Julen står for døren, og i den lettere anløbne og ikke altid enige diskussionsklub, som Føljetons lille redaktion nogle gange også kan være, er Frank Loessers gamle klassiker ”Baby It’s cold outside” fra 1944 blevet debatteret med en vis indlevelse: Duer teksten til den fine lille melodi i disse #MeToo-tider? Eller forløber manden sig, da han ekstremt insisterende beder kvinden blive hængende med henvisning til, at det er koldt udenfor? Er der tale om et overgreb? Da hun svarer, ”I ought to say no, no, no, sir”, siger han bare, ”Mind if I move closer?” Da hun spørger ”Say, what’s in this drink?” og antyder, at han er ved at lave en Bill Cosby på hende, lader han som ingenting og siger, at der overhovedet ikke er nogen taxaer at få derude.
Så hvad er dommen? ”Baby It’s cold outside” går nok liiige til grænsen. Men det hjælper lidt på det hele, når rollerne bliver byttet rundt, og det er manden, der ”really must go” – som det for eksempel er tilfældet i Olivia Newton-John og John Travoltas version fra 2012.
Når vi nu er ved det, så er der flere gamle sange, hvor mænd besynger kvinder, som ikke er ældet med ynde (altså sangene, ikke kvinderne). I filmen Gigi (1958) optræder Maurice Chevalier som 69-årig med ”Thank Heaven for little Girls”, i hvilken han takker himlen for små piger på fem, seks og syv år, fordi de jo vokser og bliver større på den mest vidunderlige måde: ”Those little eyes/ So helpless and appealing/ When they were flashing/ Send you crashing/ Through the ceiling.”
Herlige rim, men der er noget vammel grooming over teksten. Det minder lidt om Bamses Venners sang ”Venner kom og se” fra albummet Sådan set (1980). Det, som hovedpersonens venner skal komme og se, er, at naboens 12 år yngre (!) datter ‘springer ud’ – altså bliver voksen. ”Venner kom og se/ nu springer hun ud/ hvid og smuk som sne/ oppe fra gud./ Som et levende lys/ som stjernedrys/ og lander så blødt som et kys.” Værst er da, da en masse mandevokaler stemmer i på omkvædet hen imod slutningen af sangen; det føles, som om de står og belurer pigen fra et vindue og simpelthen ikke kan lade være med at synge deres liderlighed ud over parcelhuskvarterets tage. Ydrk. Det hjælper ikke, at de blander deres gud ind i det.
Kvinder indtager podierne
Så du skal vide, at når vi i den resterende del af teksten ser os kaldet til at besynge kvinder, så er der ikke nogen platte bagtanker. Uden at vi i øvrigt ved særligt meget om den finske socialdemokrat Sanna Marin, var det utroligt opløftende, at hun i sidste uge ikke bare blev Finlands statsminister, men også verdens yngste regeringsleder – og vel at mærke leder af en koalition, hvor alle fem partier har kvinder som formand, heraf fire under 35 år. Det er sgu nærmest berusende.
Og der er flere kvinder i nyhedsbilledet. The New York Times lagde tirsdag en dokumentarfilm ud, som fortæller historien om The Liverbirds, Storbritanniens første rock’n’roll band udelukkende bestående af kvinder. I begyndelsen 1960’erne rådede John Lennon dem til at stoppe, fordi ”kvinder spiller ikke guitar”. John Lennon, dit kæmpe kvaj. De gad naturligvis ikke høre på ham.
Så er der den 63-årige Christine Lagarde, som startede i jobbet som formand for Den Europæiske Centralbank for syv uger siden: Forleden holdt hun sin første pressebriefing, hvor finansverdenen og medierne skulle prøve at finde ud af, hvad hun egentlig står for. Det vidste hun godt, så hun sagde ligeud: ”Jeg kommer til at have min egen stil. Lad være med at overfortolke. Lad være med at være bedrevidende. Jeg bliver anderledes.” Om det er godt eller skidt, ved vi ikke endnu, men det er vidunderligt, at hun kridter banen op på den måde i sin mandsdominerede branche.
Og så er vi fremme ved det allerbedste: Findes der en mere øllet og vommet sportsgren end dart? En rigtig mandesport, ikke sandt? Ikke mere. Tirsdag vandt en kvinde for første gang i historien en kamp ved PDC World Darts Championship! Den 25-årige brite Fallon Sherrock slog sin landsmand Ted Evetts 3-2. Der er et stykke vej til også at vinde verdensmesterskabet, men for helvede. Gå på YouTube og tjek hendes stil. Se den lillefinger, når hun kaster. Og læg mærke til begejstringen blandt publikum, da hendes pil lander i dobbelt 18. Der sker alt muligt, selv om det er en kold tid, vi lever i. /Oliver Stilling