Krybskytter er sædvanligvis på jagt efter elfenben, næsehornshorn, hvidt tigerskin eller andre prestigefyldte luksusvarer, der siges at indeholde specielle kræfter eller på anden vis markere status. Så forestil dig et scenarie, hvor en søagurk (også kaldet en søpølse for de mindre vegetarisk orienterede) er et ligeså eftertragtet bytte for en krybskytte som en elefants stødtænder. Hvor usandsynligt det end måtte virke, er det ikke desto mindre situationen i det sydlige Italien, som i disse år oplever massivt krybskytteri på en række sårbare havarter.
I havnebyen Taranto ligger en unik, beskyttet saltvandslagune ved navn Mar Piccolo. Her er biodiversiteten så stor, at havbiologer kalder den ‘et levende økomuseum’. Blandt økomuseets mange, specielle arter er det især søhesten og søagurken, der står for skud, når snesevis af krybskytter hver nat sejler ind i lagunen for at fiske efter værdifuldt bytte.
Søagurken har en vigtig rolle i nedbrydning af bakterier i lagunens økosystem, hvorfor der i februar 2018 indtrådte et forbud mod handel af den. Ikke desto mindre beslaglagde kystvagten sidste måned 228 spande med søagurker – svarende til fire ton. Kystvagten mener ikke, der er national interesse for arterne, så handlen med dem antages at foregå internationalt – mere specifikt til Kina. Hvorfor?
Søheste giver dig mere lyst til sex
I Kina mener mange, at en søhest er en kraftfuld afrodisiakum – altså en fødevare, der giver mere lyst til sex. Sådan et mirakelmiddel kan man købe sig til på det kinesiske marked for den nette sum af 700 dollars kiloet, svarende til ca. 4.700 kr. Søagurkerne, derimod, har ingen umiddelbare gavnlige effekter på sexlivet (de er nu heller ikke ligeså sexede af udseende, hvis I spørger os), men har i mange år været anset som en delikatesse i store dele af Asien. Desuden indeholder søagurker et stof, der bruges i medicin mod både gigt og visse former for kræft. Søagurkerne varierer i pris, afhængigt af race, men de dyreste kan koste op til 3.500 dollars kiloet, svarende til (hold fast) ca. 23.600 kr. Måske det alligevel kan svare sig at jagte små, slimede havarter i stedet for kæmpestore pattedyr?
Krybskytteriet på traditionelle pattedyr er dog endnu ikke udskiftet med hverken søheste- eller agurker internationalt set. Det lever, modsat dyrene, i bedste velgående og er hver dag medvirkende til at gøre en række dyrearter udryddelsestruede. I sidste måned døde Malaysias sidste sumatranæsehorn, der er én af verdens mest truede dyrearter. Efter krybskytteri og skovrydning har udryddet racen fra stort set hele Sydøstasien, anslår Verdensfonden WWF, at der kun er ca. 80 nulevende eksemplarer tilbage af racen. Især troen på, at hornet fra et næsehorn kan kurere kræft, har i flere år været medvirkende til eksplosionen i krybskytteriet mod det uparrettåede hovdyr.
Af samme årsag har forskere fra Oxford University været på jagt efter en metode, der kan nedbringe efterspørgslen på næsehornshorn på det sorte marked. For nylig er de nået frem til en ret utraditionel metode – de vil nemlig forsøge at oversvømme markedet med naturtro kopier af hornene. Ideen er, at kopierne skal skabe så meget forvirring og mistro på det sorte marked, at priserne vil blive presset langt nok ned til, at det ikke længere kan betale sig at jage næsehorn. De falske næsehornshorn skal laves af sammenlimede hestehår, og forskellen på den ægte vare og kopien vil ikke engang kunne spottes under et mikroskop, spår forskerne.
Selvom de italienske myndigheder i forvejen gør alt, hvad de kan for at bekæmpe krybskytteriet i Mar Piccolo, har de, os bekendt, endnu ikke forsøgt sig med fremstillingen af falske søagurker. Efterspørgslen på dem har nu heller ikke rigtig ramt Europa endnu. Kampagnen ‘RedHavetNu’ har lavet en video, hvor fremtidens fiskehandel byder på søpølse, vandmand og søstjerne. Her ser det ikke umiddelbart ud, som om danskerne er klar over søagurkens mange egenskaber – de synes bare, den er klam. /Camilla Skovgaard Thomsen