Kaare Dybvad giver et telefoninterview foran billederne af alle de tidligere ministre. Reportage: Kaare Dybvads første dag som Boligminister.
Bolig-aftale. Politik handler om at få ret. Efter flere dages dramatiske forhandlinger lykkedes det til sidst for S-regeringen at få ret: Boligminister Kaare Dybvad (S) indgik torsdag aften en aftale med venstrefløjen og Dansk Folkeparti, som markant strammer reglerne for huslejestigninger i forbindelse med renoveringer af udlejningsejendomme: ”I dag er en god dag for lejerne og en dårlig dag for kortsigtede spekulanter. Aftalen begrænser udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger i vores storbyer, og det er første skridt på vejen mod, at vi sikrer, at alle mennesker har råd til at bo i vores byer, så vi får blandede byer, hvor man møder hinanden på tværs af sociale skel,” siger ministeren, som længe har promoveret indgrebet over for kapitalfondene som et af S-regeringens vigtigste ideologiske slagsmål. Aftalen, der var ved at blive afblæst så sent som onsdag, har udviklet sig til en markant symbolsk sejr for Socialdemokratiet og tilmed en overraskende magtmanifestation, som kan øge regeringens chancer for også at kunne indgå en aftale med Dansk Folkeparti om tidligere tilbagetrækning.
Plot-twist. Indtil torsdag eftermiddag så det ellers ud til, at S-regeringen ville blive ydmyget: Da forhandlingerne brød sammen, gik Radikale Venstre solo, og partiets boligordfører Jens Rohde forsøgte ligefrem at strikke en boligaftale sammen – bag om ryggen på S-regeringen – sammen med de øvrige borgerlige partier. Torsdag morgen udtalte en noget storskrydende Jens Rohde: ”Jeg synes, at ministeren skulle lære sig sit håndværk. Politik handler ikke om at have ret. Politik handler om at få ret,” sagde Rohde og indkaldte Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til parallelforhandlinger. Men politisk håndværk er vanskeligt – og aldrig helt færdigstøbt, før alle partier har skrevet under. Da Dansk Folkeparti opdagede, hvordan Radikale Venstre kortvarigt så ud til at ville genvinde rollen som kongemager på Christiansborg, slog partiboss Kristian Thulesen Dahl kontra og lod sin finansordfører indgå en ny studehandel med S-regeringen: ”Der var begyndt at gå lidt for meget cirkus i det,” lød det torsdag aften fra Dansk Folkepartis René Christensen, som erstattede partiets boligordfører Mette Hjermind Dencker i forhandlingerne – i samme sekund DF-ledelsen så sit snit til at kortslutte Radikale Venstres manøvre.
Ondere blod. Aftalen mellem S-regeringen, venstrefløjen og ikke mindst Dansk Folkeparti markerer et parlamentarisk nybrud: For første gang er det lykkedes for de ‘røde’ partier at lokke Dansk Folkeparti med hen over midten i en socialpolitisk alliance – vel at mærke uden om Radikale Venstre. Dermed vil de allerede intense og voksende politiske spændinger mellem Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, og den radikale leder Morten Østergaard imidlertid også kun vokse. Samarbejdet mellem de to klassiske alliancepartier, der havde mange forbitrede opgør i regeringskontorerne under statsminister Helle Thorning-Schmidt, har ramt et nyt lavpunkt med den nye boligaftale. På den ene side vil Socialdemokratiet sent glemme, at Jens Rohde forsøgte at lave en blå aftale med de borgerlige partier, og på den anden side vil den radikale hævngerrighed nu kun vokse yderligere. Realpolitisk sætter boligaftalen samtidig en ny dynamik i gang, som kan få vidtrækkende konsekvenser for dansk politik: Hvis Kristian Thulesen Dahl er villig til at følge op på aftalen med en politisk pagt om tidligere tilbagetrækning for nedslidte, så kan Dansk Folkeparti pludselig være på vej til at overtage Radikales rolle. Rent parlamentarisk har Dansk Folkeparti og Radikale Venstre nøjagtig lige mange mandater – og det vil statsminister Mette Frederiksen nu forsøge at udnytte: Tulle er tilbage. /Lars Trier Mogensen