(ARKIV) (FILES) A file handout picture released by the office of Iran's Supreme Leader Ayatollah Ali Khamenei on October 1, 2019, shows Qasem Soleimani, Iranian Revolutionary Guards Corps (IRGC) Major General and commander of the Quds Force, speaking during an interview with members of the Iranian leader's bureau in Tehran. Amerikansk droneangreb ved lufthavnen i Bagdad har med et forværret det i forvejen dårlige forhold mellem USA og Iran. En af Irans ledende generaler er dræbt. Det skriver Ritzau, fredag den 3. januar 2020.
Ingen mennesker er bedre til at kritisere Donald Trump end Donald Trump selv. Den amerikanske præsidents meget lidt glorværdige historik for at dele ud af sine meninger og holdninger på det sociale medie Twitter er gang på gang kommet tilbage og har ramt ham i baghovedet som en boomerang, fordi han selv er endt med at praktisere, hvad han tidligere har kritiseret. Fx skrev Trump følgende d. 22. oktober 2012, da Barack Obama stadig var amerikansk præsident:
”Lad ikke Obama spille Iran-kortet med henblik på at indlede en krig for at blive genvalgt – vær forsigtig, republikanere!”
Kritikere af den amerikanske præsident behøver blot skifte ”Obama” ud med ”Trump”, og så har de deres kritik klar af nattens amerikanske droneangreb på den højtstående iranske militærleder Qassim Soleimani.
Drabet på Soleimani i Bagdad er nemlig en umiddelbart stor indenrigspolitisk gevinst for Trump. Det kan få ham til at fremstå som en handlekraftig patriot, der ikke finder sig i det onde præstestyres provokationer, ligesom han med angrebet har gjort det tydeligt, at USA ikke accepterer Irans forsøg på at kontrollere Mellemøsten. Samtidig er angrebet og målet for det af en sådan kaliber, at det nemt kan tage fokus væk fra den rigsretssag, som Trump lige nu har hængende over hovedet.
En iransk mesterstrateg
Soleimani var nemlig ikke hvem som helst. Han var leder af Irans Revolutionsgardes hemmelighedsfulde Quds-styrke. Den står for landets ukonventionelle krigsførelse og sikrer en (ofte skjult) iransk tilstedeværelse i andre mellemøstlige lande – fx ved at støtte udenlandske terrorgrupper. Soleimani menes at have været mere magtfuld end den iranske præsident, og hans magt var dermed kun overgået af Ayatollah Ali Khamenei.
Således menes Soleimani også at have været en af de øverstbefalende i den proxykamp i Irak, der har udspillet sig mellem Iran og USA den seneste uges tid. Forrige fredag blev en amerikansk base i Irak angrebet af missiler. Søndag angreb USA så flere af militærgruppen Kata’ib Hizbollahs baser i både Irak og Syrien. Gruppen er officielt en del af det irakiske militær, men menes at være støttet af Iran. Modsvaret til angrebet blev denne gang folkelige protester mod den amerikanske ambassade i Bagdad. De amerikanske myndigheder mener, at netop Iran og Soleimani stod bag de demonstrationer.
Med angrebet synes Trump dermed at have ramt manden bag Irans indflydelse i lande som Irak, men selvom det lige nu ser ud til at hjælpe ham indenrigspolitisk, så er det et udenrigspolitisk gamble af de helt store. Angrebet synes nemlig at have potentiale til for alvor at kunne eskalere det dårlige forhold mellem USA og Iran og sætte ild til den ustabile krudttønde, som Mellemøsten stadig er.
Hvad gør Iran
Ingen ved, hvad der kommer til at ske nu. Men det er næsten sikkert, at Iran ikke kan sidde angrebet overhørigt. Iran-kenderen Yashar Ali skriver på Twitter, at drabet på Soleimani kan sammenlignes med, at USA’s vicepræsident blev dræbt af en fremmed magt. For Iran er det svært at tolke angrebet som andet end en krigserklæring fra USA’s side, og Iran har da også allerede lovet gengældelse.
Det mindst sandsynligt scenarie er nok, at det kommer til en konventionel krig mellem Iran og USA. Præstestyret ved godt, at USA er dem militært overlegne, og derfor har de umiddelbart ingen interesse i en almindelig krig. Men det er før sket, at krige opstår, uden nogen egentlig vil det, og det vil ikke bare være en katastrofe for Iran, men også for USA og resten af verden. Som New York Times-journalisten Max Fisher skriver, så er Iran en sofistikeret regional stormagt med større militære muskler end nogen anden nation, som USA har været i krig med siden Anden Verdenskrig.
Iran har også andre muligheder. De kan lancere et cyberangreb mod USA, de kan angribe oliehandlen i Mellemøsten (fx ved at lukke Hormuzstrædet eller angribe Saudi-Arabien), de kan støtte terrorangreb mod amerikanerne eller de kan styrke deres proxykrige mod amerikanerne.
Donald Trump håber utvivlsomt, at han med et nålestiksangreb på en enkelt person er gået lige præcis langt nok til at fremstå stærk, men ikke langt nok til at opildne iranerne til at gøre noget voldsomt. Men det kan også nemt ende galt for Trump – og for alle os andre. Hvis iranernes modsvar bliver afdæmpet, vil det være en stor sejr for Trump op mod valget. Men hvis iranerne reagerer voldsomt, kan Trump have smidt verden og USA ud i en konflikt med uoverskuelige konsekvenser. /Andreas T. Kønig