Nyhedsanalyse

Din data er sød musik for Spotify

(ARKIV) Headphones are seen in front of a logo of online music streaming service Spotify in this February 18, 2014 illustration picture. Spotify har ingen kommentarer til oplysningerne om, at selskabet har kurs mod en børsnotering. Det skriver Ritzau, onsdag den 3. januar 2018.. (Foto: Christian Hartmann/Scanpix 2018)

Lyt og lær. Så kom Spotifys julegave endnu engang til dets abonnenter: Det såkaldte Spotify Wrapped, der leverer talrige statistikker for, hvilken musik du har hørt mest i år. I virkeligheden er kampagnen dog lige så meget Spotifys gave til sig selv. Det er i hvert fald svært at komme i tanke om en lignende marketingkampagne, hvor brugere så velvilligt deler ud af deres egne data og vaner på sociale medier, alt imens de samtidig reklamerer for det firma, der har indsamlet dataene. ”Kend dig selv!,” siger det svenske streamingselskab på lokkende vis, og det er altså en salgstale, der virker.

Spil med. Efterhånden som fysiske musiksamlinger bliver forbeholdt de mest hardcore plade-aficionadoer, er der vel heller ikke meget at sige til, at idéen om at kunne skilte med sin musiksmag med veldesignede grafikker har en hvis tillokning. For hvordan skal man ellers kunne vise vennerne, hvor højt man elsker en given kunstner i streamingens tidsalder? Det er netop den individualiseringstrang, Spotify spiller på, når de ved introduktion af ”Wrapped”-statistikkerne skriver, at ”ingen lyttede helt som dig”. Og det faktum – at Spotify ved præcis, hvordan du lytter – er da nok også det vildeste i den sag. Afslutningen på 10’erne markerer det første fulde årti, hvor det har været muligt for techfirmaerne helt præcist at beskrive brugernes lyttevaner og -præferencer.

Årtiets trend. Tanken er lige dele besnærende og bekymrende. Besnærende, da vi bedre end nogensinde synes at kunne overskue musiklandskabet, se tendenserne i genrers op- og nedture, forudsige en given kunstners popularitet og så videre. Bekymrende, eftersom det reelt set ikke er til at sige, hvad Spotifys – eller tilsvarende streamingtjenesters – data egentlig kan bruges til. Få ting synes så sammenkoblet med menneskers humør og vaner som musik. Nu er det dog ikke fordi, vi (endnu engang) ønsker at gå ned ad den tech- og datadystopiske vej, så lad os i stedet se, hvad Spotify egentlig kan sige om årtiet: Den canadiske rapper Drake er med mere end 28 mia. afspilninger den allermest streamede kunstner på Spotifys platform, og han efterfølges af henholdsvis Ed Sheeran, Post Malone, Ariana Grande og Eminem. Pop og hiphop dominerer totalt. Men helt ærligt: Det vidste vi jo egentlig allerede godt. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12