U.S. President Donald Trump reacts during a campaign rally in Battle Creek, Michigan, U.S., December 18, 2019. REUTERS/Leah Millis? TPX IMAGES OF THE DAY
Det var velsagtens et spørgsmål om tid. Den amerikanske præsident Donald Trump var knapt nok indsat i embedet, før hans politiske modstandere begyndte at tale om, hvordan man kunne få ham for en rigsret. Nu er det endelig lykkedes.
Onsdag vedtog Repræsentanternes Hus, at Trump skal stilles for en rigsret under anklager om misbrug af præsidentembedet og for at have hindret kongressens arbejde ved at nægte at samarbejde med den undersøgelse af præsidenten, som demokraterne satte i gang i september. Repræsentanternes Hus er kontrolleret af Trumps modstandere fra Det Demokratiske Parti, og derfor var resultatet ventet.
Sagens centrale omdrejningspunkt er, hvorvidt Donald Trump har forsøgt at afpresse den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij for egen politisk vindings skyld. Anklagerne går på, at Donald Trump i et telefonopkald til sin ukrainske kollega truede med at tilbageholde økonomisk og militær støtte, hvis ikke Zelenskij åbnede for en undersøgelse, der potentielt ville kunne levere belastende oplysninger om Donald Trumps politiske modstander Joe Biden.
Et folketribunal
Helt fra begyndelsen af den trumpske æra i amerikansk politik har der i store dele af den amerikanske venstrefløj været den udbredte opfattelse, at The Donald ikke har rent mel i posen, og at han derfor er en illegitim præsident. Men hos Demokraterne i det amerikanske parlament har der også været en erkendelse af, at skønt man gerne vil af med Donald Trump, så er en rigsret højt politisk spil.
En amerikansk rigsret har nemlig ikke meget med jura at gøre. Det er ren politik, og politik er folkestemning. Hvis Donald Trump skal dømmes i en rigsret, så kræver det, at Senatet, der er det andet kammer i den amerikanske kongres, stemmer med to tredjedeles flertal for at afsætte præsidenten. Men Senatet kontrolleres af Det Republikanske Parti, og som tingene ser ud lige nu, er republikanerne fortsat loyale over for præsidenten.
Den sande rigsret udspiller sig derfor som et folketribunal. Mener den amerikanske befolkning, at Donald Trump er skyldig? Hvis folkestemningen i tilstrækkelig grad vender sig mod præsidenten, så kan det være, at de republikanske politikere i Senatet gør det samme. De vil kun stemme for at afsætte præsidenten, hvis det betyder, at de kan hytte deres egen skind.
Demokraterne gør sig nok ingen forhåbninger om, at det bliver tilfældet. I stedet skal rigsretten nærmere ses som et demokratisk kampagneoplæg op mod valgkampen i 2020. Det er første gang nogensinde, at en præsident, der søger genvalg, bliver stillet for en rigsret, og for demokraterne kan fortællingen om en korrupt præsident med et korrupt parti være det perfekte afsæt til at få fravristet Trump magten ad mere konventionelle demokratiske veje.
Trump på korset
Problemet for demokraterne er, at beslutningen om at sende Trump i rigsretten kan ende med at tippe folketribunalet i præsidentens favør. Donald Trump har været fænomenal til at være en martyr. Han har nærmest egenhændigt disruptet den amerikanske medieverden ved at udstille sig selv som et offer for de ”venstreorienterede” mediers ”fake news”. Han har haft held med at kalde ruslandsundersøgelsen for en ”heksejagt” på ham, og han har affejet legitime politiske angreb som konspirationer.
Nu har han fundet martyr-drejebogen frem igen. Forud for afstemningen i Repræsentanternes Hus sendte Trump et brev til den demokratiske leder i Huset, Nancy Pelosi, hvor han bl.a. skriver: ”Ved at fortsætte din ugyldige rigsretsproces overtræder du dit embedsløfte, forfatningen og du erklærer samtidig krig mod amerikansk demokrati.”
At Trump og hans støtter forsøger at fremstille ham som martyr, er i øvrigt ganske bogstaveligt. Republikanske lovgivere har sagt, at Jesus havde flere rettigheder inden sin korsfæstelse, end Trump har haft i rigsretsprocessen.
Amerikanske valg afgøres i store træk af, hvilken politisk fløj der er bedst til at få sine vælgere op af sofaerne. Spørgsmålet er nu, om de på venstrefløjen er mere sure over, at præsidenten er korrupt, end de på højrefløjen er over, at heksejagten mod deres Jesus fortsætter. /Andreas T. Kønig