Den ultimative nytårsraket er netop blevet sat i cirkulation: ‘Avangard’ hedder ragnarok-raketten, og ja, det lyder måske umiddelbart som noget totalt udknaldet og tvivlsomt lovligt fyrværkeri, der kan købes fra bagsmækken på en rusten varevogn på en mørk mark på Lolland. Men ‘Avangard’ er ikke for sjov. Slet ikke. Og ser tilmed ud til rent faktisk at fungere efter den dødbringende hensigt.
‘Avangard’ er navnet på Ruslands nye dommedagsmaskine, som skal afskrække amerikanerne fra at bygge videre på deres verdensomspændende missilskjold. ‘Avangard’ skal kort sagt genskabe terrorbalancen fra Den Kolde Krig, og militæranalytikere advarer om, at et nyt globalt våbenkapløb nu for alvor kan være ved at blive accelereret her på tærsklen til 2020.
Fra og med i går, fredag 27. december 2019, er ‘Avangard’ nemlig officielt blevet en del af Ruslands akutte, militære beredskab, ja, det har en zar-stolt præsident Putin netop fortalt den undrende verdensoffentlighed. Dette frygtindgydende, potensforlængende våben er en ny form for interkontinentalt hypersonisk missil, der kan opnå en hastighed på op mod 27 gange lydens hastighed, og som derfor vil ændre den militære magtbalance på kloden.
Dr. Merwürdigliebe
Amerikanerne har længe arbejdet på at udvikle et lignende hypersonisk missil, men er foreløbigt mislykkedes. Rusland hævder derfor – med en vis rette – at de nu officielt er tilbage på sporet fra gennembruddet i 1957. Dengang vandt Sovjetunionen et opsigtsvækkende teknologisk forspring, da de opsendte verdens første satellit, og nu står effekten til at kunne blive den samme.
Som den tidligere nazistiske videnskabsmand i rullestol, Dr. Strangelove, spillet af Peter Sellers, siger i Stanley Kubricks mesterværk af en film med samme navn: ”Hele pointen med en dommedagsmaskine går tabt, hvis den holdes som en hemmelighed”. Filmen med undertitlen ‘Hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og elske bomben’ blev lavet i 1963, altså året lige efter at Cuba-krisen, hvor verden var få minutter fra Tredje Verdenskrig.
Nu skal vi lære et elske en ny dommedagsmaskine. Rusland har i hvert fald vundet første runde: En chokbølge er sendt gennem det militær-industrielle kompleks i USA, for rent teknisk har ‘Avangard’ potentialet til at kunne kortslutte ethvert effektivt modtræk. Det hypersoniske missil flyver nemlig ikke kun rasende hurtigt, men rummer også – og som den egentlige, revolutionerende faktor – evnen til at kunne skifte pludselig retning.
”Det særlige ved disse nye våben er faktisk ikke så meget hastigheden. Det er mere, at man ikke har styr på, hvor de er, og hvor de er på vej hen, fordi de programmeres til at ændre kurs undervejs,” har major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet tidligere udtalt til Jyllands-Posten.
Brændende himmel
Tidligere tiders langdistancemissiler fulgte en klassisk bue fra affyringsstedet til det forudsigelige nedslagssted, præcis som med sten, der siden oldtiden er blevet slynget ud fra katapulter. ‘Avangard’ er anderledes, afgørende anderledes, og Ruslands officielle ibrugtagning har straks gjort forestillingen om et amerikansk missilskjold mere eller mindre ubrugelig: Obsolet, forældet og klar til skrot.
Glem katapulten. Forestil dig i stedet et atommissil med en sprængladning på op til to megaton, der flyver med op til 11.000 km i timen, og som derfor kan nå fra russisk territorium og dybt ind i USA’s hjerteland på ganske få minutter, og hvis bane vel at mærke ikke kan beregnes undervejs. Præsident Putin sammenligner selv ‘Avangard’ med en ”meteor”, en brændende sten fra himlen.
I tilbageblik var Den Kolde Krig forløb egentlig påfaldende heldig. Den nukleare dommedag blev udskudt. Men ville det gå lige så godt, hvis våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen blev gennemspillet igen og igen, som i en computer-simulation?
Hvor mange gange skulle man gennemleve Den Kolde Krig før det for alvor gik galt? Forhåbentligt mere end to. Spænd sikkerhedsselen, for om ganske få dage er vi alle på vej ud på endnu en rutsjetur i dommedagsmaskinen. /Lars Trier Mogensen