En fuckfinger fra Harry og Meghan

Vi kan lige så godt afsløre det med det samme. På Føljeton er vi ikke de store royalister. Vi er sådan nogle kedelige typer, der tror på, at alle er født lige, at ordener hænger man på idioter, og at magt er noget, man giver til de kompetente og ikke dem med det rigtige blå blod.

Når det er sagt, så er vi altså ikke så kedelige, at vi ikke værdsætter et godt kongeligt drama – noget rabalder på de bonede gulve. Derfor savner vi fx prins Henrik, den flamboyante franske adelsmand, der satte en smule gang i det røvsyge danske kongehus. Nu er vi ladt tilbage med sportskronprinsen, der sætter sine børn på privatskole i Schweiz – ikke så de kan blive helstøbte intellektuelle statsoverhoveder, men så familien kan stå på ski et par måneder. Vorherre bevares.

Nej, så giv os hellere den vederstyggelighed af et kongehus, som briterne har rullet med øjnene ad i adskillige år. Dér er da i det mindste knald på. I går fik den royale verden lidt af et chok, da prins Harry og hertuginde Meghan af Sussex fortalte, at de ønsker at træde tilbage som ”fremtrædende” medlemmer af den britiske kongefamilie. De ønsker med tiden at gøre sig økonomisk uafhængige, de vil splitte familielivet mellem Storbritannien og USA (hvor Meghan er fra), og de vil mest af alt give en stor fed fuckfinger til den britiske tabloidpresse, som de har følt sig forfulgt af, og som utvivlsomt har en stor del af ”æren” for deres retræte.

Du har vores fulde forståelse, hvis du ikke lige har styr på, hvem historiens to hovedpersoner er. Det er i hvert fald ikke Føljeton, der har holdt dig opdateret om det britiske kongehus. Prins Harry er den britiske dronnings barnebarn (men en af de yngre, så ingen trone til ham), og Meghan af Sussex er den amerikanske skuespiller Meghan Markle, som prinsen giftede sig med i 2018.

Inden Markle blev til hertuginden, havde hun for vane at udtrykke sig ganske venstreorienteret. På den måde var hun ikke noget særligt oplagt prinsesseemne. Det synes da også at være den generelle konsensus i pressen, at det er hende, der har påvirket prins Harry til at ville lede et mere borgerligt liv.

Deeskalerende eskalering

Nogle royalister vil kalde det sørgeligt. Vi kalder det en fantastisk kærlighedshistorie. Harry og Meghan vil ikke lade en anakronistisk, konservativ institution ødelægge deres forhold. Som i Romeo og Julie vil parret ikke acceptere, at familien kommer i vejen. Det minder os næsten om dengang i 1936, hvor den britiske konge Edward VIII (1894-1972) abdicerede for at kunne være sammen med sin amerikanske elskede, Wallis Simpsons (1896-1986), der ikke faldt i kongehusets smag grundet sine to skilsmisser. Vi så gerne, at det var den slags kærlighedshistorier, der endte med at vælte kongehuset.

Nogle royalister vil måske også sige, at Meghan Markle har manipuleret og været en dårlig indflydelse for prins Harry. Vi siger, at hun har hjulpet ham mod et friere liv. For i monarkiet er det ikke kun borgerne, der ved fødslen er dømt til at være undersåtter. Det er også de royale, der er dømt til kongelige pligter og pressens opmærksomhed. Ingen af delene hører sig til i et frit samfund.

Lad os også slutte af med at sige, at parrets brud med det britiske kongehus måske er det bedste for alle parter. For ja, det kan virke som en eskalering af uvenskabet i kongefamilien. Men nogle gange skal der en eskalering til for at deeskalere. Iran affyrede onsdag morgen 16 missiler, hvoraf de fleste ramte to amerikanske militærbaser. Et missilangreb lyder som en eskalering. Men det ser ud til, at Iran med gengældelsesangrebet nu har fået vreden ud af systemet, og at man igen kan begynde at afværge en større konflikt.

Vi forestiller os noget lignende med Harry, Meghan og kongefamilien. Harry og Meghan kan få lov til at leve deres eget liv, mens kongehuset kan fortsætte deres virkelighedsfjerne tilværelse uden at blive forstyrret af en venstresnoet amerikansk skuespillerinde.

Det er dog en pointe, som Buckingham Palace ikke synes at have indset helt endnu. Læs bare denne pressemeddelelse: ”Diskussioner med hertugen og hertuginden af Sussex er på et tidligt stadie. Vi forstår deres ønske om at gøre tingene på en anden måde, men det her er komplicerede sager, der vil tage tid at løse.” Så passivt-agressiv kan man vist kun være, hvis man er britisk adelig.

I øvrigt mener vi, at den royale institution bør ødelægges. /Andreas T. Kønig