Du har ikke en chance, Bloomberg – grib den!

Rig mand. Hvis man identificerer sig som sådan en rigtig god gammeldags avismand eller -kvinde og mest frekventerer normale nyhedsmedier, får man sig lidt af et chok, hvis man besøger finans-, data- og medievirksomheden Bloomberg L.P. på 731 Lexington Avenue i New York City. Sammenlignet med de fleste medievirksomheder er forholdene overdådige. Det er som at være i himlen. Bygningen er elegant, foyeren er beklædt med marmor, elevatorerne kører med lynfart og svigter aldrig, der er ekstremt højt til loftet, og medarbejderne har adgang til uanede mængder mad, snacks og drikkevarer (ikke alkohol). Den opulente, men ikke vulgære indretning afspejler, at ejeren af det hele med sin formue på godt og vel 350 milliarder kroner er USA’s 8. rigeste person. Et sted på en af etagerne er der et lille museum, der fortæller historien om, hvordan han skabte virksomheden (og lavede pengene).

Ind i kampen. I weekenden meldte den nu 77-årige Mike Bloomberg sig på banen som demokratisk kandidat i den amerikanske valgkamp, og der gik ikke ti sekunder, før han (eller nok snarere hans stab) delte et billede af ham fra begyndelsen af 1980’erne på Instagram: ”Da jeg var 39, blev jeg afskediget,” stod der. ”Jeg vidste ikke, hvad jeg så skulle gøre. Men jeg havde en idé til et starte et firma – så jeg tog en chance.” Han nævner ikke lige der, at han var blevet fyret fra sit tidligere job med et gyldent håndtryk på 10 millioner dollars. Så der var altså lidt at gøre godt med. Det var noget med det finansielle marked og nogle datamater, som virksomheder kunne abonnere på, og det var rigtigt set. Bloomberg skriver videre, at hans firma i dag har 20.000 ansatte, og at han gennem årene har drevet det ud fra værdierne ærlighed, integritet, fairness og inklusion. Det kan enhver komme og sige. Men der er noget om snakken. På East 78th Street længere oppe ad Manhattan ligger et italiensk-inspireret palæ. Her har Bloomberg Philantropies til huse, og alt, hvad der strømmer ud fra hans formue til velgørenhed, bliver sendt af sted herfra. Og det er mange penge. Bloomberg kaster hvert år milliarder efter kulturlivet, samfundsbærende foranstaltninger og kampen for klimaet. For eksempel gav han sidste år på denne tid 12 milliarder kroner til støtte for kvalificerede unge, der ikke selv har råd til at en college-uddannelse i USA. Da han var borgmester i New York i 2002-13 tog han noget i retning af en dollar i løn, men donerede samtidig for et par milliarder kroner til byen. Alligevel var han ikke nogen udelt populær borgmester, og han faldt i unåde hos mange, da han stillede op til en tredje periode i træk som borgmester, selv om loven oprindeligt satte to perioder i træk som maksimum. Han stillede op som republikaner de første to gange og uafhængig for Det Republikanske Parti tredje gang. I 2010 holdt han en fantastisk tale for et islamisk medborgerhus, som nogle muslimske medborgere ville opføre tæt på Ground Zero. Det var kommet i hård modvind, men selv om det på det tidspunkt ikke var nogen vindersag, kom Bloomberg medborgerhuset til undsætning: ”Dette land blev grundlagt på princippet om, at regeringen aldrig må favorisere én religion frem for andre. Stedet, hvor World Trade Center stod, vil for evigt have en særlig plads i vores by og vores hjerter. Men vi ærer ikke dem, der omkom 11. september 2001, ved at fornægte de borgerrettigheder, som de døde for. Vi ærer dem ved at forsvare de rettigheder og den frihed, som terroristerne angreb,” sagde han og tilføjede: ”Lad os ikke glemme, at der også var muslimer blandt dem, der blev myrdet 11. september, og at vore muslimske naboer sørgede sammen med os som newyorkere og som amerikanere. Vi ville forråde vore egne værdier og gå vore fjenders ærinde, hvis vi behandlede muslimer anderledes end andre”.

Kendt nok? Bloombergs kandidatur har været nogen tid undervejs, og det er i øvrigt ikke første gang, han har overvejet muligheden for at stille op som præsidentkandidat. Han har analyseret, at timingen er god, og at hans chancer er okay. Mon ikke en rigtig milliardær med ordentlige værdier fra New York vil kunne slå den falske milliardær, der sidder i Det Hvide Hus? Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders har sagt, at der ikke er brug for flere milliardærer i præsidentkampen. Vi får se. Bloomberg vil som en midtersøgende kandidat nok gå ind og presse tidligere vicepræsident Joe Biden, som ligger i toppen i meningsmålingerne. En af Bloombergs udfordringer er måske, at han ikke er så kendt, men man kan købe meget for penge. Han har indtil videre sat 35 millioner dollars af til tv-reklamer, så han kan få sine mærkesager ud. De tæller blandt andet at hæve skatten for afsindigt rige amerikanere. /Oliver Stilling