TOPSHOT - A woman takes part of a demonstration in the framework of the International Day for the Eradication of Violence against Women in San Jose, Costa Rica on November 25, 2019. (Photo by Ezequiel BECERRA / AFP)
I fredags handlede Kære Læser om vold mod kvinder, og det gør den såmænd også i dag. Vold mod kvinder, hvad end den er fysisk, psykisk eller seksuel, repræsenterer et problem i en størrelsesorden, de fleste ville tabe kæben over.
38 pct. af alle mord på kvinder globalt set begås af mandlige partnere – nuværende eller tidligere. Desuden har 35 pct. af kvinder oplevet enten fysisk og/eller seksuel vold i deres levetid ifølge en undersøgelse fra Verdensundhedsorganisationen, WHO. Og, som du kunne læse i sidste uges Kære Læser, har ca. 4 pct. af kvinder i Danmark har været udsat for vold det seneste år. Vi kunne smide mange flere tal efter dagens tekst for at illustrere pointen, men det er vist ikke nødvendigt.
De næste par uger fører en række organisationer og enkeltpersoner kampagnen 16 Dages Aktivisme mod Kønsbaseret Vold (16 Days of Activism Against Gender-Based Violence). Kampagnen har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden 1991, og den starter hvert år 25. november på den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder (International Day for the Elimination of Violence against Women).
Med en massiv bunke af hård evidens og skræmmende statistikker skulle man ikke tro, at nogen kan være imod en international dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Ja, selv hvis der ingen statistikker var, er det svært at se, hvordan man kan være mod det. Men jo, tænk sig, der findes faktisk nogle mænd, der følte sig ramt og overset på dagen.
En af dem er spanske Javier Ortega Smith. Han er generalsektretær for det højrenationalistiske parti Vox, og han havde virkelig misforstået, hvad det hele handlede om. Vox blev landets tredjestørste parti ved det spanske parlamentsvalg midt i november, og på den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder meddelte partiet, at de nægtede at underskrive en 15-årig gammel lov vedrørende vold mod kvinder. Årsagen gav Ortega Smith i en tale på dagen: Mænd bliver også dræbt af kvinder, og kvinder oplever jo også indimellem vold fra lesbiske partnere. Godt, at generalsekretæren lige fik påpeget nuancerne og optegnet hele det store billede. Han efterlod salens tilhørere måbende, råbende eller buende, og vi havde nok også placeret os i de to sidstnævnte kategorier, hvis vi havde været til stede.
Obligatorisk ligestilling på skoleskemaet
I Frankrig blev dagen brugt ganske anderledes. Her kom regeringen med det endelige udspil for den lovpakke, der skal formindske vold mod kvinder. I år er mindst 117 kvinder blevet dræbt af en tidligere eller nuværende partner i Frankrig, og den nye lovpakke indeholder blandt andet nye regler om tavshedspligt for læger, udvidede definitioner af vold i straffeloven samt obligatorisk undervisning i ligestilling i folkeskolen. Regeringen har afsat én mia. euro, svarende til ca. 7,5 mia. kr., til ligestilling, hvoraf 360 mio. euro, svarende til over 2,5 mia. kr., er øremærket vold mod kvinder. Selvom det lyder som et ret svimlende beløb, kritiserer flere af landets ligestillingsgrupper, at lovpakken overhovedet ikke er tilstrækkeligt finansieret. De beskylder tiltaget for at være mere symbolsk end egentligt handlingsorienteret.
På hjemmefronten kan vi heller ikke bryste os af at have styr på voldsmændene. I august blev retsmediciner Asser Hedegård Thomsens undersøgelse, hvori han gennemgår samtlige danske drabssager over 25 år, svarende til 1.417 drab, offentligt tilgængelig. Heri konkluderer han, at hvert fjerde drab i Danmark er et såkaldt partnerdrab. På 25 år er 300 kvinder blevet dræbt af en tidligere eller nuværende partner, hvilket i gennemsnit svarer til én kvinde om måneden. Det er den hyppigste form for drab i Danmark, og alligevel har vi hverken særlig lovgivning eller særligt fokus på det, som det påpeges af jurist og journalist Anne Sofie Allarp i et debatindlæg til Berlingske.
Disse sager omtales oftest som ’familietragedier’, ’jalosidrab’ eller ’hævndrab’. Men måske underkender den slags overskrifter, at statistikkerne i virkeligheden er udtryk for et reelt ligestillingsproblem. Frankrig er nok ikke helt ved siden af, når de sætter obligatorisk ligestilling på skoleskemaet i folkeskolen. /Camilla Skovgaard Thomsen