TOPSHOT - A woman holds a portrait of French President Emmanuel Macron painted as a royalty with a sign on top of it reading "14 mai 2017 restoration of the monarchy" during a rally against the pension overhauls, in Paris, on December 5, 2019 as part of a nationwide strike. Den største strejke i flere årtier lammede torsdag Frankrig og ventes at fortsætte de næste dage. Nedskæringer i pensionerne har vakt fagforeningernes vrede. Det skriver Ritzau, torsdag den 5. december 2019.. (Foto: THOMAS SAMSON/Ritzau Scanpix)
Reformatoren. Hvis Emmanuel Macron selv kunne vælge ét ord, der skal beskrive hans eftermæle, når han engang træder af som fransk præsident, så vil det sandsynligvis være ”reformator”. Macron har gjort kampen for de store reformer til sin politiske raison d’etre. I EU vil han være manden, der genskaber det europæiske projekt, og hjemme i Frankrig vil han være den præsident, der endelig får bugt med de mange bureaukratiske misfostre af regler og love, der synes fuldstændig indgroet i det franske system. Fx er turen nu kommet til det uoverskuelige franske pensionssystem. Det vil Macron reformere for at skabe et smidigere fransk jobmarked og dermed et rigere Frankrig. Det lyder som tiltag, der kunne give et fantastisk eftermæle. Men en overhaling af det franske pensionssystem er uhyrer upopulært, og reformforsøget kan ende med at give Macron plads på de sorte sider i historiebøgerne. I hvert fald er Frankrig lige nu ramt af en af de største strejker i årtier. Kravet fra de strejkende er, at pensionsreformen skrinlægges.
Et overskueligt system. Det franske pensionssystem består af mere end 40 forskellige særordninger. Tilbagetrækningsalderen og pensionsydelserne er forskellige fra faggruppe til faggruppe, og Frankrig er et af de lande, hvor befolkningen trækker sig tidligst fra arbejdsmarkedet. Macron ønsker med sin reform at gøre pensionen mere gennemsigtig og ensartet. Fx skal pensionsydelsen for offentligt ansatte ikke længere afgøres af, hvad vedkommende tjente de sidste seks måneder af sit arbejdsliv, men i stedet udregnes ud fra alle årene på arbejdsmarkedet. Reformen ligger endnu ikke klar i sin endelig form, men det nye universelle system ser ud til at være en ulempe for de offentligt ansatte. De kan lige nu trække sig tilbage langt tidligere end den nye planlagte pensionsalder på 64 år. Desuden ser deres pensionsydelse ud til at blive lavere, fordi den ikke længere udregnes fra de sidste seks måneder på arbejdsmarkedet, som oftest er den periode med det højeste løntrin.
Revolte. Vreden over de nye pensionsplaner sendte i går millioner af franskmænd i strejke. Resultatet var et Frankrig, der var gået fuldstændig i stå. Det meste af transportsektoren lå øde hen. Mange fly blev aflyst, togene holdt stille, metroen i Paris var lukket, og børnene måtte blive hjemme fra skole, fordi lærerne havde nedlagt arbejdet. Det er ikke første gang, at franskmændene lufter deres uvilje ved en ændring af pensionen. I 1995 forsøgte den konservative præsident Jacques Chirac noget lignende, men måtte efter en uge opgive og føje fagforeningerne, der havde organiseret massive demonstrationer. Det samme kunne meget vel ske for Macron. Det er kun for nylig lykkedes den franske præsident at få ro på ”de gule veste”, der rasede i Frankrig i månedsvis. Selvom ”vestene” ikke har været på gaden i massive tal længe, så ulmer utilfredsheden i Frankrig, og de nye pensionsregler kan blive dråben, der får bægeret til at flyde over. Pensionsreformen kan ende som Macrons store svendestykke, og får han ført det igennem trods protesterne, vil historien måske frikende ham og give ham den status som reformator, han selv synes, han fortjener. Men hvis fagforeningerne får tilstrækkelig gang i revolten, så kan Macron ende med at knække nakken på det, og så er han pludselig bare den upopulære præsident, der fik én valgperiode og gik af i skam. /Andreas T. Kønig