En landmand sprøjter sine marker nord for Aarhus, 9. september 2019.
Så begynder man at kunne mærke det: 2010’erne lakker mod enden, og det bliver ærligt talt rart at vende det blad, for det har ikke været lutter lagkage. Ja, nu skal man passe på med at lufte sin historieløshed, men er det at gå for vidt at kalde 2010’erne for et af de mærkeligste og mest irriterende årtier siden 1940’rne?
Lad os håbe, at vi alle sammen lærte noget. Én ting står i hvert fald mejslet i granit, og det er, at der skal handles på klimaet, sådan som de miljøtyper, man plejede at affærdige som freaks og dommedagsprofeter, har galpet op om siden i hvert fald anden halvdelen af 1970’erne.
Der er således noget, vi er blevet klogere på. Vi er i stand til at tænke konstruktivt, hvis vi vil eller bliver tilstrækkeligt bange (uden at gå i panik). Vi er klar til at handle, klar til at gøre det rigtige, do the right thing. Og hvis vi er midaldrende eller højere og har opgivet ævred, ikke har et etisk kompas eller er ædt op af angst, ja, så har vi børn eller børnebørn, der kan anspore os til at handle.
Se bare sådan to i princippet lettere forbenede træmænd som Dansk Folkepartis Peter Skaarup og tidligere finansminister Bjarne Corydon. For nogle uger siden stillede de op i Dagbladet Information (betalingsmur) og fortalte, at de var gået hen og blevet ”mere klimabevidste”. Ikke 100 pct. ved egen kraft, men fordi deres børn stillede krav om det. I Peter Skaarups hjem kan der gå en hel uge, uden at der bliver spist kød, og han har, fortæller han, købt en Tesla, ”den billige udgave, model 3. Det går børnene meget op i – at det er sådan en elbil”. Hvad kan det ikke føre til? Tænk, hvis Peter Skaarups otteårige vegetardatter en dag kom hjem fra skole og krævede, at vi skal give folk, der er flygtet til Danmark fra krig og elendighed, ordentlige forhold.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Hos Bjarne Corydon har de blandt andet indført vegetardage, fordi hans ældste datter er vegetar, og han siger til avisen, at han ‘tager hatten af’ for sine døtres engagement i klimaet. Men: ”Der er også meget, de mener, som jeg synes er noget pladder”. Godt ord igen, gammelfar!
Landbrugets svinerister
Der er masser at tage fat på, og hvis udfordringen ikke føles stor nok, bliver der ved med at vælte lort ud af skabene. Tidligere på ugen kom det frem, at landbruget sviner langt mere end hidtil antaget. Det er ikke som sådan landbrugets skyld (eller jo, det er det), men at man ikke tidligere har været opmærksom på, hvor grelt det egentlig står til, skyldes en regnefejl på Aarhus Universitet, som Landbrugsstyrelsen opdagede i august.
Når landbruget dræner og dyrker lavbundsjorde, bliver jordens organiske stof nedbrudt, og det fører til en massiv udledning af drivhusgasser. Det vidste vi godt. Men det viser sig så, at arealet af lavbundsjorde i Danmark er meget større end antaget, i alt 171.000 hektar. Det betyder, at landbrugets udledning af drivhusgasser er 1,6 mio. tons højere, end man troede, således at det samlede tal er 5,7 mio. tons, svarende til mere end 10 pct. af Danmarks samlede udledning.
Miljø- og Fødevareministeriet har kendt til tallene siden oktober, og både De Radikale, Enhedslisten, Venstre og Konservative har været ude og kritisere minister Mogens Jensen (S) for at tilbageholde den oplysning for Folketinget. I det store billede er det næsten ligegyldigt fnidder; de konventionelle landmænd må komme ind i kampen, og hvis de ikke kan ved egen kraft, så må man sætte sin lid til, at de har børn, der er i stand til at tænke længere frem end den næste høst. /Oliver Stilling