Når verden viser sit værd

”Altså, det er én banan, Michael. Hvad kunne den koste? 60 kroner?” Sådan spørger moderen Lucille Bluth på et tidspunkt sin søn Michael i den amerikanske komedieserie Arrested Development. Det er sjovt, for det siger kort og satirisk alt, hvad du har brug for at vide om Lucille og den verdensfjerne overklasse, som hun tilhører: Der findes mennesker i verden, for hvem penge nærmest har mistet deres forbindelse til virkeligheden. Hvor en banan kan koste hvad det skulle være, for det er alligevel ikke dig, som står for at købe ind.

Ja, generelt kan man lære en hel del om os mennesker ud fra, hvad vi er villige til at betale, og hvordan vi ellers vælger at prissætte ting. Sådan er det også, hvis vi tager en hurtig overflyvning over verdens gang: Du kan få de fleste informationer om tingenes tilstand, hvis bare du følger pengene.

Lad os starte i det små, sådan relativt set: Disneys længe ventede opfølger til animationsfilmen Frozen – ikke overraskede kaldet Frozen 2 – havde en rekordstor åbning i biograferne henover weekenden. På verdensplan indtjente den i omegnen af 2,3 mia. kr., hvilket er ny rekord for en animationsfilm. Det er et vanvittigt tal, som vel egentlig burde vække umiddelbar begejstring: Folk går stadig i biografen, og filmindustrien synes at leve i bedste velgående.

Omvendt fortæller rekordsætningen dog også en hel del om kulturens trængsler: Franchises har efterhånden overtaget alt, og hvis du virkelig vil tjene penge, skal du nu helst lave en 2’er, 3’er eller 10’er. De originale produktioner, der kan stå for sig selv, bliver færre og færre. Og hvem tjener pengene? Det gør gigantiske selskaber såsom Disney, der systematisk opkøber alt omkring sig. Den økonomiske og kulturelle kapital bliver efterhånden samlet på færre og færre hænder.

At smykke sig med olie

Samme tendens går igen i den såkaldte luksussektor. Mandag annoncerede LVMH (Louis Vuitton, Moët, Hennessy), der er verdens største producent af luksusvarer (tænk champagne og eksorbitant dyre håndtasker), at de står til at købe smykkefirmaet Tiffany & Company for 16,2 mia. dollars – den største handel hidtil set i sektoren.

Næste skridt er ifølge LVMH at udvide Tiffany-brandet til Kina, hvor håbet nok er, at den voksende middelklasse vil kigge lige så hungrende efter smykkerne, som Audrey Hepburn gjorde det over morgenmaden i 1961. Det kan der godt blive behov for, for i USA har Tiffany kæmpet for at fastholde den yngre befolkningsgruppes købetrang. LVMH’s CFO Jean-Jacques Guiony lader dog ikke til at være nervøs: ”Kærlighed vil altid bestå. Det forventer vi, at en diamantring i en blå boks også fortsat vil”, udtaler han i den forbindelse.

Vi tillader at forholde os lidt skeptisk til det udsagn.

Omvendt kan vi dog ikke benægte, at diamanter fortsat har en vis tiltrækningskraft; også selvom det nok mere har noget med deres værdi end med kærlighed at gøre. Se bare på Dresden i Tyskland, hvor tyve er stukket afsted med en samling kronjuveler fra det sachsiske kongehus, der var udstillet på museet Grünes Gewölbe. I første omgang har politiet estimeret, at smykkerne har en værdi i omegnen af 7 mia. kr. Vi tvivler på, at tyvene har planer om blot at give juvelerne væk i gave.

Der er heller ikke noget, der bare bliver foræret i Saudi-Arabien. Her planlægger det statsejede olieselskab Aramco at blive børsnoteret i hovedstaden Riyadh. Alt efter hvem man spørger, regnes selskabet for at have en værdi mellem 1,3 og 2 billioner dollars, og dets børsnotering kan derfor gå hen og blive den største, verden nogensinde har set. Og det upåagtet, at FN i en spritny rapport kan berette, at det bliver sværere og sværere at nå klimamålsætningen fra Paris-aftalen. Som det ser ud lige nu, står verden simpelthen til en temperaturstigning på 3,2 grader i 2100.

”Der er altid penge i bananboden”, siger Lucilles husbond George på et andet tidspunkt i Arrested Development. Hvis man tror, at en banan koster 60 kr., er det utvivlsomt rigtigt, men i virkelighedens verden er det stadig i oliebranchen, at de helt store summer skal findes. Gad vide hvordan situationen havde været, hvis bare vi mennesker havde lært at sætte pris på andre ting i livet end penge. /David Dragsted