At rejse er at leve. Medmindre du altså rejser med en dødbringende, SARS-agtig virus i bagagen. I så fald rejser du vel snarere med døden. Og det er den udfordring, som kineserne – der om nogen kan deres H.C. Andersen – pt. står over for. Netop nu er forberedelserne til det kinesiske nytår så småt ved at blive skudt i gang, og det er ensbetydende med de største rejsedage i verden. Flere hundrede millioner kinesere rejser på kryds og tværs af landet for at komme hjem til deres familier. Frygten er, at et udpluk af de mennesker nu rejser rundt med en hidtil ukendt virusinfektion, der kan smitte fra menneske til menneske. Jungletrommerne fortæller, at en ny SARS-epidemi kan være under opsejling.
Onsdag skal Verdenssundhedsorganisation (WHO) mødes for at holde krisemøde om den nye frygtede epidemi. Imens kan vi andre forsøge at samle brudstykkerne og forhåbentligt også slå lidt koldt vand i blodet. Faktum er, at over 200 mennesker ifølge de kinesiske myndigheder er blevet smittet med en ny form for coronavirus, der ser ud til at stamme fra et fiskemarked i den kinesiske by Wuhan. Af de 200 smittede er der fire bekræftede tilfælde uden for Kina, navnlig i Sydkorea, Thailand og Japan.
Kineserne gør dog, hvad de kan for at forhindre, at sygdommen spreder sig yderligere. Myndighederne i Wuhan har angiveligt opsat infrarøde termometre i lufthavnene, der kan tjekke, om de rejsende har feber, og de hiver folk til side, hvis de udviser sygdomssymptomer. For en sjælden gangs skyld ser det jo nærmest ud til, at en autoritær overvågningsstat kan have sine meritter – men det må så også være et isoleret tilfælde.
Nu ved vi godt, hvad du tænker: ”Coronavirus, det klinger da af mexicansk øl og sol, hvor slemt kan det være?” Tjo, den nye sygdom resulterer i en form for ubehagelig lungebetændelse, og selve virussen er faktisk beslægtet med SARS. Af samme grund bliver der allerede nu draget paralleller til den frygtede epidemi, der hærgede tilbage i 2003. Ikke mindst frygter flere eksperter, at Kina lægger låg på, hvor mange der reelt er blevet smittet med sygdommen – helt ligesom det var tilfældet med det oprindelige SARS-udbrud.
Det lyder jo rimelig grelt, men før vi får gravet os alt for dybt ned i bunkeren, må vi vist alligevel knappe en øl op (i hvert fald metaforisk – vi kunne selvfølgelig aldrig finde på at drikke på jobbet) og se på de kolde tal: 200 mennesker ud af en befolkning på ca. 1,3 mia., det er da egentlig ikke så slemt, er det? Selv hvis sygdommen viser sig at komme op på SARS-niveau, vil frygten med al sandsynlighed overskygge den reelle trussel. Når man hører om SARS i dag, skulle man jo tro, at sygdommen var sammenlignelig med dødsensfarlige pandemier såsom pest, kopper eller den spanske syge. Men reelt blev ”kun” lidt over 8.000 mennesker på verdensplan smittet af sygdommen ifølge WHO.
Der må gerne grines
Hvis der er noget, vi mennesker er virkelig, virkelig gode til, så er det altså at bekymre os. Se bare på en nylig undersøgelse lavet af Den Internationale Røde Kors Komite, der viser, at hele 54 pct. i aldersgruppen mellem 20-35 (den gruppe, som et mindre lødigt medie ville kalde millenials) tror, at der vil komme et atomangreb inden for det næste årti. Nu er det godt nok ikke, fordi vi vil lægge hovedet på blokken og sige, at der helt sikkert ikke vil komme et atomangreb inden for 10 år. Men er det egentlig ikke lidt vildt, at mere end halvdelen sådan render rundt med en fatalistisk Schopenhauer i maven?
Nej, hvis vi endelig skal blæse tingene ud af proportioner, så lad os da gøre det med noget, vi i det mindste kan grine af. Her er der eksempelvis inspiration at hente i Aarhus, hvor borgmester Jacob Bundsgaard (S) er kommet til at gøre et lidt større nummer ud af sin egen godgørenhed, end hvad godt er. I forbindelse med, at Bundsgaard har ladet indtægterne fra modeltoget på Aarhus Hovedbanegård donere til velgørenhed (38.488 kroner i alt), har borgmesteren nemlig brugt mellem 58.000 og 70.000 kroner på at reklamere for donationen på Facebook. Borgmesteren har simpelthen været så godhjertet, at han har følt det nødvendigt at bruge tæt på det dobbelte af donationsbeløbet til at fortælle om det glade budskab til de aarhusianske borgere i en promoveringsvideo. Humøret er fortsat højt i Smilets By. /David Dragsted