Studenter årgang 2008 fra Frederiksberg Gymnasium får deres eksamensbevis på Frederiksberg Rådhus
Venstre-regeringens seneste reformudspil kan ses som et reality-magtspil om at blive stemt hjem, ja, eller måske blot som en gammeldags stoleleg. Antallet af gymnasieelever skal i hvert fald sænkes betydeligt. Men hvad er partiernes bedste argumenter for, hvem der skal sorteres fra? Hør forklaringerne fra de centrale ordførere i Folketinget.
Det dramatiske spørgsmål er i bund og grund ganske enkelt: Hvem af de ca. 30.000 på en ungdomsårgang, der i dag bliver studenter, burde slet ikke have haft chancen? Det kan lyde barsk, men sådan er det nye politiske koncept, som de unge jo også i forvejen kender så udmærket fra tv-shows: Hvem skal sorteres fra – for til gengæld at hæve det faglige niveau for de færre, der fremover vil sidde tilbage i et mere elitært gymnasium?
På papiret har de politiske partier hver især kontante svar i form af konkrete karakterkrav, men bag formalia gemmer sig en social virkelighed. Karakterniveauerne følger nøje forældrenes sociale baggrund, og dermed også i stigende grad bopæl og landsdel. Siden den seneste gymnasiereform, som VK-regeringen gennemførte i 2004, er forældrenes baggrund nemlig begyndt at slå hårdere igennem: »Gymnasiereformen har øget betydningen af den sociale baggrund,« konkluderede Danmarks Evalueringsinstitut i en stor rapport. Børn af ufaglærte og arbejdsløse har fået vanskeligere ved at klare sig gennem gymnasiet – siden den seneste Venstre-ledede gymnasiereform. Nu rykkes et skridt videre i udskillelsesløbet.
Den sociale slagside
Forhandlingerne er kun lige gået i gang, og ingen kan dermed med sikkerhed sige, hvordan den endelige reform ender, herunder hvad der kommer til at ske med bl.a. Hf-uddannelsen, som kan blive opsamlingssted for mange af dem, der sorteres fra det almene stx-gymnasium. Én af de største omvæltninger for den danske ungdom er sat i gang. Hvis Liberal Alliances forslag om et adgangskrav på 7 havde været en realitet, ville hele 72 procent af alle studenter i Albertslund Kommune aldrig have fået en hue.
Karakterkravene dækker nemlig over en meget stor og socialt betinget variation blandt forskellige grupper af unge. Eksempelvis vil et adgangskrav på karakteren 7 – som Liberal Alliance kræver – betyde, at mere end hver anden unge fra Vest- og Sydsjælland, der rent faktisk blev student i 2013, slet ikke ville være blevet optaget. Og på landsplan ville næsten 3 ud af 4 indvandrerbørn, der blev studenter, ikke være blevet optaget. Børn af indvandrere og efterkommere hører til blandt reformens sikre tabere.
Skolekarakterer er en geografisk markør i næsten lige så høj grad som boligpriser. Baseret på det nuværende system spænder det partipolitiske spektrum fra yderst til højre, hvor ønsket er, at op mod 40 procent af de nuværende studenter skal skæres fra, primært i forstadskvarterer og store dele af Udkantsdanmark (Liberal Alliance og Dansk Folkeparti), over ca. 13 procent af studenterne, primært i socialt belastede områder (Venstre og Konservative), ned til 2% af studenterne (Socialdemokraterne og Radikale), eller slet ingen (Enhedslisten og SF).
Én ting er sikkert: Nogle vil ryge fra i svinget. Og pilen peger i en klar retning: »Et karakterkrav på 7 ville afskære 6 ud af 10 studenter fra underklassen, mens det samme krav kun ville afskære halvt så mange fra overklassen og den højere middelklasse,« konkluderer AE-rådet i en analyse. Men hvilke overvejelser styrer partiernes holdninger? Neden for forklarer ordførerne fra tre af de centrale partier, hvad deres udgangspunkt er i forhandlingerne: Merete Riisager fra Liberal Alliance, Marie Krarup fra Dansk Folkeparti og Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet.
Niveauet er for lavt
– Merete Risager, hvorfor vil Liberal Alliance have et adgangskrav på karakteren 7, som står for ’den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål’?
»Vi ønsker at indføre større forskellighed i ungdomsuddannelserne, fordi de ikke er gode nok i dag. Alt for mange af dem, der kommer i gymnasiet, får ikke brugt studentereksamen til noget. Der er cirka 10 procent, som må starte helt forfra på en erhvervsuddannelse og cirka 10 procent, som kommer ud og arbejder ufaglært. Så er der også rigtig mange, der kommer videre på universitetet, men som ikke har den faglighed, som er nødvendig for at kunne starte på et akademisk niveau. Det giver enorme problemer på de videregående uddannelser, hvor man må sætte niveauet ned, for at de studerende kan følge med. Vi svigter de unge i dag. Vi svigter med et uddannelsessystem, hvor det er umuligt for de unge at gennemskue, hvad man får, når man kommer ind på forskellige ungdomsuddannelser.«
– Konsekvensen vil være at en enorm gruppe, som ellers ville være blevet studenter, fremover slet ikke vil får muligheden for at bevise deres evne. Ikke mindst i udkantskommuner, hvor karaktergennemsnittene er lavere fra folkeskolen. Bekymrer det dig slet ikke at skære så mange fra?
