Uden at nogen i den lille midtjyske by Stoholm helt ved hvorfor, er der i fredags blevet placeret store gule afspærringsskærme ved byens gamle stationsbygning. Ifølge Fjends Folkeblad, der vel er det eneste medie, der synes at interessere sig for området, er skærmene med stor sandsynlighed blevet sat op forud for et nedrivningsarbejde af stationen, der tilsyneladende forestår, men ifølge avisen er det lidt uklart. Borgerne i byen er ikke blevet orienteret om arbejdet, men DSB, der ejer bygningen, kan bekræfte, at intentionen er at rive bygningen ned.
”Arbejdet er sat i gang, det fortsætter året ud, og der vil fremover komme grøn beplantning på området,” lyder det foreløbigt og kortfattet fra DSB, der dog også siger, at de har været i dialog med Viborg Kommune om at lade kommunen købe ejendommen. Som i andre nedlagte stationsbygninger kunne man måske bruge den historiske bygning som en del af en byfornyelse, et borgerhus eller en café, men det har der ikke umiddelbart været interesse for. Det er der ikke umiddelbart penge i.
”Vi håber altid, at der er nogen, der har en god idé til at bruge dem, men det har desværre ikke vist sig at være muligt med stationsbygningen i Stoholm. Og vi kan heller ikke være bekendt bare at lade bygningerne stå og forfalde. Så vil vi hellere have en pæn, grøn plads,” siger Niels A. Dam, der er chef for afdelingen Bygherre & Entreprise under DSB Ejendomme.
De mennesker vi ikke spørger
Sagen har naturligt nok frustreret en del af byens borgere, der opfatter den gamle station som et hjerte i byen. Et hjerte, som journalisten Anders Olling, der måske er bedst kendt som den ene halvdel af podcast-bandet Kongerækken, gør opmærksom på formentlig er selve årsagen til, at der overhovedet ligger en by der midt på den jyske hede mellem Langå og Struer.
”En by som Stoholm er ikke ligefrem rig på historiske bygninger, og ved at fjerne stationsbygningen ryger også en god slat af byens identitet. Endnu et los i kuglerne til en by, der var sæde for Fjends Kommune, men siden kommunalreformen har været lillebror i Viborg Kommune.” skriver han på Twitter og fortsætter med et retorisk spørgsmål:
”Var den gået i Fjends Kommune? Nok ikke uden at tage en grundig snak om det først. Bliver spændende at se, hvad stoholmerne vil gøre i den kommende uge. En menneskering omkring bygningen har været på tale.”
For hvem interesserer sig for Stoholm, hvis man nu ikke lige – som Anders Olling – er født og opvokset i byen? Hvem interesserer sig for det gigantiske sociale eksperiment, der foregår foran øjnene på os, når vi afvikler store dele af det Danmarkskort, vi har bygget landet op omkring. Når vi forsøger at komme de sorte huller på kortet til livs med gennemgribende strukturelle beslutninger som kommunalreformen og ghetto-pakken, der i disse år skal rulles fuldt ud. Der er tale om titusindvis af mennesker, der er dybt berørte af centraliseringer og afviklingen af yderområdernes hundrede år gamle institutioner, og i forhold til ghettopakken er der ret præcist tale om 11.000 mennesker, der skal forlade deres boliger, uden vi for alvor ved, hvad det vil gavne.
Ugebrevet Mandag Morgen har kortlagt, hvor mange mennesker i de 15 ‘hårde ghettoer’ der bliver berørt af den omfattende plan, når bygninger skal rives ned, boligformer omdefineres, gøres klar til salg til private, og når familieboliger skal omdannes til attraktive ungdoms- og ældreboliger som led i ghettopakken. Familier, par og enlige, der i de kommende år skal finde et andet sted at bo permanent. Derudover skal flere end 5.500 mennesker genhuses midlertidigt, mens deres bolig renoveres. Det er en plan til milliarder, men ingen ved, om den bliver den succes, der én gang for alle får bugt med problemerne i landets mest hårde ghettoer, eller om planen ender som en gigantisk milliardfuser, der i værste fald forstærker problemerne i landets hårdeste ghettoer – heller ikke forskerne.
”Der skal nedlægges almene boliger og i det hele taget rykkes rundt på rigtig mange mennesker. Vi ved bare ikke, om det virker på den måde, man håber på og regner med. Ghettoplanen er et stort socialt eksperiment,” siger Marie Stender, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut til Mandag Morgen.
Man kunne indvende, at ethvert forsøg på at udvikle et land under forandring er et eksperiment. At politik i store træk er et socialt eksperiment. Det ville være sandt. Men når vi går ind i fremtiden, udviklingen og afviklinger så direkte og med så åbne øjne, som det sker her, så kræver det også, at vi åbner vores ører over for de mennesker, det berører. /Lasse Lavrsen