For nogen tid siden løb en større au pair-debat igennem de danske medier. Det er ikke sikkert, du opdagede den, for den var mildt sagt ikke særligt spændende, og vi sprang den også over her i spalterne. Men kort fortalt handlede den om, at integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fik sagt til Politiken, at den danske au pair-ordning enten skulle ”fungere efter intentionen eller helt afskaffes”, og så rullede debatten ellers lige så ustoppeligt og forudsigeligt som en bowlingkugle ned gennem Rundetårn.
Som sagt sprang vi den over og var også ret sikre på, hvor vi stod i den debat, men i weekenden kom der så alligevel en tekst ind i vores univers, der skabte en hvis … hvad skal skal vi kalde det? … interesse. Teksten kom fra en uventet front og var som udgangspunkt bare et jobopslag fra en californisk alenemor til et tvillingepar på ti år, der havde et vigtigt og krævende job. Derfor havde hun brug for en Household Manager, der ville kunne arbejde sammen med en assistent, en au pair, en gartner og en property manager – alle med engelsk som andet sprog – om at få hendes hjem til at køre. Allerede dér lyder det som en husstand med lidt høje ambitioner, men vent så til du hører de godt 40 specifikke kvalifikationskrav, der følger med stillingen, som overordnet handler om at holde huset veldrevet og organiseret, ordne tøj, lave ”organic” mad efter diverse allergibehov, planlægge ferier, udflugter og aktiviteter efter skole for børnene.
Passende grænser i relationer
De mange specifikke krav grænser til vanvid, men er – indrømmet – meget præcise. Blandt andet skal man lave lektier med de tiårige og være i stand til generelt at lave små matematikspil med dem – som fx hvor lang tid vil det tage at køre 150 mil, hvis man kører 50 mil i timen. Man skal kunne tænke strategisk, når der planlægges ferier, så børnene er underholdt, og moderen kan slappe af, og til de ferie skal man kunne sætte de mest basale oplysninger sammen i et Excel-ark, hvor hoteller, seværdigheder og rejsetider fremgår. Desuden skal man kunne læse videnskabelige tekster, så man kan holde sig informeret om de nyeste sundhedsanbefalinger og holde moderen opdateret på det – for eksempel, hvis det viser sig, at rødt kød er kræftfremkaldende. Man skal have styr på familiens forskellige allergidiæter (”tåler ikke ko- og gedemejeriprodukter, hønseæg, grønne bønner og vandmelon, men spiser dog andeæg”), man skal kunne udregne den rette mængde mad pr. kuvert – særlig hvad angår fiskeprodukter, men også til større selskaber. Og så er vi ikke engang færdige med punkterne i køkkenarbejdet. Herfra handler det om ens emotionelle intelligens og om at kunne varetage kommunikationen med skolen og andre forældre. Man skal være i stand til at påvirke børnenes selvværd positivt, men også holde fast i disciplin, organisering og konfliktløsning. Man skal være en uovertruffen chauffør og køre på motorvejen med sikkerheden i højsædet. Man skal kunne køre i sne, i bjerge og i andre lande. Eller se den her passage: ”Skal have passende grænser i relationer og samvær og skal kunne lære børnene det samme – herunder også passende privatliv og sikkerhed. Skal kunne forstå de risici, der er ved at efterlade børnene i andres varetægt – trænere for eksempel.”
OK, du fanger pointen. Gå selv på opdagelse i opslaget, det er virkelig underholdende – også selv om det skulle vise sig at være oprettet som satire (det har vi ikke kunnet af- eller bekræfte).
Kravene til kvinder vs mænd
Og så kunne man tro, at man også kendte den debat. Danskere kunne tænke ”skøre amerikanere”, og midtvestamerikanerne kunne tænke ”skøre city-folks”, og der var også virkelig mange forargede stemmer – både mænd og kvinder – der kommenterede kvindens opslag. Der var endda flere, som jokede med, at kvinden ikke havde brug for en nanny, men en mand.
Men efterhånden som opslaget gik viralt og havde sine første døgn gennem SoMe-mobbe-slyngen, begyndte der pludselig at brede sig en helt andet stemning, da en mor skrev, at det passede én-til-én til det, der blev krævet af hende som mor – samtidig med at det forventedes, at hun besad en fuldtids stilling. Flere professionelle nannies blandede sig også med positive kommentarer og kaldte det en befrielse, at den enlige mor var så præcis på de opgaver, der blevet krævet af dem – mange af dem havde været ude for langt større, uspecifikke krav. Og efterhånden begyndte debatten at handle om usynligt arbejde og synliggørelsen af det.
Opslaget er en ret vild synliggørelse af det arbejde, man tilsyneladende køber sig til i nogle kredse – og det er ikke vores opfattelse, at det er forbeholdt amerikanere. Men opslaget er også en synliggørelse af hjemmets usynlige arbejde, og det kunne være grunden til det mærkværdige men åbenlyse forhold, at meget få mænd blander sig i debatten.
Ifølge den seneste Global Gender Gap Rapport fra World Economic Forum i Davos, der sluttede i sidste uge, går det stadig – i 2020 – den forkerte vej med fordelingen af hjemmets byrder mellem kønnene – eller som det hedder i rapporten: ”Den disproportionale byrde af husholdning og omsorg for familien, kvinder over hele kloden lider under.” Intet sted i verden bruger mænd mere tid i hjemmet end kvinderne. Selv i lande som Norge, Sverige og Danmark er kvindernes tid i hjemmet på ugebasis mange timer mere end mændene, der ikke i ligeså høj grad tager sig af usynligt, ulønnet hjemligt arbejde. Og afstanden bliver, modsat hvad man måske ville tro, ikke mindre med årene.
Jo, jo, vi er med på, at der er visse ting, som man bør klare selv i en husholdning, og at der er grænser for, hvad man kan udlicitere til andre (ja, eller har råd til at udliciterer – nannyen i Californien stod til en løn på mere end 100.000 dollars om året), men det er, som om vi glemmer at tale om arbejdsmarkedets krav, familiens krav og kønnenes ligestilling herhjemme, når vi ruller en au pair-debat ud.
For naturligvis skal alle de, der arbejder i Danmark, have ordentlige forhold, uanset hvor i verden de kommer fra, og naturligvis er det ikke en menneskeret at have både en karriere for fuld udblæsning og små børn. Men ligestilling mellem kønnene må være en menneskeret, og usynligt arbejde har mange facetter. Det er sjældent det, vi sætter lys på, når denne her debat kommer op. /Lasse Lavrsen