»Jeg vil ikke udelukke nogen fra udkanten eller nogen med en bestemt social baggrund fra at tage en gymnasieuddannelse. Adgangskrav er farveblinde og geografisk blinde. De unge bliver vurderet i forhold til, hvor dygtige de er i fagene. Og unge mennesker, der vokser op i Vestjylland, kan sagtens knokle på og klare de her krav. Der er ikke noget, der tyder på, at unge mennesker i udkanten er dummere end unge mennesker i byen. Det er klart, at der er færre unge mennesker, og derfor må vi også se på, hvordan vi sørger for, at der er uddannelsestilbud til de unge mennesker, der gerne vil i gymnasiet.«
Krav trækker alle op
– Marie Krarup, hvorfor vil Dansk Folkeparti indføre et adgangskrav på karakteren 6?
»Alle begavede unge, som har interesse i at læse videre – som har en boglig interesse – skal være velkomne på gymnasiet. Og man er begavet, hvis man har vist interesse, hvis man har fået et gennemsnit på seks fra folkeskolen. Hvis man har et lavere gennemsnit, så kan man søge ind på en anden ungdomsuddannelse.«
– Et så højt adgangskrav vil i høj grad fraskære børn fra socialt belastede forældre. Skal gymnasiet kun være for de bedst stillede?
»Nej, det er et meget stort problem, at vi for øjeblikket ser, at børn fra ikke boglige hjem får dårligere karakterer end andre ligeså begavede. Og det problem vil denne reform forhåbentligt løse, fordi folkeskolen vil blive mere fokuseret på at lære alle, det de skal. Det er ikke sådan, at fordi man kommer fra et hjem uden bogreoler, så er man fordømt, og så kan man ikke lære noget. Men man har brug for mere faste krav og en mere konkret undervisning. Det er her, folkeskolen har svigtet.«
– Men hvorfor skulle højere adgangskrav til gymnasiet pludseligt løfte niveauet i folkeskolen?
»Fordi der vil blive stillet konkrete krav. Vi svigter dem, der kommer fra hjem uden bogreoler, i dag ved ikke at stille konkrete krav, og derfor kan de få problemer med at komme i gymnasiet. Men jeg vil også sige: Der skal færre på gymnasiet! Der er alt for mange på gymnasiet i dag. Der skal være uddannelser til alle, også på alle niveauer, men vi skal ikke acceptere de forskelle, der er i dag på grund af en slap folkeskole. Men må jeg så ikke også lige sige, at når folk kommer i gymnasiet med rigtig dårlige karakterer, som det er tilfældet i dag, så er der jo et dødvægtstab for alle. Vi får simpelthen lagt niveauet for lavt, og det er ikke okay.«
Glem ikke drengene
– Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet afviser adgangskrav, der er højere end 2. Men hvad siger du til argumentet om, at for mange får en dårlig studentereksamen, som de ikke bruger til noget? Kan der ikke være god ræson i at få lidt færre ind på gymnasiet?
»Vi går ind for 12 års obligatorisk skolegang. Men det skal jo ikke være folkeskolen i 12 år, men derimod vidt forskellige tilbud til de unge. For os er det enormt vigtigt, at vi ikke afskærer unge mennesker fra tage en uddannelse. Erhvervsuddannelsen EUX er ét af de tilbud, som jeg tror, mange unge mennesker ville få meget ud af – også blandt dem, der nu går gymnasiet. Men der skal være tilbud til alle typer af unge, for ellers vil alt for mange bare falde fra. Vi må ikke tage en chance fra unge mennesker, som er ved at få ommøbleret gevaldigt på øverste etage i de år. Særligt drengene – for kønsdimensionen i den debat er nok så afgørende. Der er masser af drenge, som ikke har en særlig god afgangsprøve, men som får en fin studentereksamen«.
»Børn udvikler sig i spring. Jeg tror, alle, der har haft børn, ved, at det kan ændre sig fra det ene år til det andet, hvad et barn kan. Særligt for børn fra ufaglærte hjem kan nogle af de her spring blive taget ved, at man bliver en del af et skolemiljø som f.eks. på gymnasiet. Jeg tror, det handler om, at vi fundamentalt vil to forskellige samfund. For os betyder den sociale slagside rigtigt meget. Det er jeg ikke helt sikker på, at det gør for Liberal Alliance, og det synes jeg, man skal passe på med at kalde kynisk eller koldt, fordi det handler om, hvad vi mener, er vejen til det gode samfund.«