Nyhedsanalyse

Hvornår kommer der fred i Libyen?

Russian President Vladimir Putin shakes hands with Turkish President Recep Tayyip Erdogan during their joint news conference following Russian-Turkish talks in the Black sea resort of Sochi, Russia October 22, 2019. Sergei Chirikov/Pool via REUTERS

Overskygget krise. Alt imens konflikten mellem USA og Iran har stjålet overskrifterne den forgangne uges tid, har nye fredsforhandlinger mellem de stridende parter i Libyen været under opsejling – og foreløbigt slået fejl. Så meget står klart, efter general Khalifa Haftar tirsdag forlod Moskva uden at underskrive en aftale, som skulle have formaliseret en foreløbig våbenhvile mellem Haftars oprørerskoalition, og den libyske samlingsregering (GNA) anført af Fayez al-Sarraj. De to parter har været i en åben, væbnet konflikt siden april 2019, hvor Haftar indledte en militæroffensiv mod hovedstaden Tripoli i et forsøg på at vælte GNA og indsætte sig selv som den ubestridte leder af Libyen. Siden da er krigen, der ifølge FN har kostet mere end 280 civile livet og drevet yderligere 146.000 mennesker på flugt, endt i et dødvande.

Moderne diplomati. Situationen i Libyen har mildt sagt været kaotisk, lige siden den mangeårige diktator Muammar Gaddafi blev dræbt tilbage i 2011. Forskellige faktioner strides på skift om magten, samtidig med at Libyens olierigdom gør landet yderst interessant for en række udefrakommende parter. Ser man på den aktuelle konflikt, tegner der sig således et sandt geopolitisk kludetæppe, der vækker minder om blandt andet krigen i Syrien eller Yemen. General Haftar støttes på forskellig vis af lande såsom De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Frankrig og Rusland, alt imens blandt andet Tyrkiet, Qatar, Italien og USA bakker op (betalingsmur) om samlingsregeringen i Tripoli. Lige netop USA har imidlertid været ukarakteristisk vage i deres indblanding, hvilket groft sagt har skabt et diplomatisk vakuum, som Tyrkiet og Rusland – der som nævnt befinder sig på hver sin side i konflikten – nu forsøger at udnytte.

Fejlslagen fred. Onsdag i sidste uge kunne den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan og den russiske ditto Vladimir Putin således fortælle, at de sammen havde forlangt en midlertidig våbenhvile i Libyen, og at denne ville træde i kraft søndag. Nyheden var lidt af en næse for EU, der omtrent samtidigt havde afviklet deres egne møder med Fayez al-Sarraj i Bruxelles men uden at kunne fremlægge lignende resultater. Det så simpelthen ud til, at Putin og Erdoğan havde fået gennemtrumfet deres vilje i en sag, hvor de vestlige nationer hidtil havde fejlet. Men træerne vokser altså ikke ind i himlen, hverken i Rusland, Tyrkiet eller Libyen. Med Haftars afvisning af forhandlingerne i Moskva tirsdag er konflikten kastet ud i et nyt dødvande, som det nu umiddelbart er blevet Tysklands tur til at løse. Søndag mødes de stridende parter i hvert fald til en ny omgang forhandlinger i Berlin. Imens fortsætter rædslerne for Libyens civile befolkning. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12