling bør tilfalde partiets leder Jimmie Åkesson, så skyldes den i lige så høj grad, at Stefan Löfven har underpræsteret som statsminister, ligesom Ulf Kristersson, der er formand for det liberal-konservative Moderaterne, har fejlet som frontmand for den traditionelle opposition.

Löfven: Det er ikke min skyld

Søndag gav statsminister Stefan Löfven et stort interview i STV-programmet Agenda. Anledningen til interviewet var bandeballaden, som lige nu hærger i Sverige, og som har sat den svenske regering under alvorligt pres. Alene i 2019 har Sverige været ramt af mere end 100 eksplosioner fra bomber og håndgranater. I den forbindelse har den svenske kriminolog Amir Rostami sagt til Dagens Nyheter: ”Jeg har været i kontakt med utallige politimyndigheder både i Europa og Nordamerika. Ingen oplever den samme udvikling, som vi har i Sverige. Vi må desværre kigge mod krigszoner eller lande med en lang historie af terrorisme for at finde noget tilsvarende.”

Löfven havde nok håbet, at et interview i bedste sendetid var en mulighed for at genetablere sig som statsmand, levere svar på nogle af problemerne i Sverige og få hentet nogle af de tabte stemmer tilbage, så meningsmålingerne igen kan tippe i hans retning. Sådan gik det ikke, og Löfvens optræden ser kun ud til at have gjort ondt værre.

Löfven fortalte i interviewet, at han ikke mener, det spiller nogen rolle for bandekriminaliteten, hvilken farve regeringen har og har haft. Konflikten ville have udviklet sig på samme måde lige meget hvad, mener han. Det har fået Expressen til i en leder at kalde Löfven ”ufrivilligt komisk”. Avisen mener desuden, at han ”fik det til at lyde, som om det ikke betyder noget, hvilken politik der føres.”

Indvandring og kriminalitet

Årsagen til Sverigedemokraternas fremgang er utvivlsomt deres hårde linje over for indvandring. Kriminalitet, indvandring og sammenhængen mellem de to er da også en varm kartoffel i svensk politik, og derfor havde mange nok forventet, at Löfven ville italesætte problematikken i interviewet.

SD’s store fremgang til trods så nægter den svenske statsminister hårdnakket at lave en ‘Mette Frederiksen’ og gøre sit socialdemokrati indvandrerkritisk. Endvidere nægter han overhovedet at lave en sammenkobling mellem bandekriminaliteten og den svenske indvandring.

Da intervieweren spørger, om han mener, der er en sammenhæng mellem svensk flygtningepolitik og bandekriminalitet, svarer Löfven, at det snarere handler om klasseskel. På spørgsmålet om, hvorvidt klasseskellet så er en konsekvens af indvandringen, er svaret også nej. Hvis svenskere voksede op i lignende belastede miljøer, ville de få samme problemer, svarer statsministeren.

Som Expressens leder nævner, er det muligvis sandt på ”et filosofisk plan”. Men de svenskere, der er gået over til Sverigedemokraterna, leder ikke efter teknisk sande filosofiske svar. De vil have løsninger på Sveriges kriminalitetsproblemer, og dem gav Löfven ikke søndag aften.

Nok er Löfven ikke mormon, men på tv-skærmen fremstod han alligevel som en fra de Sidste Dages Hellige. Han vil hellere lade sig slå af Sverigedemokraterna, end han vil gå med på deres præmis. Det vil nogle elske ham for, mens andre vil stemme ham ud af Statsministeriet. /Andreas T. Kønig