Nyhedsanalysen

Moody Modi: Indiens premierminister er for første gang presset i bund

A Supporter of India's main opposition Bharatiya Janata Party (BJP) holds up a mask of Hindu nationalist Narendra Modi, prime ministerial candidate for BJP and Gujarat's chief minister, during a rally ahead of the state elections in New Delhi November 30, 2013. REUTERS/Anindito Mukherjee (INDIA - Tags: POLITICS ELECTIONS TPX IMAGES OF THE DAY)

Forvandling. I Indien har premierminister Narendra Modi forvandlet politik for altid. Som leder af det nationalistiske hinduparti Bharatiya Janata Party (BJP) har han været en afgørende brik i den udvikling, der har gjort den ikke engang hundrede år gamle hindunationalistiske ”ideologi”, Hindutva, til en afgørende magtfaktor i indisk politik. I 2014 vandt BJP valget, Modi blev premierminister, og siden da har de kun strammet grebet om verdens folkerigeste demokrati. I foråret sidste år vandt Modi genvalg ved et jordskred, der øgede hans flertal i parlamentet, og intet så ud til at kunne stoppe ham fra at fortsætte sit højrenationale arbejde. Oppositionen stod tilbage fragmenteret og ukampdygtig, og alt så ud til, at Hindutva var kommet for at blive.

Oprør. Men hvor året startede fantastisk for Modi, så sluttede det forfærdeligt. For den seneste måneds tid har der i Indien været voldsomme demonstrationer mod regeringen og Modi. Gnisten, der antændte den folkelige opstand, var en ny lov, der trådte i kraft i sidste uge. Den nye lov vil gøre det nemmere at få indisk statsborgerskab, hvis man tilhører et religiøst mindretal. Det gælder for fx hinduer, sikher, buddister, og kristne fra Afghanistan, Bangladesh og Pakistan. Ifølge regeringen ønsker man med loven at hjælpe religiøst forfulgte mindretal i muslimsk-dominerede lande. Men de mange demonstranter opfatter derimod loven som et afgørende skridt væk fra Indiens sekulære forfatning. Med loven bliver statsborgerskab nemlig for første gang hægtet direkte op på religion. Samtidig ses loven i relation til det nationale register for statsborgere, som regeringspartiet vil indføre. Hvis det register bliver en realitet, betyder det, at den enkelte borger skal bevise sit statsborgerskab. Men mange indere har ikke den fornødne dokumentation og risikerer derfor at miste statsborgerskabet. Kritikere mener så, at den nye lov kan bruges til at give statsborgerskab til ikke-muslimer (fortrinsvis hinduer), mens muslimerne står tilbage med færre rettigheder.

Men hvorfor er inderne vrede nu, når de for kort tid siden stemte i overvældende grad på Modi. Først og fremmest skal demonstranterne ses som den egentlige opposition i Indien lige nu. De har ikke noget parti eller nogen central bevægelse i ryggen, men er i stedet en samling af Modi-kritiske studerende, byboere og andre af de mere end 60 pct. af inderne, der ikke stemte på Modi. Modi havde håbet på, at det ville være voldlige muslimske demonstranter, der gik på gaden, så han kunne bruge dem til at pege fingre. Men de unge demonstranter går på gaden med indiske flag i den ene hånd og forfatningen i den anden, og passer dermed ikke på skræmmebilledet. Samtidig er Indien ramt af økonomisk nedgang. Faktisk har Indien den værste økonomi i 42 år, og det gør bestemt ikke tingene nemmere for Modi, der har lovet økonomisk fremgang med ham som leder. Man kan frygte, at 2020 ender med at blive et voldeligt politisk år i Indien. Politiets kamp mod demonstranter har allerede kostet menneskeliv, og den store vrede mod det nationalistiske styre synes at stikke dybere end kun den nye statsborgerskabslov. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12